Hvad vil du mig? Mvh. din målgruppe

Vil du gerne have dem, du taler til, til at lytte, når du præsenterer? Vil du gerne have din målgruppe til at tage imod dit budskab? Vil du gerne have dem til at gennemføre forandringer?

 

Så se min video her, hvor jeg fortæller dig, hvad du skal vide om din målgruppe, for at du kan få dem med dig:

 

Din målgruppe ser ikke verden med samme briller som dig. De ser heller ikke verden objektivt og rationelt. Jo mere, du kæmper imod eller ignorerer deres måde at se verden på, jo mindre kan du give dem ny viden og en ny forståelse af sagen.

 

FORSTÅ DIN MÅLGRUPPES BRILLER OG BEHOV

Din målgruppe modtager det, du siger igennem deres briller.  Deres briller består af deres viden, holdninger og følelser. De består af den relation, de har til dig og det de umiddelbart tænker, når du begynder at tale om dit emne.  Din målgruppe har brug for, at du former dit emne og dit budskab til deres briller. Ellers kan de ikke modtage det, du siger.

Dit publikum har også brug for at føle sig set, hørt og forstået, før de vil åbne op overfor det, du siger.

Det giver du dem ved at træne dig i at sætte dig i deres sted og se på dit emne med deres briller.
–    Hvad er deres behov?
–    Hvad er deres interesser?

Når du kender de forhold, kan du målrette dit oplæg og din præsentation til deres briller. Det bliver muligt for dig at finde eksempler, som giver mening for dem, og fortælle dit publikum det, der hjælper dem videre. Du kan tale dit emne og dit budskab ind i deres behov og interesser. Så bliver du hørt!

Og husk: Fortæl altid din målgruppe

1.    Hvad har det, du siger, med dem at gøre? (Hvorfor er det relevant for dem)
2.    Hvad skal de bruge det til? (fx skal de i fremtiden være opmærksomme på x når …)
3.    Hvad får de ud af dit oplæg? (nye kompetencer, bedre værktøjer, ny viden?)

 

Ordet er dit – giv det til din målgruppe!

Jeg har nu åbnet op for tilmeldinger til 2. runde af min Masterclass i Public Speaking.
Her lærer du 5 strategiske talegenrer at kende. Genrerne giver dig mulighed for at lede mennesker og processer.
Forløbet er fordelt over 5 intensive aftener, hvor du hver aften kommer i ilden. Du får grundig feedback fra mig og de andre deltagere.Der er kun 5 pladser på holdet, som begynder den 3. oktober.  Du kommer til at udvikle dig massivt igennem forløbet.

Læs udtalelser fra hold 1 og få alle detaljerne om Masterclass’en i Public Speaking her

Reservér din plads nu, på mail info@artikulation.dk eller tlf.: 2033 5135

Kærlig hilsen
Annette

 

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande gratis i din indbakke: Skriv dig op til nyhedsbrevet her.

Du får samtidig e-bogen med ARTIKULATIONs 7 værktøjer, der får dig til at tage ordet med succes, gratis her

Quick-fix til mere selvsikkerhed når du kommunikerer

Når du vil kommunikere dit budskab, er der ikke noget  retorisk ’quick fix’ til at få publikum til at æde det af din hånd. Sådan er det ikke.  Mennesker er ikke ens. Det er budskaber heller ikke. Derfor skal de alle have deres egen stil.

Men når det kommer til HVORDAN du har det, og hvor entusiastisk og selvsikkert du formidler dit budskab, er der faktisk et quick fix. Nemlig Power Poses:

LAV DIN POWERPOSE INDEN DU KOMMUNIKERER, OG BLIV MERE SELVSIKKER

Placer dine fødder lige under dine hofter og stå med ret ryg.  Lad dit brystben og toppen af dit hoved løfte sig op mod loftet.  Sæt hænderne i siden. Stå således i et minut INDEN du skal kommunikere …  Inden din næste præsentation,  jobsamtale, eksamen eller anden udfordrende situation. Så bliver din selvsikkerhed højere.

Social-psykologen Amy Cuddy, fra Havard Business School, har forsket i powerposes. Hendes studier viser, at vores kropssprog både sender signaler udadtil, til dit publikum, og indadtil, til dig. De signaler påvirker, hvordan du har det.

Hun har fundet ud af, at vi ganske gratis kan manipulere os selv til  mere entusiasme og selvsikkerhed, når vi taler. Når du udviser mere selvsikkerhed og entusiasme, er det lettere for dit publikum at blive nysgerrige. Og så bliver det behagelige at kommunikere til dit publikum.

Det synes jeg ikke, er så tosset! Du kan se Amy forklare, hvordan det hænger sammen i hendes Ted Talk. Den er blevet set mere end 41 millioner gange.

BLIV MERE SELVSIKKER NÅR DU PRÆSENTERER

Brug dit kropssprog og din stemmeføring, unikt, så du styrker dit budskab. Få alle værktøjerne og den træning, der får dig til at tage ordet med succes!

Den 20. september holder jeg igen mit heldagskursus Bliv Hørt. Her bliver du guidet igennem øvelserne, der får dig, dit budskab og din præsentation til at flytte dit publikum:

Du får personlig sparring og de øvelser der får dig til at vokse og kommunikere med succes.

Du går ud ad døren med et stærkt oplæg, du kommunikerer med gennemslagskraft.

Du glæder dig til at tage ordet foran dit publikum!

 

Med i kurset er også en 1:1 session med mig en måned efter kurset, hvor jeg sparrer, coacher og giver dig videre træning.

Reservér en af de 5 pladser:

Læs mere om heldags kommunikationskurset Bliv Hørt her

Kærlig hilsen Annette

ARTIKULATION