Kategori: Troværdighed

Udgivet den

Giv din stemme gennemslagskraft

Jeg var 11 år. Vi havde lige fået ny matematiklærer.
Han bad os løse regnestykker på egen hånd. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, fordi der var larm i klasseværelset. Jeg rakte hånden op og spurgte, om ikke han kunne skabe noget ro, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig. I stedet sagde han:

”Og det skulle komme fra dig – du har jo en stemme som en skærebrænder”

Jeg blev mundlam. For det første, fordi jeg ikke var vant til at blive talt sådan til af voksne. Jeg blev mundlam, fordi han ikke anerkendte mit behov.  Og jeg blev skamfuld over hans ord om min stemme.

Den episode kom jeg i tanke om, da jeg for et par år siden var i USA. Jeg var til et live event med Oprah Winfrey. Hun spurgte os:

  • Hvad er din livsgerning?
  • Hvad er det for et arbejde, du føler dig drevet til at udføre?
  • På trods af dårlige ods?
  • Fordi du ikke kan lade være?

Da kom jeg i tanke om episoden med min matematiklærer. En episode, der nemt havde fået mig til at holde op med at række hånden op og sige noget i timerne.
Eller på legepladsen. Eller til mine fritidsaktiviteter. Og senere til alle andre de steder, hvor vi er afhængige af vores stemmer til at danne relationer. Bruge vores viden. Sige til og fra og danne vores identitet – og senere karriere.

Fordi hvis man får at vide, at ens stemme lyder dårligt, hvorfor skulle man så have lyst til at dele den? 

 

Men som du nok har gættet, så gik det ikke sådan. Det gjorde det ikke, fordi mine forældre dannede en modvægt. Derhjemme viste de mig, at min stemme var velkommen – og at den ofte havde noget at byde på. Inden jeg skulle til mundtlige eksaminer i gymnasiet, ringede jeg altid til min mor.

Hun sagde:

”Husk, du har noget vigtigt, du gerne vil fortælle.”

Så var jeg klar.

Da jeg kom til universitetet og jobsamtaler behøvede jeg ikke at ringe til hende. Hendes sætning var med mig. Den fik mig til at træde ind i det mindset og den stemning, jeg havde brug for, for at kunne brænde igennem. Når jeg hørte den sætning glemte jeg alt om, at min stemme måske ikke lød godt. Jeg var fuldt fokuseret på, hvad jeg skulle kommunikere.

De to sætninger om min stemme, er et direkte bevis på, hvor meget vores kommunikation betyder. Den kan forsøge at få dig til at tie. Lave din stemme om. Tilpasse den. Lægge låg på dig selv. Og de rigtige ord kan få dig til at blomstre. Åbne op. Og brænde igennem med din unikke stemme.

Dine ord påvirker dig. De påvirker andre. Og andres ord påvirker dig.

 

Giv din stemme gennemslagskraft

Når du taler med din rene stemme, kan du røre andre mennesker. Hvis du lægger for meget låg på, kan dit publikum ikke mærke dig og dine ord. Det får konsekvenser for dit budskabs gennemslagskraft.

Du skal bruge din rene stemme når du skal have dit vigtige budskab ud over rampen.

  • Dit budskab om konsekvenser.
  • Muligheder og ”vi skal nok klare den sammen”.
  • Dit budskab om jeres vision og mål i post corona-nedlukningstid.
  • Dit budskab om hvordan I bedst muligt hjælper jeres kunder/borgere/medarbejdere – til at håndtere den nuværende situation. Komme videre – og fremad.

Din stemme rummer potentialet til at motivere. Inspirere og få andre til at præstere deres bedste. Men det sker kun, når du bruger din rene stemme. En stemme, der selvfølgelig har både har klang, dybde og styrke. Men også en stemme, der åbner op og kan vise nærvær. Fordi du ikke bare er i det rigtige mindset og stemning. Du er også fuldt tilstede i dine ord.

Det lærer du gennem mit nye onlinekursus Styrk din Stemme. Du kan få adgang til det her. Men også via min nye tilbudspakke ’Bliv en Motiverende Taler’. Tilbuddet udløber den 1. juni.

 

Her er introvideoen til Styrk din Stemme:

 

Læs mere om Bliv en Motiverende Taler her

Udgivet den

Sådan øger du din troværdighed

Jeg underviser på Masteruddannelsen i procesforbedring på RUC. Det giver mig hvert år en perfekt anledning til, at dykke ned i ny og gammel teori og nye og gamle undersøgelser om retorik.
Én af de tekster, jeg gav mine studerende, har nogle pointer, jeg vil dele med dig.

Nemlig, at der er en undersøgelse, der viser, at en god mundtlig levering styrker din troværdighed. Og at en dårlig mundtlig præstation svækker din troværdighed.

Har du en levende stemme, der går levende og naturligt op og ned i styrke og tempo, hjælper det din troværdighed. Undersøgelsen viser bl.a. også, at dit kropssprog skal være levende, for at styrke din troværdighed. Den viser, at de visuelle virkemidler, du bruger, også har noget at skulle have sagt.

Men det er ikke din levering, der på tværs af undersøgelser, er det vigtigste for din troværdighed. 

Det vigtigste for din troværdighed, er dit publikums oplevelse af dine kompetencer på det felt, du taler om, og din karakter som menneske.

Det er det, dit publikum måler dig på. Men ikke på hvad du mener, er de rette kompetencer – og den rette karakter, men hvad de mener, er de rette kompetencer og den rette karakter. 

Det kan være, de vægter erfaringsbaseret viden højere end din teoretiske viden. Det betyder, at du kan have læst alle de nyeste forskningsbaserede artikler om ledelse. Men hvis dit publikum mener, at du selv skal have prøvet at være leder, for at de vil lytte til dine gode råd om ledelse – ja så kommer du ikke langt i din rejse på at blive hørt.

Din troværdighed er ikke din egen. Den tilhører dit publikum

Derfor kan ét publikum mene, at du er meget troværdig – og et andet ikke. Afhængigt af hvad de vægter og hvordan de oplever dig.

Din troværdighed kan også falde – eller vokse – hos det samme publikum. Mens du taler. Afhængigt af, hvordan du taler og hvordan de oplever dig.

Derfor skal du forbinde dig med dit publikum, for at øge din troværdighed

Da jeg skrev min bog, interviewede jeg bl.a. en meget dygtig leder, der hedder Simon. Simon er ansvarlig for bæredygtighed hos Carlsberg. Jeg var med Simon en tur i FN-byen, hvor han skulle fortælle om Carlsbergs ’Together Towards ZERO’ strategi (deres bæredygtigheds-strategi) til et NGO-publikum. Efter præsentationen havde han og jeg en samtale om, hvordan man kan skabe forbindelse med sit publikum.

Da jeg interviewede Simon, fortalte han denne historie:

”Én af mine største bekymringer er, hvilken påvirkning klimaforandringerne kommer til at have for mine sønner og deres dagligdag, når de bliver voksne.” 

”Det er dén historie, du skal fortælle”, sagde jeg.

”Den er et meget stærkt bevis på, hvor meget bæredygtighed betyder for dig. Når du fortæller den, er der ikke nogen, der er i tvivl om dine værdier.”
Et par uger efter fortalte Simon mig, at han havde været ude og holde oplæg igen. Han havde delagtiggjort publikum i hans bekymringer og bevæggrunde for at ville arbejde med bæredygtighed. Det skabte en god debat og kontakt til hans publikum.

Derfor højner det din troværdighed, hvis du tænker over, hvilke historier du har, der giver udtryk for de værdier, du deler med dit publikum. Dem skal du fortælle som en del af dit oplæg, for at styrke din troværdighed. Dine historier er nemlig vidnesbyrd om din karakter.

Dem hjælper jeg dig med at finde og formidle troværdigt på Bliv Hørt den 30. april. 

Vi skal naturligvis også arbejde med, hvordan du italesætter dine kompetencer, og hvordan du brænder igennem foran dit publikum.

Vil du med?

Kh Annette

Udgivet den

Bliv tryg foran dit publikum

Bliv tryg foran publikum

”Jeg bryder mig ikke om at være i rampelyset og være den, der er i centrum.”

Sådan sagde en ledende overlæge, med ansvar for en afdeling på 50 ansatte, på Bliv Hørt.

Jeg sagde til hende; prøv i stedet at se det på denne måde:

Når du tager ordet foran dine medarbejdere, så gør du det ikke for at være i centrum. Faktisk er det ikke dig, der er i centrum. Det er det, dine ord gør for dine medarbejdere, der er i centrum.

 

Det er ikke dig som taler, der er hovedpersonen

Du taler altid, for at give noget til dit publikum

Mening med det vi gør og den måde, vi gør det på.
Forståelse for de beslutninger, du – og den øvrige ledelse – træffer
Anerkendelse for dine medarbejderes indsats og tid.
Retning: Hvor skal vi hen? Hvorfor og hvordan?
Anvisning: I skal nu gøre det her i stedet for det her, af de og de grunde. Og på denne måde.
Beroligelse: Ja der er x sag, der kører i pressen lige nu. Sagen er … vi håndterer det sådan og sådan. Det kommer til at betyde … for os.

 

Det er dit publikum, der er hovedpersonen

Derfor skal du altid lave en grundig analyse af dit publikums behov og interesser, inden du begynder at forberede dit oplæg. Det får du et konkret værktøj til på Bliv Hørt.

Det gælder ikke kun for dig, der er leder og projektleder. Det gælder så sandelig også for dig der er kollega eller konsulent.

Når du tager ordet, er det også for at give noget til dit publikum; viden, erfaringer, idéer, synspunkter. Det handler om at give dit perspektiv videre.

Det kan godt være din viden, din idé eller dit synspunkt kommer fra dig, men du taler for at dele det med dit publikum.
Det er i virkeligheden en service, for dit publikum, at du tager ordet. Det handler i første omgang ikke om dig. Det handler om det, du giver videre.

Tænk over:

  1. Hvad er det allervigtigste, du må give videre til dit publikum?
  2. Hvordan skal du forme det, for at de kan modtage det?

Jo bedre du har analyseret, hvad der er dit publikums interesse og behov indenfor det, du ved noget om, jo bedre kan du målrette og forme det, du siger, til deres briller. Det lærer du – ja ganske rigtigt – på Bliv Hørt den 30. april;).

Ses vi?

Kh Annette
Læs mere om Bliv Hørt her

 

Udgivet den

Dét skal du lære af Statsminister Mette Frederiksens nytårstale

Og dét skal du ikke lære af den …

Ét overskyggende budskab, vi kan huske

Mundtlig kommunikation, som en nytårstale er, dur ikke til en masse abstrakt snak om barndom, fremtiden, klima, økonomi og overordnede politiske visioner. Så har modtageren glemt, hvad der blev sagt dagen efter. Mundtlig kommunikation er er bedst til at være konkret, male billeder, fortælle historier – og fokusere på ét overordnet budskab. Derfor kan du let huske, at Mette Frederiksens nytårstale primært handlede om udsatte børn. De børn vil hun, som Statsminister, gøre en forskel for. Og helt konkret mener hun, at der skal ske flere bortadoptioner end der sker i dag.

Og ja selvfølgelig er der masser af kritiske spørgsmål man kan – og bør – stille til valg af emne, budskab og vægtningen af emnet i talen.
Er udsatte børn det største problem, Danmark står overfor lige nu?

Og hvad med de udfordringer, den gennemsnitlige dansker (målgruppen for talen) har mest på sinde? Hvordan er matchet mellem Mettes passion for udsatte børn og publikums passion for selvsamme?

Mette taler om sit ’WHY’

Alle de spørgsmål – og langt flere – er relevante at stille, når vi vurderer Statsministerens nytårstale som kommunikation til Danmarks befolkning.

Men det, Mette Frederiksen gør, er at hun er modig nok til at sætte et emne på dagsordenen, der lige netop ikke fylder meget for den gennemsnitlige dansker. I stedet sætter hun det emne på dagsordenen, som er vigtigt for hende. De børn, hendes hjerte banker for at gøre en forskel for, nu hvor hun, som Statsminister, har magten til det.

Statsministeren bruger nytårstalen på at forsøge at tale dette emne ind i vores hjerter, ved at appellere til vores forældrehjerte:

“Aldrig har ristet brød smagt så godt”.

(Med reference til det fødselsdagsmåltid, man får, på fødegangen på Hospitalet, efter man har født.)

Hun forsøger at skabe legitimitet til den sag, hun brænder for. Af kommentatorer er det blevet kaldt hendes ’kæphest’. Hun er ikke den første Statsminister, der har haft en politisk kæphest, de har brugt taletid på – mens kritikerne har spurgt: ’Er det nu også SÅ vigtigt, Hr eller Fru Statsminister?’.
Men skulle vi ikke gerne have politikere, der siger det, de mener?
Og kæmper for det, de tror på?

Hvor har jeg mange gange, når jeg har holdt kurser, og talt om vigtigheden af, at have ens passion med i det, man taler om, fået kommentaren: ”Kunne du ikke godt tage, at lære flere politikere det?” De er trætte af politikere som ’talende hoveder’, hvor de tydeligt kan se, at det, de står og siger lige nu, det mener de ikke. Det siger de kun, fordi det er ikke fanger dem på ordet, er klappet af med støttepartierne eller er det, de mener, vil høste flest stemmer.
Når Mette Frederiksen bringer emnet om udsatte børn på dagsordenen i sin nytårstale, er det ikke for at høste stemmer. Det er fordi hun mener det.

Så: Sørg altid for at have dig selv med i det, du skal tale om, hvis du vil gøre indtryk på dit publikum

Men: Når du vil bringe noget på banen, som ligger langt fra dit publikums dagsorden, må du finde en bro over til dit publikum. Broen skal gøre emnet relevant, nærværende og vigtigt for dit publikum. Her er appellen til følelser, som Statsministeren benytter sig af, ved at tale til vores forældrehjerter, ofte en effektiv strategi.

Jeg mener dog ikke, hun lykkes med at få alle os i publikum til at brænde for de udsatte børn.

Broen er ikke stærk nok.

Jeg får ikke besvaret spørgsmålet: Hvorfor (why?) skal jeg også mene, at udsatte børn er et vigtigt område – OG at flere bortadoptioner er den eneste rigtige handling?

Det kræver mere tid. Mere kommunikation, hvor hun skal male billedet af den barndom, man har, når man har brug for at få et nyt hjem. Først da kan vi se, forstå og føle, hvorfor det er så magtpåliggende at gøre noget for denne gruppe af udsatte børn. Først da når hun os med sin nytårstale.

Derfor skal du altid koble din passion med dit publikums dagsorden.

Vær mere fri af manus end Statsministeren

Særligt i begyndelsen af talen var der meget hyppige kig ned i papiret. For mig er det forstyrrende. Hendes manglende øjenkontakt manglede til at suge mig ind i talen. Det gav i starten indtrykket af en stiv tale, der skal følges nøjagtigt – og derfor er vigtigere end kontakten med publikum. Det indtryk forsvandt så snart hun havde fået talt sig varm. Og nuvel. Hun havde flere gange indrømmet i diverse medier, at hun var nervøs. Nervøsitet får os typisk til at søge hen til en adfærd, der giver os følelsen af at have kontrollen. Men Mette Frederiksen er i mine øjne virkelig god, når hun taler frit.
Hun er velformuleret. Afslappet – men stadig statskvinde.

Når du tager ordet; i et foredrag, med en præsentation, eller som underviser, lad der da gå et par øjeblikke, hvor du og dit publikum sammen lander i kontakten, inden du kigger på dine slides, dine stikord – eller din skærm.

Ryst fejlene af dig – ligesom Statsministeren

I begyndelsen af talen laver Mette Frederiksen en lille talefejl. ”Den måtte jeg lige ryste af mig.”, siger hun, da hun kort efter ankommer til HM Dronningens nytårstaffel. Det er en uvurderlig evne at have, når du skal brænde igennem. Du skal nemlig kunne ryste fejl og følelser af dig, inden de kører dig ud i en spiral af tanker om, hvad publikum tænker om den fejl. Hvis du lader de tanker tage førersædet fremfor bagsædet, planter de sig i dit kropssprog og din stemme og dermed i din kontakt til dit publikum. Du må kunne ryste det af dig, og fortsætte som om intet var hændt. Det er hammersvært. Men en evne, du ikke vil fortryde, at have tilegnet dig.

Rigtig godt nytår!
Ordet er dit – brug det, til at gøre en forskel
Kh Annette

 

Den 6. februar holder jeg åbent kursus i mundtlig kommunikation, præsentationsteknik og personlig gennemslagskraft. Læs mere her

 

Medietræning skal bygge dig op – ikke bryde dig ned. Det fortæller jeg og min samarbejdspartner mere om i videoen her

 

Hvad mener du om Mette Frederiksens nytårstale? Del meget gerne dit synspunkt i tråden nedenfor:

Udgivet den

“Tænk på det vigtigste i dit liv – mens du hører dette”

Men det var ikke muligt: Væk fløj de indre billeder af vores børn, partnere, familie og venner, mens Imran afspillede de ’pling’- og ’ding’-lyde, vores smartphones siger, når der fx er kommet en email, et like eller et match. Det var umuligt at fastholde vores mentale fokus på det, vi har kærest i livet.

Pointen var klar: Smartphonen stjæler din opmærksomhed – selv væk fra det, der er det vigtigste i dit liv.

Sådan fik læge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid mig til at forstå, hvad det rent faktisk er, der sker, når mobilen suger min tid og opmærksomhed. Mobilens programmer er nemlig designet til at give mig følelsen af forventningens glæde, belønning og anerkendelse.
Genialt.

 

Sådan får du mennesker til at ændre adfærd

Imran fortalte os ikke, hvad det er, der sker, når mobilen fastholder sin position i min hånd. Han beviste det. Pointen var så stærk, at jeg begyndte at reflektere over min egen mobil-adfærd.

På enkel vis fik han mig til at indleve mig i budskabet og til at forholde mig til det.

Sådan nåede Imran sit mål med sit foredrag. Han vil nemlig gerne have dig og mig til at forholde os reflekteret til vores brug af vores mobiler. Han vil gerne have os til at træffe bevidste valg om, hvordan, hvor og hvor meget den må fylde.

 

Spørgsmålet til dig er derfor:

Hvad skal du gøre, næste gang du taler om noget, du har brug for at dit publikum tager ind? Reflekterer over? Og ændrer adfærd? Hvad skal du vise/sige og få dem til at opleve, for at det sker?

Og hvordan skaber du den helt rigtige præsentation, der støtter det mål?

 

Det går vi i dybden med på heldagskurset BLIV HØRT. Kom med den 8. oktober eller den 13. november. Her får du dit næste oplæg/præsentation arbejdet grundigt igennem.

 

Vil du gerne have andre mennesker til at ændre adfærd?

Via øvelser, træning og feedback:
–    Finder du din unikke, troværdige stemme som formidler
–    Får du formet dit hovedbudskab og de pointer, der støtter dit mål
–    Får dit oplæg struktur, form og bliver en rejse for dit publikum – hen til dit mål
–    Lærer du hvordan du tager magten tilbage fra nervøsiteten og opnår troværdig gennemslagskraft.

 

Du modtager min bog TAL TROVÆRDIGT så snart du er tilmeldt.
Og du får også en 1:1 session med mig en måned efter kurset, så du rykker dig optimalt.

Læs mere om kurset her

 

Kærlig hilsen Annette

 

Jeg var til Imran Rashids foredrag ‘SLUK – kunsten at navigere i en digitaliseret verden’, arrangeret af Inspired Beyond Babies.

Udgivet den

Hvorfor konkrete eksempler kommunikerer bedre

Gør som Bill Gates: Send en flok myg ind i rummet – og undgå bullshit bingo

Når du forbereder et oplæg, er du nødt til selv at komme til en grundig forståelse af det, du siger, for at du kan give andre forståelse. Men hvis du er ligesom mig, kan du godt komme til at forelske dig på det abstrakte plan og nørde rundt der.

Du bliver filosofisk og siger ting som ’hvordan vi tænker om kategorier’, ’således er sagen fuld af paradokser’, eller ’vi skal strategisk og innovativt være helt fremme i skoen’. Det er glimrende, at du, afhængigt af din målgruppe, også mestrer det abstrakte niveau, og kan anspore dit publikum til dybere refleksion og forståelse af det, du taler om – for tingene er sjældent sort-hvide. Problemet er, hvis du kun bliver på det abstrakte plan. Det er her, du kan blive offer for ’bullshit bingo’ – et begreb, jeg lærte at kende i en tidligere netværksgruppe: Hver gang, én af os begyndte at kloge os og kaste med fine begreber, var der en der råbte ’bullshit bingo’, hvis der ikke blev svaret på et af de afgørende spørgsmål:

Hvad betyder det i praksis?
Hvad skal vi gøre i handling?
Hvad er det helt konkret, du mener, der skal ske?

Hvis du ikke kan forklare tingene helt nede på jorden, får de sjældent gang på jord. Dine ord strander ved mødet. Hvorfor? Fordi du skal oversætte hvad du mener fra det abstrakte til det konkrete plan. Det er her, dine ord bliver substantielle.

Bill Gates gør malaria konkret med myg

Her kan Bill Gates inspirere os. I hans TED Talk om malaria valgte han at sende en levende flok myg ud til publikum, for at få dem til at kunne forstå, hvordan det er at leve i et land, hvor de er:

 

 

Glem ikke at svare på, hvad dit budskab betyder i praksis.

Kh Annette

 

Lær hvordan du gør det abstrakte konkret og brænd bedre igennem

Deltag på heldagskurset Bliv Hørt den 19. november i København. I er 5 deltagere på holdet, som modtager den viden, de metoder, værktøjer og den træning, der gør jer til sikre kommunikatører, der formår at brænde igennem med jeres budskab.

Læs mere om Bliv Hørt her

 

 

Hvordan kan Danske Bank bruge konkrete eksempler til at genoprette tilliden pga. hvidvasknings-krisen?

Læs min anmeldelse af Dansk Banks krisekommunikation på www.kforum.dk

Konkrete eksempler hjælper på tilliden - ARTIKULATION
Danske Bank samler krisehåndterings-handsken op

 

 

Udgivet den

Tal dig til indflydelse

Giv ikke op, bare fordi du ikke fik respons på det, du sagde ved sidste møde. Forstå din modtager og hvad der skal til for, at de lytter og træffer beslutninger. Byd tryktestningen af dine argumenter  velkommen og brug dit kropssprog til at vise, at du er med. Så er du tættere på indflydelse.

”Mænd er gode til at kæmpe for at blive hørt og kvinder er bedre til at finde konsenssus.” Sådanne sætninger smider vi hyppigt omkring os med. Men set fra mit perspektiv handler evnen til at blive hørt og få indflydelse i langt højere grad om, hvorvidt du – kvinde som mand – formår at forme din kommunikation strategisk og bruge sin udstråling til at vække lysten til at lytte.

 

Mænd holder sig – også – tilbage fra indflydelse

Som kommunikationsrådgiver for karriereorienterede talenter inden for både ledelse, forskning og rådgivning, oplever jeg både mænd og kvinder, som holder sig tilbage – i stedet for at tage ordet. De tænker, at det, de vil sige er banalt og at alle de andre allerede tænker det samme. Lige så vel møder jeg både kvinder og mænd, der flittigt tager ordet og ikke er bange for at skulle kæmpe lidt for det. Forskellen ligger i det mindset. Taler du ud fra den tanke, at dine indspark er banale og at andre derfor ikke lytter? Eller mener du, at du for enhver pris skal høres for det, du har at sige?

Jeg vil anbefale dig et tredje mindset, hvor du indstiller dig på at tale for at hjælpe, støtte, bidrage og være med til at udvikle jeres organisation. Jo mere du tænker, at dine ord er værdifulde, og du er værdig til at sige dem, jo mere behagelig, venlig og klangfuld bliver din stemme. Et hjælpsomt mindset får dig til at lyse op og gøre andre nysgerrige på dine ord. Dit kropssprog og din tone påvirker hvordan dit publikum afkoder det, du siger. Giv derfor dig selv et hjælpsomt mindset. Skriv det ned og kig på det inden du går til næste møde.

Vær klar til tryktestningen

Et af kendetegnende ved High Performance Teams, er, at de tør trykteste hinandens idéer og argumenter, for at finde de allerbedste. Herved hjælper de hinanden med at gøre idéer og argumenter så stærke som overhovedet muligt. Det er en fælles indsats. Hvordan reagerer du i mødet med ’kritiske kommentarer’? Tænker du straks, at andre ikke ’respekterer dig’ eller ikke ’tror på dig og det, du siger’? At de har spørgsmål og kommentarer til dit stof betyder, at de forholder sig til det, du siger. Pas på med straks at gå i forsvar. Det dræber enhver frugtbar diskussion og lægger op til skyttegravskrig.

Udvis den samme respekt overfor andres holdninger og spørgsmål, som du selv gerne vil modtage.

Tag et øjeblik til at tage en dyb indvending og reflektere, inden du svarer. Det er dette øjeblik – hjulpet af en dyb indånding – der hjælper dig til at respondere imødekommende. Hvordan du håndterer kritiske spørgsmål er lige så vigtigt for din troværdighed, som hvordan du præsenterer dit budskab.

Målret dit budskab til din modtagers beslutningsmønster

Bare fordi nogen ikke responderer på det, du har sagt, betyder det ikke, at de ikke har hørt det. Det betyder oftere, at de mangler baggrundsbriefingen for at forstå og kunne se værdien i det, du siger. De mangler din analyse og de fakta, der får dit forslag til at give mening for lige præcis dem. Vær opmærksom på, at de højst sandsynligt ikke baserer deres beslutninger på det samme incitament, som du gør.

I en artikel bragt i Harvard Business Review refererer Gary A Williams & Robert B. Miller, en undersøgelse, de har foretaget af 1600 toplederes beslutnings-mønster.
De fandt 5 meget forskellige tilgange til at træffe beslutninger:

  • Entusiasten, som hurtigt bliver revet med af nye idéer, men har lært at træffe beslutninger baseret på informationer – ikke kun følelser.
  • Skeptikeren, der vender hver en sten, og altid på forhånd vil være kritisk overfor de data, du fremlægger.
  • Tænkeren, der har brug for klare fakta og argumenter for at blive overbevist
  • Følgeren, der træffer nye beslutninger på baggrund af sine lignende beslutninger i fortiden, eller på hvordan andre topledere, de har tillid til, har gjort.
  • Kontrolløren der gerne vil have kontrol med hvert et led og udelukkende fokuserer på fakta og analyse af argumenter.

Antag aldrig, at dem, du kommunikerer til, har samme beslutnings-mønster som dig. Derfor skal du altid omkring en grundig målgruppeanalyse, inden du præsenterer et beslutningsoplæg. Det skal målrettes til dem, du taler til. Det kan i mange henseende betyde, at du ikke skal formidle sagen således som du selv synes, det vil give mening. Du skal sætte dig i din modtagers sted, og formidle den, så din modtager kan se værdien.

Få metoden til hurtigt og effektivt at analysere din modtager og målrette din kommunikation til dennes interesser og behov i min bog TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation

Indflydelse er noget, du gør dig fortjent til

Jo mere det, du foreslår, indebærer forandringer og risici, jo mere spiller din relation til din målgruppe ind. Er du kendt som en der er grundig eller er god til at læse en trend? Hvad siger dine resultater? Har de øvrige forslag du er kommet med, vist sig at være fornuftige? Din historik er altid en del af hvad dit publikum hører, når du taler. Når du står i mødet med en ny gruppe, eller du har truffet en række beslutninger, der ikke har båret frugt, skal du opbygge tillid og troværdighed på ny.

Tag ansvar for de beslutninger du har truffet, og mind dit publikum om de andre, du har i rygsækken, som rent faktisk har båret frugt.

Brug dit kropssprog til at udvise sikkerhed omkring dit budskab

Læg mærke til dit kropssprog og din stemme, når du siger noget i en situation, hvor du bliver usikker eller er under pres. Hvad sker der med din stemme? Bliver den skinger? Eller gør du den overdreven sød? Lægger du hovedet på skrå eller ranker du ryggen? Trækker du vejret helt ned i maven – eller holder du op med at trække vejret?

Dit kropssprog og din stemme er en del af dit budskab. Modtageren adskiller ikke dit indhold fra dit kropssprog. Træn derfor at have et kropssprog der udstråler ro, overblik og lederskab:

  • Ret ryggen. Kig på din krop i spejlet. Selvom din krop fortæller dig, at den gerne vil beskytte dig ved at runde ryggen og tage armene ind foran maveregionen. Gør det modsatte: Rank ryggen, lad være med at krydse dine ben eller hænge i hoften, og fold roligt dine hænder foran kroppen.
  • Træk vejret dybt: Er du anspændt vil din vejrtrækning blive overfladisk. Det kræver en aktiv indsats at få den helt ned i maven, derfor skal du dagligt træne din dybe vejrtrækning, så du kan aktivere den, når du er anspændt. Så udtrykker du mere ro og din stemme får en behagelig klang.
  • Se folk i øjnene: Gå ind i mødet og vis dig som en medspiller. Nik og anerkend, når andre siger noget, du oplever er værdifuldt. Skab oprigtig øjenkontakt og vis folk at du er med. Kig rundt på alle i lokalet i stedet for at kigge på dine slides eller ned i dine noter, når du vil overbevise.

Ordet er dit – brug det til at gøre en forskel – kh Annette.

Lær hvordan du taler troværdigt

Deltag på heldagskurset BLIV HØRT den 31. maj. Her får du ikke bare fifs, viden og værktøjer til at tale troværdigt – du får den træning, der får dig til at kommunikere troværdigt. Læs mere om kurset her. 

Læs mere om skræddersyede kurser her

Læs mere om 1:1 forløb i speakercoaching her

 

Udgivet den

Sådan får du indflydelse som projektleder

Overblik

”Hvad for et budskab har du så kommunikeret igen og igen i hele Carlsberg?”

Sådan spurgte jeg Simon Hoffmeyer Boas, leder af CSR hos Carlsberg, da jeg interviewede ham til min bog TAL TROVÆRDIGT.

”Jamen jeg har ikke kommunikeret det samme budskab – jeg har kommunikeret ekstremt forskelligt. Én ting til produktionen og noget andet til marketing. Jeg skulle have fat i, hvad der fik den enkelte til at ’tikke’. Jeg skulle finde ud af, hvad der ville motivere forskellige dele af Carlsberg til at blive en del af vores nye CSR-strategi.

Jeg satte mig igen og igen i den enkeltes sted: Hvad får han og hun ud af det her? Hvilke fordele er der for deres afdeling? Jeg blev ved med at tale med dem, indtil jeg fandt ud af, hvad der fik dem til at tikke og blive en del af projektet.”

Det Simon vidste var, at det ikke dur at kommunikere præcis det samme budskab rundt til alle dele af en organisation. Han vidste, at han skulle tale til deres forskellige interesser. Hans ihærdighed og evne til at se på CSR med deres briller, var afgørende for at han fik den indflydelse der skulle til, for at Carlsbergs ambitiøse CSR projekt Together Towards Zero så dagens lys.

Det er klarheden om deres udbytte, der giver dig indflydelse

Når du for alvor vil skabe forandringer, og implementere en ny måde at tænke eller handle på, kommer du ikke langt med ét strømlinet budskab. Du skal oversætte budskabet til de forskellige briller dine interessentgrupper ser budskabet igennem.

Du skal tale til deres interesser og det, de får ud af at komme med på vognen. Det sker kun, når du sætter dig i deres sted og ser deres interesser og behov. På mit heldagskursus BLIV HØRT den 31. maj i København lærer du hvordan du kommunikerer, så du får indflydelse.

Du får:

  • Bogen TAL TROVÆRDIGT,
  • Kursusmateriale med alle værktøjer til at blive hørt og tale troværdigt,
  • Croissant, frugt, chokolade, kaffe, te, delikat frokostbuffet og
  • Worksheets der optimerer din forberedelse af præsentationer og taler i fremtiden.

Ja nogen beretter, at de med det værktøj har mere end halveret deres forberedelsestid samtidig med, at deres oplæg er blevet markant skarpere og mere effektfulde på publikum.

Læs mere om BLIV HØRT og tilmeld dig her

 

Tal troværdigt,
Kærlig hilsen Annette

Udgivet den

Tal troværdigt og få mennesker til at følge dig

Sådan skriver du en god tale

Jeg sidder her og venter på dig

Jeg venter på, om du vil lade mig komme frem.  Jeg er din indre Obama. Hende og ham, der har noget på hjerte.

Jeg har en passion for det, jeg laver, som får mit arbejde til at give mening. Når jeg taler med passion, har jeg gnist i øjnene og liv i min stemme.

Jeg ved, at jeg skal se mit budskab med mit publikums briller. Det vækker min forståelse og empati for mit publikum. Her kan jeg møde dem, og give dem de pointer, det stof og de eksempler, der får dem med. Ellers kan jeg ikke påvirke og flytte dem.

Jeg giver mig selv lov til at fylde med mit budskab. Jeg hviler i at stå foran mit publikum og møde dem. Det vækker tillid hos mit publikum. Uden tillid gør mine ord aldrig en forskel.

 

5 trin der får dig til at tale troværdigt

Det talte jeg om i min tale til min bogreception i torsdags. Jeg talte også om, hvordan min passion for troværdig mundtlig kommunikation blev født. en passion, der kun er vokset. Der bliver hver dag holdt mere end 30. mio. PowerPoint præsentationer dagligt, på globalt plan. Men hvordan skaber vi værdi, med vores ord? Hvordan gør vi en forskel med vores ord? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv de sidste ti år. Resultatet er samlet i min bog Tal Troværdigt – og få succes med din kommunikation, Akademisk Forlag.

Der skal nemlig meget mere til end ord på en slide, og dig for bordenden.

Du kan se hele talen her:

 

Gør brug af lanceringstilbuddet på signeret bog + onlinekursus:

 

FRA NERVØSITET TIL GENNEMSLAGSKRAFT

Lær hvordan du dæmper, håndterer og omsætter nervøsitet og usikkerhed til gennemslagskraft når du taler. Du får:

 

TAL TIL FESTEN

Lær hvordan du hurtigt forbereder en fantastisk festtale, som du ikke kan vente med at holde, til det næste bryllup, jubilæum, konfirmation eller runde fødselsdag.

Du får:

 

FÅ JOBBET

Lær hvordan du sælger dig selv med en skarp elevatortale til din næste jobsamtale.

Du får:

Udgivet den

Hvordan bliver jeg mere troværdig?

Hvad vil det sige, at tale troværdigt? Det har retorikken søgt svaret på siden Aristoteles gik rundt i det antikke Grækenland for over 2.000 år siden. Hvorfor? Fordi du og jeg ved, at der skal mere end statistik, fakta og tal til at fange publikums opmærksomhed og overbevise dem. Vi lader os kun overbevise, hvis vi tror på den, der taler.
Vi skal tro på, at taleren vil os det godt.
Vi skal kunne mærke talerens positive indstilling til os som publikum og få indtrykket af, at taleren ikke prøver at skjule noget eller manipulere med os.
Vi skal have oplevelsen af, at vi deler værdier og mål med taleren.

Hvordan kommer du som projektleder, leder, konsulent og forsker derhen, hvor du formår at tale, så du engagerer, inspirerer og overbeviser? Det spørgsmål har optaget mig i mine mere end 10 år med at undervise, rådgive og coache mennesker til at brænde igennem. Jeg har samlet mine bedste guldkorn i min spritnye bog:

‘TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’

… som udkommer i dag på Akademisk Forlag.

I bogen får du inspiration og gode råd fra 10 erfarne projektledere fra bl.a. kommuner, ministerier og organisationer som DSB og Accenture. Du lærer hvordan du lurer Apples keynotes og TED Talks kunsten af med cases og eksempler. Altsammen er garneret med øvelser, der får dig til at tale troværdigt.
Køb bogen + et af mine onlinekurser med særlig udgivelsesrabat:

 

FRA NERVØSITET TIL GENNEMSLAGSKRAFT

Lær hvordan du dæmper, håndterer og omsætter nervøsitet og usikkerhed til gennemslagskraft når du taler. Du får:

 

TAL TIL FESTEN

Lær hvordan du hurtigt forbereder en fantastisk festtale, som du ikke kan vente med at holde, til det næste bryllup, jubilæum, konfirmation eller runde fødselsdag.

Du får:

 

FÅ JOBBET

Lær hvordan du sælger dig selv med en skarp elevatortale til din næste jobsamtale.

Du får:

 

Kærlig hilsen

Annette

ARTIKULATION