Kategori: præstationsangst

Udgivet den

Vil du ha´en skarp præsentation? Tal højt

Skarp præsentation, briefing eller foredrag - sådan gør du

Der er et råd alle tekstforfattere kender og bruger. Det lyder:
”First: Write a shitty first draft”.
De ved, at den eneste vej til at komme I gang med at producere en god tekst, er ved at skrive en dårlig tekst. Et eller andet skal ned på papiret. Så lægger de teksten væk. Venter til de kan se på teksten med friske øjne. Og så arbejder de den grundigt igennem. Måske skriver de den helt om. Det ”shitty first draft” giver dem udgangspunktet for at kunne producere en ikke ’shitty’ men solid og god tekst.

Brug endelig denne metode, når du forbereder din næste præsentation, briefing eller dit foredrag.

Men hvis dit oplæg for alvor skal være skarpt – og give dig og dit publikum en værdifuld oplevelse – skal der mere til: Du skal ikke bare lægge oplægget væk, og se på det senere med friske øjne. Hvis du vil producere et skarpt mundtligt oplæg, skal du også arbejde med det mundtligt. Det betyder, at du skal sige dit oplæg højt INDEN du står foran dit publikum. Du kan ikke fornemme om dine udførlige stikord, dine slides eller dit manus vil levere et solidt oplæg, før du har sagt ordene.
Tænk på det som den test, der sikrer skarpheden i din præsentation.

Jeg har ikke tid

Hvis du er som hovedparten af de mennesker, jeg møder så er det selve træningen, der ryger, når du er presset i forhold til forberedelsestid.
Og.
Indrømmet.
Det sker også for mig. Jeg tænker: ”Ej, jeg holdt jo dette foredrag for 2 uger siden. Der er vel ingen grund til, at jeg kører det igennem IGEN?” Jeg vil jo ikke blive træt af stoffet og lyde som en træt transistor-radio ….
Men lur mig.
Selvom jeg kan pointerne og mit stof, så giver generalprøven min præsentation et skarpt nøk opad. Det får min passion frem. Og det gør mig rolig til den store dag.

Men.
Det er ikke alle, jeg møder, der dropper træningen. Det gør de forskere, som jeg arbejder med, ikke. Faktisk støtter hele fakultetet op, når der er én, der er inviteret til at pitche for et forskningslegat. Fluks bliver der sat generalprøver i kalenderen. Og den forsker, der ser frem mod et afgørende øjeblik i sin karriere, for grundig feedback, sparring og træning af både kolleger og mig.
Jeg møder også top-fokuserede eksperter og ledelsesgrupper, der, så snart de har en ny – vigtig – præstation, booker trænings-sessioner. Det gør de ikke for min skyld. Det gør de, fordi de ved, at skal de virkelig levere på dagen, så skal de have deres oplæg godt inde under huden. De skal være sikre på, at budskabet står knviskarpt og at de brænder igennem, når de præsenterer.

Så: Luk døren til dit kontor. Find et mødelokale. Eller brug dit eget køkkengulv som arena.

Op og stå og i gang med at tale højt.
Det er den eneste vej til at finde ud af, om dit oplæg fungerer eller om det ikke fungerer. Om der er elementer der er ”shitty”. Eller om de er solide.

3,2,1 skarp præsentation:

Brug hellere 15 minutter på at forberede dig ved at tale højt og skrive dine pointer op på en flip-over, end en time på at fylde tekst ind i en PowerPoint. 

 

Vil du have flere tips til at forberede en skarp præsentation, levende foredrag og sikre briefinger?
Så tag fat i min bog ’TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’ 

 

Og.

Vil du også gerne:

Omsætte din nervøsitet til gennemslagskraft?

Forberede dit livs festtale – fx til et bryllup?

Kunne sælge dig selv til dit næste drømmejob?

Eller blive en haj til at gå til eksamen?

 

Så er der frem til den 5. april stadig udgivelsesrabat på at købe bogen plus et onlinekursus. Efter den 5. april ryger priserne op med 20 %.

 

Du får derfor hele pakken – inklusiv moms og forsendelse:

Bog + Fra nervøsitet til gennemslagskraft til 521,-

Bog + Tal til festen til 521,-

Bog + Få jobbet til 421,-

Bog + Få den karakter, du har fortjent’ til 371,-

 

Ud med ordet,

Kærlig hilsen Annette

Udgivet den

Sådan samarbejder du med dem, du ikke kan lide

Samarbejde ARTIKULATION

Så snart jeg hørte hendes stemme, gik mit system i alarmberedskab. Mine muskler blev spændte. Jeg blev ekstra årvågen. Jeg slappede ikke længere af. Min stemme blev også anspændt. Jeg var ikke tryg, når hun var i lokalet. I processen mistede jeg min egen ro, rytme og charme. Alt det, jeg havde brug for til at tage ordet. Være velovervejet og engageret i situationen. I stedet trak jeg mig. Jeg gik glip af muligheden for at have indflydelse med mine pointer, holdninger og min faglighed. Jeg gik glip af at opbygge vigtige relationer til de andre mennesker i lokalet. Alt sammen fordi jeg gav hende, jeg ikke var tryg ved, en magt over min tilstand. Sådan havde jeg det engang med en kollega. Men situationen var uholdbar.

Har du også mennesker, du ikke bryder dig om, men som du rent faktisk skal samarbejde med? Som helst ikke skal holde dig tilbage fra at præsentere dine budskaber? Og som du ville ønske, ikke havde den magt over dig? Så lad os tage den tilbage.

Brug din ‘allergi’ til at lære noget om dig selv

Vi vil alle have mennesker i vores omgangskreds, som giver udtryk for en adfærd, holdning, eller værdier, som vi reagerer stærkt på. Ja det kan nærmest føles som om, vi er allergiske overfor dem. Det kan være, deres adfærd får dig til at trække dig mere ind i dig selv. Det kan være det giver dig lyst til at komme ud af lokalet. Men det kan også være, du mærker impulsen til at gå i kamp mod dem og det, de udtrykker.

Det bedste du kan gøre for dig selv er at lære af situationen. Lære hvad det er, du reagerer på, hvorfor og hvordan du ønsker at reagere i stedet for:

Begynd derfor med at spørge dig selv: Hvilken egenskab eller værdi er det, du reagerer på? Og hvorfor gør du det? Er det måske fordi, den repræsenterer det stik modsatte af det, du står for? Eller er der en lille del af dig, der ville ønske, at du også havde adgang til den egenskab, du ser i den anden?
Jo mere du ved, hvad det er, du reagerer på, jo roligere vil du blive, når reaktionen kommer. Så ved du nemlig, hvad den handler om, og du kan nemmere slippe den igen. Næste skridt er at trække dig selv og din adfærd og måde at kommunikere tilbage til det, der er hensigtsmæssigt i situationen: Hen til det, der er dit ansvar, din banehalvdel og din opgave.

 

1. Skift fokus

Se det hele billede: Beslut dig for også at se de ting, du godt kan lide ved personen, anerkend de ting, personen kan. Personen har lige så meget ret til at være der, som du har. Husk at det, personen kan, kan du også godt blive bedre til. Bliver du jaloux på personen, så husk at følelsen kun er et signal til dig om, at det, de har, ønsker du også for dig selv. Så er det blot op til dig, at gøre en indsats for også at skabe det for dig selv.

2. Styrk dit eget selvværd og din selvtillid

Når du er styret af allergien, er det nemt at komme i følelsen og reaktionens vold. En ytring som ’men hvorfor har du ikke gjort sådan eller sådan’ kan meget nemt få dig til at tolke:’han/hun synes ikke, jeg er dygtig nok – og han/hun ved bedre end mig’. Men du kan også vælge at se det som: ’Han hun ved ikke bedre end mig, og er interesseret i at høre om mine grunde til, hvorfor jeg har gjort som jeg har gjort. Det har jeg nu mulighed for at uddybe.”

3. Se bagom personens adfærd

Hvilket behov er deres adfærd og kommunikation et udtryk for? Åbn op for din empati og intuition. Bag enhver ytring ligger et behov og en intention. Kunne det være, at personens adfærd og kommunikation er et udtryk for et behov for at blive hørt, set og mødt? For at blive forstået? For at få anerkendelse? Jeg tænker ofte på en kommentar fra Oprah Winfrey, som har interviewet utrolig mange forskellige og magtfulde mennesker i hendes liv. Hun siger, at de ALLE, efter kameraet var slukket, på en eller andet måde, gav udtryk for at få bekræftet, om interviewet var ok. Om de havde gjort det godt nok. Underkend aldrig dette behov hos andre. Se hvad der sker med jeres relation, når du går forrest med at give anerkendelsen til den anden. Måske kom i ligefrem ud af den kamp, du oplevede?

4. Du skal ikke elske alle

Husk det ingen steder står skrevet, at du skal kunne lide alle. Det er lidt utopisk – ikke? Så giv dig selv lov til ikke at være lige vilde med og have lige meget kemi med alle.

5. Hold dig på egen banehalvdel og pas på dine fortolkninger

I enhver sproglig ytring ligger der klare invitationer til, hvordan du og jeg skal positioneres overfor hinanden. Er vi ligeværdige, eller har du mere magt end jeg? Med vores sprog forhandler vi konstant positioner, roller og vores billede af verden og den sag, vi taler om. Men pas på dine egne fortolkninger af, hvad andre siger. Hvis du har låst dig fast på et bestemt billede af at et andet menneske, vil du også tolke det, de siger i samme dur. Så vær lidt kritisk overfor dine fortolkninger. Og hold fast i hvordan du gerne vil agere og kommunikere i situationen. Det vil sige, at hvis du oplever noget, en anden siger, som provokerende, behøver du ikke at reagere på provokationen. Du kan helt roligt give et sagligt svar. (Afgørende at kunne, hvis du skal optræde i medierne).

6. Vejrtrækning og grounding

Træk vejret helt ned i maven for at berolige dit nervesystem, så bliver det nemmere at holde hovedet koldt. Ret ryggen. Placér dine fødder solidt på jorden. Træk vejret helt ned i maven. Beslut dig for, hvordan du vil agere og kommunikere. Tal først nu. (Bliv guidet ind i en grounded tilstand her).

Du er ikke fanget af, hvordan andre kommunikerer.
Du har alene ansvaret for din kommunikation.
Tag ansvaret.

Kærlig hilsen Annette

Jeg arbejder lige nu med flere teams, der vil styrke deres måde at tale sammen på, så de oplever færre misforståelser, konflikter og bliver bedre til at fokusere på kerneopgaven og levere resultater. Læs mere om samarbejdskommunikation her. 

Udgivet den

Jeg brænder for, at du brænder igennem

Bliv tryg foran publikum

Det øjeblik, hvor jeg kan mærke, at du VIL mig noget med din kommunikation.
Hvor jeg kan se, at du er selvsikker nok til at stille dig bag dit budskab.
Hvor din passion er frontrytter.

Hvor du gør alt hvad du kan, for at gøre dine ord tilgængelige for mig. Og hvor du mener, at jeg kan bruge dit budskab til noget.

Tal med intention

Også selvom det handler om bæredygtige afgrøder. IT-løsninger. Eller forskning på ældreområdet. Når du kommunikerer med dedikeret intention, bliver dit indhold spændende for mig. Jeg bliver pludselig interesseret i afgrøder, it og ældre. Du åbner en ny verden for mig, og jeg bliver beriget med din viden.

 

Du leder mig med dine ord

Du giver mig den viden, jeg har brug for, for at forstå området. Men du giver mig også en forståelse af området, som gør mig klogere. Som hjælper mig til at forstå verden lidt bedre. Og som hjælper mig til at forstå mig selv i verden lidt bedre. Det er her, du leder mig med dine ord.

Derfor berøver du verden, hvis du holder følelsen af noget, der vil deles, tilbage.
Hvis du ikke deler det med ord, bliver det ikke tilgængeligt for andre.

’Hvad har jeg, at bidrage med? Tænker du måske. Eller: ’Der bliver sagt så meget – og så meget ligegyldigt’.

Først og fremmest: Jeg tror dybt og inderligt på, at alle har noget vigtigt at bidrage med. Et perspektiv. Viden. Indsigt. Du har også ret til at sætte dagsorden. Til at blive hørt for dit perspektiv. Til at blive en del, af dem, der bliver taget alvorligt.

Hvis du er leder, projektleder eller ekspert, er det faktisk din pligt at hjælpe andre til at navigere og lykkes med dine ord.

Dernæst: Ja der bliver kommunikeret ekstremt meget i dag. Af samme grund opstår der hos mange af os et behov for at koble fra. Få frisk luft til at tænke vores egne tanker. Men også til at få ro. Lyt til det behov. Brug det. Det er nemlig her, du finder ind til kernen i det, du har at dele. Med din næste undervisning. Din næste præsentation, briefing eller foredrag.

Kom væk fra al udenoms-svøb og ind til kernen med spørgsmålet: ”Hvad er det egentlig, jeg vil sige?”

 

Når du har fat i kernen, er det, du deler ikke fyld. Det er kvalitet.

Nu mangler du blot at målrette det til dit publikum, så du kan servere dit indhold som en appetitlig menu. En der beriger dem. Gør dem lidt klogere. Ændrer deres perspektiv. Motiverer og inspirer.
Det lærer du den 19. november.

Du lærer også, hvordan du bruger en struktur, der hjælper dig til at kunne huske, hvad du vil sige, når du åbner munden. Via dagens proces og øvelser får du ejerskab, passion og troværdighed ind i dit oplæg og din måde at formidle det på. Du lærer, hvordan du bruger dit kropssprog til at støtte det, du siger, og hvordan du får din stemme ud over rampen.
Dyk dybere ned i hvordan du bliver hørt her.

Med kurset følger selvfølgelig groundingøvelsen, min bog TAL TROVÆRDIGT, frokostbuffet, croissanter, økologisk kaffe og alle værktøjer omsat til worksheets der hjælper dig til hurtigt at forberede præsentationer, briefinger, taler og foredrag i fremtiden + en 1:1 session med mig efter kurset.

Kom med den 19. november

Varme hilsener

Annette

Udgivet den

Alle kommer ikke til at klappe af dig

For et par uger siden var jeg til efterårsreception på mit forlag, Akademisk, som er ejet af Lindhardt og Ringhof.

Jeg sad ved siden af to universitetsansatte [Troels Engberg-Petersen, professor, & Søren Gosvig Olesen, lektor], som begge, ved siden af deres akademiske udgivelser, udgiver bøger på forlaget.
Den ene, Søren Gosvig Olesen, har for nylig skrevet En lille bog om kærlighed.
3 anmeldere var begejstrede. 2 havde givet den en hård medfart.

Da hans kollega, Troels Engberg-Petersen, hørte det, sagde han:
”Åh ja, det er ikke sjovt, det er sådan: (og så tog han sin hånd op, som om han holdt en kniv i hånden, og stak den ind i brystet) hver gang’”.
Men filosofilektoren blev ikke påvirket af kritikken. Han var sikker på, at han havde produceret et godt værk. Og så sagde han til sin kollega: ”Du ved godt, at du er citeret i Gadamers Wahrheit und Methode fra og med 8.-udgaven, ikke?”

Troels Engberg-Petersen (med klædelig beskedenhed): Åh, joe, jae …

Søren Gosvig Olesen: ”Så kan du da være pisse-ligeglad med, hvad diverse anmeldere mener om dig!”

 

Ingen kritik – ingen udvikling

Det var en utrolig fin udveksling. For mig viser den, hvor meget det, at nogen sætter en finger på noget, man lægger frem, kan gøre ondt. Men den viser også betydningen af, at vi skal være opmærksomme på, hvem vi lytter til og med hvilken vægt. Og det viser, hvor værdifuldt det er, at der er nogen, der hjælper os med at have et kritisk blik på den feedback, vi modtager.

Der er ikke nogen af dem, jeg arbejder for, der slipper for at lægge ører til kritik. Det er heller ikke noget, jeg nogensinde selv kommer til at være foruden. Og sådan skal det også være.

Hvordan skulle jeg ellers blive dygtigere og klogere?
For mig er der ét afgørende parameter, der afgør, hvordan jeg forholder mig til den kritik, jeg modtager. Det handler om intentionen bag kritikken.

Kommer den fra:

Det var bare ikke min kop te/Ikke noget jeg kan bruge til noget/jeg vil ikke høre det, du har at sige

Eller fra:

Der var helt sikkert gode ting i det, du kom med – og sådan her tænker jeg, at det kan blive endnu bedre.

 

Afvisende eller hjælpsom kritik?

Den afvisende kritik handler om, at din modtager ikke kan eller ikke vil lytte. Måske mangler de forudsætningerne for det. Det kan være forudgående viden, erfaring eller forståelse, som får det, du siger, til at give mening. Så vil dit publikum typisk føle, at du har talt hen over hovedet på dem. Det gør dem let irriterede og frustrerede.
Det kan også skyldes, at du bare ikke er deres kop te. Det må du finde fred med. Som amerikanerne ville sige: ”If you try to be relevant to everyone, you will be relevant to none”.
Men det kan også handle om, at de er uenige I, eller ikke bryder sig om dit budskab.

Den hjælpsomme kritik kritik handler om, at du har gjort dig forståelig og de har lyttet. Og de har også nogle gode bud på, hvordan dit oplæg eller din præsentation kan blive endnu bedre. De vil rent faktisk gerne hjælpe dig til at gøre det endnu bedre næste gang.

Den hjælpesomme kritik er klarest den behageligste. Den er nemmest for dig at handle på. Den afvisendeer sværere. For hvad handlede feedback’en egentlig om? Var de bare nogle typer, der elsker at sætte fingeren på alt? Havde de modstand mod dit budskab? Havde de modstand mod dig? Følte de, at det, du sagde, var irrelevant? Var det uklart og rodet formidlet? Det kan du bruge mange søvnløse nætter på at prøve at regne ud.

Men jeg anbefaler, at du prøver at regne ud, hvor kæden hoppede af. Hvilket u-mødt behov er kritikken et udtryk for? Og hvordan kan du møde dét behov bedre, næste gang, du taler til samme – eller lignende – publikum?

”Så kan du da være pisseligeglad ….”

Og så skal du modere feedbacken, så du ikke lader al kritik – fra hvem som helst – gå dig lige meget på. Du skal sørge for at få social støtte. Det vil sige, at du har nogen stående i dit ’Ringhjørne’, som du går tilbage til og får en afmålt og kvalificeret feedback fra. Nogen der ved, hvad dit mål med dit oplæg var. De skal give dig en kvalificeret vurdering af, om dit oplæg levede op til det mål. De skal hjælpe dig med at aflæse og oversætte dit publikums respons og skelne skidt fra kanel. Det er gavnligt, hvis det er én, der kender dig, som kan aflæse hvordan feedback’en skal afvejes, for at den ikke gør dig opgivende og ked af det, men ansporer dig til at vokse og blive bedre.

Så bliver kritikken en gave. For kritk betyder i bund og grund, at nogen involverede sig. Også selv om det ikke var den involvering, du sigtede efter. Så er det stadig involvering.

På mit heldagskursus lærer du, hvordan du aflæser og analyserer dit publikums interesser, behov og værdier, så du fanger dem bedst ved dit næste oplæg. Du lærer, hvordan du gør dit oplæg relevant for dem, og hvordan du imødekommer deres modstand. Du lærer hvordan du håndterer kritik og afbrydelser konstruktivt og aflæser det behov, der ligger bag. du lærer, hvordan du møder det – uden at nedvurdere dit eget budskab
Læs mere og kom med på Bliv Hørt den 19. november. 

Kærlig hilsen Annette

*Søren og Troels har begge givet tilsagn til, at jeg må viderebringe deres ordveksling.

Udgivet den

Styrk din grounding – den effektive vej til ro og overblik, når du taler

Hvad er grounding – og hvorfor er det så vigtigt, når du taler?

Og hvorfor overhovedet kalde det ’grounding’ i stedet for ’jordforbindelse’?

For mig ligger der flere – og andre associationer i ’grounding’, end der gør i ’jordforbindelse’. For du skal jo ikke kun have ’jordforbindelse’, når du taler.  Du skal op i helikopteren og give dit publikum et overblik. Du skal lægge op til refleksion og til at de tænker nye tanker. Du skal formidle abstrakt stof (som skal gøres konkret). Du skal male jeres vision. Du skal motivere. Du skal gøre andre klar til at handle fremadrettet. Til det skal du bruge din passion. At tale passioneret om fremtidens visioner og motivere er i mine øjne ikke altid det, vi forbinder med ’at have jordforbindelse’. Derfor foretrækker jeg det engelske ’grounded’.

Det lægger op til, at du står solidt på jorden – ja.
Men endnu mere at du er sikker i det, du vil tale om – og udstråler en sikkerhed omkring det.
At du hviler i det, du siger. Og at du hviler i dig selv.

Har du hjemme hos sig selv, når du taler, giver du et sundt afsæt for din kommunikation, hvorfra du kan invitere andre med ind i det, du gør fælles med dine ord.  En god grounding vil ofte vise sig ved at dit kropssprog er mere afbalanceret og støtter det, du siger. Når du er grounded er det nemmere, på en velovervejet måde at give udtryk for, hvad du mener.En god grounding vil ofte gøre det nemmere for dig at være tilstede og nærværende med dit publikum – hvilket spiller en rolle for deres tillid til dig.
Det skyldes, at dit nærvær bidrager med intimitet til rummet, som sammen med din troværdighed og din pålidelighed har betydning for hvorvidt andre mennesker får tillid til dig.

Men det kan være svært at få fat i den gode grounding

Især hvis dit hoved kører i et højt tempo med 117 tanker, og nervøsiteten har meldt sig på banen. Det gør det indimellem for os alle sammen – også for mig. Og jeg bliver ikke bare ’tændt’ af det, jeg skal formidle – jeg kan blive overtændt. Problemet er bare, at jeg brænder min energi af i stedet for at bruge den. Jeg er ikke så fokuseret som jeg kunne være. Jeg har sværere ved at tænke under pres. Men min energi skulle jo gerne kunne holde hele dagen – og der må også meget gerne være noget tilbage til min familie og til mig selv. Hvis jeg er grounded stikker det ikke lige så let af. Jeg kan nemmere bevare fokus – samtidig med at jeg kan improvisere på baggrund af publikums signaler.

Grounding er ikke noget, jeg kan tænke mig til. Jeg skal flytte min opmærksomhed fra hovedet og ned i min krop. Jeg skal få mit nervesystem i ro. Jeg skal selv være sikker på det, jeg siger – og være modig nok til at gå ud og gøre det fælles. Via en proces, med forskellige trin, jeg går igennem, oplever jeg at tilstanden af grounding træder mere og mere frem.

Den er ikke kun et plus til din næste præsentation eller krævende møde. En god grounding vil ofte også være et plus til din næste lønforhandling eller når du pitcher for en ny kunde.

Der er faktisk ingen grunde til ikke at hjælpe os selv til at være mere groundede.

 

Hvis du vil bruge 5 minutter på at blive mere grounded, kan du blive guidet her

Jeg har indtalt min groundingøvelse, og den kan blive din for blot 25. kr. Du kan bruge den hver gang for lidt ro og overblik og til at blive klar til at møde dit publikum – eller din familie, efter en presset arbejdsdag. Du finder groundingøvelsen her  

Mine mest groundede hilsener – og rigtig god weekend,

Kh Annette

Udgivet den

Dit nærvær er dit guld, når du taler

Dit nærvær er dit guld, når du er sammen med andre mennesker. Dine børn. Din bedre halvdel. Dine venner. Dine kolleger og medarbejdere.

Når du er nærværende, er du skarpere på den situation, du står overfor. Du kan hurtigere tune dig ind på den, du taler med til et møde. Du kan nemmere fange de mennesker, du præsenterer for.

Når du er nærværende, giver du lidt mere af dig selv. Det gør det nemmere for dit publikum at få tillid til dig. Når der er tillid tilstede, er I mere åbne overfor hinanden. Udveksling af idéer, holdninger og gode argumenter sker med mere lydhørhed. I kan nu komme videre i jeres diskussioner og finde løsninger.

 

Dit nærvær inviterer dit publikum til at lytte

Det er dit nærvær, der inviterer dit publikum til at blive nærværende i rummet med dig. Det gør det nemmere for dem at lytte opmærksomt. Når du er nærværende, når du taler, kører du ikke bare noget af. Du kommunikerer til og med de mennesker, du er sammen med.

Og jo – de kan godt mærke forskel på om du er nærværende eller ej. Jeg var for 3 år siden til et seminar med en mand, der hedder Brendon Burchard, og 1000 mennesker i Californien. Han lavede en test, mens han talte om nærvær. Først talte han med intenst nærvær. Så stoppede han op, og gik ind i sig selv, mens han kiggede ud over forsamlingen. Hele forsamlingen kunne mærke forskellen. Selv de bagerste rækker.

Prøv bare at spørge din bedre halvdel, om de kan mærke forskel. Det kan de godt. Det samme kan de mennesker, du kommunikerer med i dit professionelle virke.

 

Men hvad er nærvær egentlig for en størrelse?

Og hvad vil det sige, at være nærværende?

Det kan være, du mærkede nærvær sidst du var ude og løbe en tur? Det kan være, du mærkede det sidst du følte kærlighed? Det kan være, du mærkede det sidst, du var til koncert?

Jeg oplever nærvær som en intens optagethed af det, der foregår lige foran næsen på mig. I rummet. I øjeblikket. I mødet med andre mennesker.

Det er en tilstand, hvor det føles som om, jeg har færre tanker. Jeg oplever en højere grad af åbenhed og rummelighed overfor det, der er. Der er ikke noget, jeg prøver at kontrollere. Samtidig oplever jeg, at min opmærksomhed er fokuseret, og jeg kan nemmere dreje den hen på det, der er vigtigt i situationen. Når jeg er nærværende, når jeg taler, kan jeg nemmere være skarp på mine pointer og formulere dem, så de giver mening for lige præcis det publikum, jeg møder den dag.

Træn dit nærvær og brug det, når du taler

Men vi ved alle, at det er svært. Sindet elsker at være optaget af tusind tanker om fortid, fremtid og om det, vi skal nå, bør og hvad publikum tænker om os og det, vi siger. Men der er også situationer, hvor det er nemt at være nærværende og glemme alt andet. Fx når vi er forelskede. Når vi oplever noget nyt. Når vi bliver overraskede.

Du behøver ikke at vente på at noget af det, skal ske, for at du kan være mere nærværende. Du kan træne dit nærvær, ligesom du kan træne dine mavemuskler.

I meditation træner vi bevidst at have fokus ét sted, i stedet for 10 forskellige steder. I den meditation, jeg har trænet, har vi fokus på vores åndedrag. I perioder hvor jeg mediterer, styrker det mit nærvær.

Lad os træne vores nærvær sammen.

Nu.

  • Læg mærke til din vejrtrækning.
  • Hvor langt kommer den ned i din brystkasse?
  • Hvordan føles den? Kold, varm?
  • Lad din vejrtrækning blive dybere og længere.
  • Ånd ind ug ud igennem næsen
  • Lad din vejrtrækning komme helt ned i maven
  • Lad din mave bule ud på dine indåndinger.
  • Lad den langsomt sænke sig, når du ånder ud.
  • Læg mærke til, hvordan det føles.
  • Læs mærke til, hvad den dybe vejrtrækning gør ved dig.

Tag nu denne ro og dit nærvær ud og giv det til verden.

Kh Annette

BLIV HØRT DEN 31. MAJ

Lær hvordan du præsenterer med en klar struktur, et målrettet budskab og nærvær

Læs mere om heldagskurset Bliv Hørt den 31. maj

GRATIS WEBINAR

Få tips og bliv inspireret til at tale endnu mere troværdigt

Tilmeld dig gratis webinar den 23. maj kl. 16

Udgivet den

Bevar roen når du præsenterer

Er dit publikum distancerede? Synes du, de er tomme i blikket? Har du indtrykket af, at du på ingen måde har fanget dem? Og kan du, ligesom mig, få den indskydelse, at de keder sig og synes det, du siger, er irrelevant?  Du begynder måske at speede op, for hurtigt at få det overstået?

 

Der er ingen, der har sagt, at de keder sig

De fleste mennesker får et specielt ansigtsudtryk og kan se distancerede ud, når de virkelig tænker over det, du har sagt. De bliver mere introverte, fordi hovedet kører på højtryk. De tænker med. Ikke imod det, du har sagt.

Når du taler hurtigt, giver du din præsentation en hektisk og jappende stemning. Det får dig til at virke usikker. Men endnu værre: Det gør det svært for dit publikum at fange dine guldkorn. De skal koncentrere sig ekstra meget.

Men hvordan bevarer du roen, og holder fast i at præsentere det, du har til opgave?

 

Dine impulser er ikke sandheder

Find fred med, at du bliver usikker på, hvad der sker hos dit publikum. Vær obs og kritisk overfor de tanker, der melder sig. De er ikke nødvendigvis et udtryk for sandheden. Beslut dig for at bevare roen og være i god kontakt med dit publikum. Træk vejret dybt. Kig på dem. Giv dem et øjeblik til at lade det, du har sagt, synke ind. Spørg dem, om det giver mening for dem, og om de har nogle spørgsmål til det, du har sagt indtil nu. Det er kun via kontakten og dialogen med dit publikum, du finder ud af, hvor de er, og hvad de har brug for, for at dine ord har værdi for dem.

Du giver værdi til dit publikum, når du både kan håndtere din egen usikkerhed og dine indskydelser, og målrettet forme dine præsentationer, taler og briefinger lige præcis til dit publikums behov, interesser og mål. Så bliver du hørt og får indflydelse.

 

Få værktøjerne, metoderne og træningen der gør dig til en stærk taler. Lær hvordan du mestrer de genrer, du skal bruge til at inspirere, motivere og overbevise:

Der er kun 2 pladser tilbage på Masterclass i Public Speaking. Vi begynder den 13. marts kl. 18. Tilmeld dig her

 

DU FÅR:

  • Aftensmad hver af de 5 aften i form af friske sandwich, salater og snacks
  • Kaffe fra Just Coffee og te fra Higher Living
  • Kursusmateriale i form af arbejdsark, der guider dig til hurtigt og effektivt at forberede alle dine fremtidige oplæg – og holde dem med overblik, øjenkontakt og plads til improvisation
  • Lokaler lige ved Kgs. Nytorv i København
  • Individuel og intensiv feedback træning hver aften, der gør dig til en taler med gennemslagskraft
  • Vin ved den afsluttende finaleaften
  • Min spritnye bog Tal Troværdigt – og få succes med din kommunikation.

Tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kh Annette

 

ARTIKULATION