Vind min bog

Hvorfor brænder du for det, du taler om lige nu?

Hvorfor er det vigtigt for dig – og andre?

Når du vil holde en stærk præsentation eller briefe om status på et projekt, øger du dine chancer for at få følgeskab, når du deler, hvad du brænder for ved opgaven.

Vi vil nemlig helst arbejde for – og med – mennesker, der er engagerede i det, de sender os ud i. Når man kan mærke på dig, som taler, at du tror på det, du præsenterer, er det nemmere for andre at tro på – og tage dit budskab til sig. Og ligeledes kaste engagement ind i arbejdet.

 

  • Hvorfor er det en vigtig opgave, at sikre virksomhedens overlevelse? Når du kommunikerer hvorfor jeres virksomhed er vigtig – ja ligefrem afgørende – for jeres kunder, medarbejdere og for samfundet, kan du mobilisere ny gejst. Følgeskab. Og sammenhold og fællesskab om opgaven. Også via videomøder og webinarer.

  • Hvorfor er det vigtigt at fortsætte med at knokle på vores projekt, selvom den offentlige dagsorden lige nu er Covid-19? Når du kommunikerer, hvorfor projektet (stadig) er vigtigt, kan du motivere dit team til at få fornyet kraft og lyst til at arbejde med projektet, selvom det kan virke ligegyldigt/nytteløst lige nu. Men sådan bliver det ikke ved med at være. På et tidspunkt, vil verdens øjne igen rette sig mod jer og jeres projekt.

 

Derfor er hele første kapitel af min bog dedikeret til din passion. Hvorfor er dit budskab vigtigt? Hvor er du selv henne i det, du står og siger? Giver du bare noget videre fra din ledelse – eller fra andre kilder – eller er du selv enig, overbevist og med på vognen?

Du skal ikke bare formidle på lige præcis den måde, der gør dig troværdig – du skal også gøre dit budskab troværdigt. Det sker kun, når du har ejerskab til dit budskab og har gjort det til dit eget.
Det hjælper jeg dig til at få styr på i TAL TROVÆRDIGT, så du kan tale troværdigt – og få succes med din kommunikation. Også i krisetid.

 

Skriv nedenfor blogindlægget, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om min bog. Jeg trækker en vinder den 13. april.

Ja – nervøsiteten skal være der – når der er noget på spil. Men den skal ikke spænde ben for dig

Lige siden jeg begyndte at holde de første workshops i mundtlig kommunikation i 2005, blev det klart for mig, at jeg måtte finde nogle solide værktøjer til at hjælpe mine studerende med at udholde nervøsiteten. For ja – den vil være der, når det er noget på spil. Men den gode nyhed er, at den faktisk er et plus, når du kan bruge den rigtigt. Så kan den gøre dig ekstra skarp. Endnu mere nærværende. Og endnu mere fokuseret. Jeg er ikke holdt op med at arbejde med værktøjer til at udholde og udnytte nervøsiteten, fordi det ikke kun er noget, nogle få er forundt. I alle forums: ledere, specialister, projektledere, vidensformidlere – rækker mit publikum hånden op, når jeg spørger, om det kun er mig, der indimellem kan mærke nervøsitet

I mit onlinekursus Fra nervøsitet til Gennemslagskraft giver jeg dig effektive værktøjer, fra bl.a. psykologi, som hjælper dig til at blive gode venner med nervøsiteten.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Bliv bedre til at sælge dig selv

Der er ikke andre, der gør arbejdet, med at sælge dig til dit næste job. Det er op til dig. Men det betyder ikke, at du skal gøre det, så du føler dig som en træt brugtvognsforhandler – eller en speedet telefonsælger. Du skal finde din vej, som giver dig ro i maven, når du fortæller hvad du kan. Det gør dig troværdig og bringer dig dermed tæt på dit næste job. I mit onlinekursus ’Få Jobbet’ hjælper jeg dig også til at gøre dine pointer være skarpe og målrette dem din fremtidige arbejdsgiver.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Det er ikke kun Mette Frederiksen, der kan

I de sidste uger, har vi, fra et kommunikationsperspektiv, set eminent kommunikation fra vores Statsminister. Hun har kommunikeret med lige dele autoritet og empati. Hun har givet en klar retning. Hun har begrundet hendes, regeringens og samarbejdspartnernes hårde beslutninger. Og hun har vist sårbarhed ved bl.a. at sige: ”Ja, vi kommer også til at begå fejl”.
En krise er en ekstraordinær situation, som kalder på ekstraordinær kommunikation. Den er også en tid, hvor vi bliver mindet om at værdsætte alt det, vi ellers tager for givet. Den familie, vi ikke har kunnet se og kramme i lang tid. Der er mange der til fødselsdage og andre mærkedage ikke kan få den fest, de drømte om. Men du kan give dem noget helt særligt. En tale, der hylder dem for lige præcis den forskel, de gør i dit liv. (Du kan f.eks optage den og sende den til dem – eller holde den via Facetime, hvis du pga. Covid:19 ikke kan være med på dagen.) Det kommer fødselaren aldrig til at glemme. Jeg hjælper dig til at finde og forme dine ord i onlinekurset ’Tal til Festen’.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Få den karakter, du har fortjent!

Jeg lavede kurset i sin tid, fordi jeg jeg rigtig gerne ville hjælpe flere unge mennesker med at knække koden til at klare sig endnu bedre til eksamen. Den får du i onlinekurset. Så kender du en ung, der fortjener at blive hjulpet til at klare eksamen godt, kan du give dem dette onlinekursus.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Rigtig god påske, kærlig hilsen Annette

 

Skriv her, nendefor, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om et signeret eksemplar af TAL TROVÆRDIGT

Hvilken passion skal drive dig i 2020?

Derfor skal du finde din passion

Hvilke værdier, hvilke(t) mål og hvilken passion, skal drive dig i det år, vi har taget hul på?
Det gør din arbejdsdag, dit familieliv og dit liv mere meningsfyldt.
Men ikke bare det. Når du har styr på hvad der driver dig – din passion – og tager det med, når du taler, så brænder du bedre igennem.

Du er mere autentisk.

Du er troværdig.

Jagten på dit ’Why’ (døbt sådan af Simon Sinek), er ikke en døgnflue.

Det er det ikke, hvis du er leder.
Projektleder.
Konsulent.
Underviser.
Specialist.
Og slet ikke som topleder.
I hvert fald ikke hvis du spørger Mads Nipper, CEO hos Grundfos. Mads Nipper er i mine øjne eminent til at kommunikere med troværdig passion. Se bare her.

Med hans kommunikation får han os alle til at lægge mærke til Grundfos. Han skaber ørenlyd. Og han inspirerer og motiverer os andre til at støtte hans formål.
Hvis du spørger Great Place to Work, som (bl.a.) kårer Danmarks Bedste Arbejdspladser, så mener de, at det at en arbejdsplads har et højere formål, der aktivt kommunikeres, er essentielt for at skabe en god arbejdsplads. De mener, at det er helt på linje med de tre andre elementer, de måler på: Stolthed, fællesskab og tillid.

Min passion er, at hjælpe dig til at kommunikere, så du brænder igennem overfor dit publikum.

Fordi dine ord er vigtigere, end du tror. Hver gang du tager ordet, giver du noget til andre mennesker. Jo mere ansvar du har, jo vigtigere er dine ord for de medarbejdere, de studerende, de borgere – eller de politikere og investorer, du skal nå. De sidder og venter på, at du giver dem noget af værdi. Der får dem til at tænke nye tanker. Få nye idéer. Føle sig anerkendt. Komme med på vognen.

Det hjælper jeg dig til.

Derfor begynder jeg mit åbne heldagskursus Bliv Hørt den 6. februar med din passion. Du bliver guidet igennem en proces, der får dig til at finde og formulere din passion, så dit budskab får brændstof.

Da jeg holdt kurset i november, sagde to af deltagerne bl.a.:

”Vi har kun været i gang en time, og jeg har allerede fundet ud af, at det er det her, og ikke det der, jeg brænder for. Det var lige foran næsetippen, men jeg kunne ikke se det. Nu giver det hele mening.” Rikke

Og en anden:

”Jeg har været på mange kurser. Men det er dette, der har sat flest tanker i gang hos mig og fået mig til at tænke mest over min daglige kommunikation som leder. Ja arbejds-arket, som vi fik til at strukturere vores oplæg, ligger nu permanent på mit skrivebord. Jeg bruger ark’et, når jeg forbereder alle mine møder.” Jesper

 

Læs mere om Bliv Hørt her

Dét skal du lære af Statsminister Mette Frederiksens nytårstale

Og dét skal du ikke lære af den …

Ét overskyggende budskab, vi kan huske

Mundtlig kommunikation, som en nytårstale er, dur ikke til en masse abstrakt snak om barndom, fremtiden, klima, økonomi og overordnede politiske visioner. Så har modtageren glemt, hvad der blev sagt dagen efter. Mundtlig kommunikation er er bedst til at være konkret, male billeder, fortælle historier – og fokusere på ét overordnet budskab. Derfor kan du let huske, at Mette Frederiksens nytårstale primært handlede om udsatte børn. De børn vil hun, som Statsminister, gøre en forskel for. Og helt konkret mener hun, at der skal ske flere bortadoptioner end der sker i dag.

Og ja selvfølgelig er der masser af kritiske spørgsmål man kan – og bør – stille til valg af emne, budskab og vægtningen af emnet i talen.
Er udsatte børn det største problem, Danmark står overfor lige nu?

Og hvad med de udfordringer, den gennemsnitlige dansker (målgruppen for talen) har mest på sinde? Hvordan er matchet mellem Mettes passion for udsatte børn og publikums passion for selvsamme?

Mette taler om sit ’WHY’

Alle de spørgsmål – og langt flere – er relevante at stille, når vi vurderer Statsministerens nytårstale som kommunikation til Danmarks befolkning.

Men det, Mette Frederiksen gør, er at hun er modig nok til at sætte et emne på dagsordenen, der lige netop ikke fylder meget for den gennemsnitlige dansker. I stedet sætter hun det emne på dagsordenen, som er vigtigt for hende. De børn, hendes hjerte banker for at gøre en forskel for, nu hvor hun, som Statsminister, har magten til det.

Statsministeren bruger nytårstalen på at forsøge at tale dette emne ind i vores hjerter, ved at appellere til vores forældrehjerte:

“Aldrig har ristet brød smagt så godt”.

(Med reference til det fødselsdagsmåltid, man får, på fødegangen på Hospitalet, efter man har født.)

Hun forsøger at skabe legitimitet til den sag, hun brænder for. Af kommentatorer er det blevet kaldt hendes ’kæphest’. Hun er ikke den første Statsminister, der har haft en politisk kæphest, de har brugt taletid på – mens kritikerne har spurgt: ’Er det nu også SÅ vigtigt, Hr eller Fru Statsminister?’.
Men skulle vi ikke gerne have politikere, der siger det, de mener?
Og kæmper for det, de tror på?

Hvor har jeg mange gange, når jeg har holdt kurser, og talt om vigtigheden af, at have ens passion med i det, man taler om, fået kommentaren: ”Kunne du ikke godt tage, at lære flere politikere det?” De er trætte af politikere som ’talende hoveder’, hvor de tydeligt kan se, at det, de står og siger lige nu, det mener de ikke. Det siger de kun, fordi det er ikke fanger dem på ordet, er klappet af med støttepartierne eller er det, de mener, vil høste flest stemmer.
Når Mette Frederiksen bringer emnet om udsatte børn på dagsordenen i sin nytårstale, er det ikke for at høste stemmer. Det er fordi hun mener det.

Så: Sørg altid for at have dig selv med i det, du skal tale om, hvis du vil gøre indtryk på dit publikum

Men: Når du vil bringe noget på banen, som ligger langt fra dit publikums dagsorden, må du finde en bro over til dit publikum. Broen skal gøre emnet relevant, nærværende og vigtigt for dit publikum. Her er appellen til følelser, som Statsministeren benytter sig af, ved at tale til vores forældrehjerter, ofte en effektiv strategi.

Jeg mener dog ikke, hun lykkes med at få alle os i publikum til at brænde for de udsatte børn.

Broen er ikke stærk nok.

Jeg får ikke besvaret spørgsmålet: Hvorfor (why?) skal jeg også mene, at udsatte børn er et vigtigt område – OG at flere bortadoptioner er den eneste rigtige handling?

Det kræver mere tid. Mere kommunikation, hvor hun skal male billedet af den barndom, man har, når man har brug for at få et nyt hjem. Først da kan vi se, forstå og føle, hvorfor det er så magtpåliggende at gøre noget for denne gruppe af udsatte børn. Først da når hun os med sin nytårstale.

Derfor skal du altid koble din passion med dit publikums dagsorden.

Vær mere fri af manus end Statsministeren

Særligt i begyndelsen af talen var der meget hyppige kig ned i papiret. For mig er det forstyrrende. Hendes manglende øjenkontakt manglede til at suge mig ind i talen. Det gav i starten indtrykket af en stiv tale, der skal følges nøjagtigt – og derfor er vigtigere end kontakten med publikum. Det indtryk forsvandt så snart hun havde fået talt sig varm. Og nuvel. Hun havde flere gange indrømmet i diverse medier, at hun var nervøs. Nervøsitet får os typisk til at søge hen til en adfærd, der giver os følelsen af at have kontrollen. Men Mette Frederiksen er i mine øjne virkelig god, når hun taler frit.
Hun er velformuleret. Afslappet – men stadig statskvinde.

Når du tager ordet; i et foredrag, med en præsentation, eller som underviser, lad der da gå et par øjeblikke, hvor du og dit publikum sammen lander i kontakten, inden du kigger på dine slides, dine stikord – eller din skærm.

Ryst fejlene af dig – ligesom Statsministeren

I begyndelsen af talen laver Mette Frederiksen en lille talefejl. ”Den måtte jeg lige ryste af mig.”, siger hun, da hun kort efter ankommer til HM Dronningens nytårstaffel. Det er en uvurderlig evne at have, når du skal brænde igennem. Du skal nemlig kunne ryste fejl og følelser af dig, inden de kører dig ud i en spiral af tanker om, hvad publikum tænker om den fejl. Hvis du lader de tanker tage førersædet fremfor bagsædet, planter de sig i dit kropssprog og din stemme og dermed i din kontakt til dit publikum. Du må kunne ryste det af dig, og fortsætte som om intet var hændt. Det er hammersvært. Men en evne, du ikke vil fortryde, at have tilegnet dig.

Rigtig godt nytår!
Ordet er dit – brug det, til at gøre en forskel
Kh Annette

 

Den 6. februar holder jeg åbent kursus i mundtlig kommunikation, præsentationsteknik og personlig gennemslagskraft. Læs mere her

 

Medietræning skal bygge dig op – ikke bryde dig ned. Det fortæller jeg og min samarbejdspartner mere om i videoen her

 

Hvad mener du om Mette Frederiksens nytårstale? Del meget gerne dit synspunkt i tråden nedenfor:

Jeg brænder for, at du brænder igennem

Bliv tryg foran publikum

Det øjeblik, hvor jeg kan mærke, at du VIL mig noget med din kommunikation.
Hvor jeg kan se, at du er selvsikker nok til at stille dig bag dit budskab.
Hvor din passion er frontrytter.

Hvor du gør alt hvad du kan, for at gøre dine ord tilgængelige for mig. Og hvor du mener, at jeg kan bruge dit budskab til noget.

Tal med intention

Også selvom det handler om bæredygtige afgrøder. IT-løsninger. Eller forskning på ældreområdet. Når du kommunikerer med dedikeret intention, bliver dit indhold spændende for mig. Jeg bliver pludselig interesseret i afgrøder, it og ældre. Du åbner en ny verden for mig, og jeg bliver beriget med din viden.

 

Du leder mig med dine ord

Du giver mig den viden, jeg har brug for, for at forstå området. Men du giver mig også en forståelse af området, som gør mig klogere. Som hjælper mig til at forstå verden lidt bedre. Og som hjælper mig til at forstå mig selv i verden lidt bedre. Det er her, du leder mig med dine ord.

Derfor berøver du verden, hvis du holder følelsen af noget, der vil deles, tilbage.
Hvis du ikke deler det med ord, bliver det ikke tilgængeligt for andre.

’Hvad har jeg, at bidrage med? Tænker du måske. Eller: ’Der bliver sagt så meget – og så meget ligegyldigt’.

Først og fremmest: Jeg tror dybt og inderligt på, at alle har noget vigtigt at bidrage med. Et perspektiv. Viden. Indsigt. Du har også ret til at sætte dagsorden. Til at blive hørt for dit perspektiv. Til at blive en del, af dem, der bliver taget alvorligt.

Hvis du er leder, projektleder eller ekspert, er det faktisk din pligt at hjælpe andre til at navigere og lykkes med dine ord.

Dernæst: Ja der bliver kommunikeret ekstremt meget i dag. Af samme grund opstår der hos mange af os et behov for at koble fra. Få frisk luft til at tænke vores egne tanker. Men også til at få ro. Lyt til det behov. Brug det. Det er nemlig her, du finder ind til kernen i det, du har at dele. Med din næste undervisning. Din næste præsentation, briefing eller foredrag.

Kom væk fra al udenoms-svøb og ind til kernen med spørgsmålet: ”Hvad er det egentlig, jeg vil sige?”

 

Når du har fat i kernen, er det, du deler ikke fyld. Det er kvalitet.

Nu mangler du blot at målrette det til dit publikum, så du kan servere dit indhold som en appetitlig menu. En der beriger dem. Gør dem lidt klogere. Ændrer deres perspektiv. Motiverer og inspirer.
Det lærer du den 19. november.

Du lærer også, hvordan du bruger en struktur, der hjælper dig til at kunne huske, hvad du vil sige, når du åbner munden. Via dagens proces og øvelser får du ejerskab, passion og troværdighed ind i dit oplæg og din måde at formidle det på. Du lærer, hvordan du bruger dit kropssprog til at støtte det, du siger, og hvordan du får din stemme ud over rampen.
Dyk dybere ned i hvordan du bliver hørt her.

Med kurset følger selvfølgelig groundingøvelsen, min bog TAL TROVÆRDIGT, frokostbuffet, croissanter, økologisk kaffe og alle værktøjer omsat til worksheets der hjælper dig til hurtigt at forberede præsentationer, briefinger, taler og foredrag i fremtiden + en 1:1 session med mig efter kurset.

Kom med den 19. november

Varme hilsener

Annette

Tal troværdigt og få mennesker til at følge dig

Sådan skriver du en god tale

Jeg sidder her og venter på dig

Jeg venter på, om du vil lade mig komme frem.  Jeg er din indre Obama. Hende og ham, der har noget på hjerte.

Jeg har en passion for det, jeg laver, som får mit arbejde til at give mening. Når jeg taler med passion, har jeg gnist i øjnene og liv i min stemme.

Jeg ved, at jeg skal se mit budskab med mit publikums briller. Det vækker min forståelse og empati for mit publikum. Her kan jeg møde dem, og give dem de pointer, det stof og de eksempler, der får dem med. Ellers kan jeg ikke påvirke og flytte dem.

Jeg giver mig selv lov til at fylde med mit budskab. Jeg hviler i at stå foran mit publikum og møde dem. Det vækker tillid hos mit publikum. Uden tillid gør mine ord aldrig en forskel.

 

5 trin der får dig til at tale troværdigt

Det talte jeg om i min tale til min bogreception i torsdags. Jeg talte også om, hvordan min passion for troværdig mundtlig kommunikation blev født. en passion, der kun er vokset. Der bliver hver dag holdt mere end 30. mio. PowerPoint præsentationer dagligt, på globalt plan. Men hvordan skaber vi værdi, med vores ord? Hvordan gør vi en forskel med vores ord? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv de sidste ti år. Resultatet er samlet i min bog Tal Troværdigt – og få succes med din kommunikation, Akademisk Forlag.

Der skal nemlig meget mere til end ord på en slide, og dig for bordenden.

Du kan se hele talen her:

 

Gør brug af lanceringstilbuddet på signeret bog + onlinekursus:

 

FRA NERVØSITET TIL GENNEMSLAGSKRAFT

Lær hvordan du dæmper, håndterer og omsætter nervøsitet og usikkerhed til gennemslagskraft når du taler. Du får:

 

TAL TIL FESTEN

Lær hvordan du hurtigt forbereder en fantastisk festtale, som du ikke kan vente med at holde, til det næste bryllup, jubilæum, konfirmation eller runde fødselsdag.

Du får:

 

FÅ JOBBET

Lær hvordan du sælger dig selv med en skarp elevatortale til din næste jobsamtale.

Du får:

Gemmer du det, der gør dit budskab sympatisk?

Milena ville være læge, da hun var barn. Hun ville redde liv. Da hun blev ældre, var det ingeniørstudiet der løb med hendes opmærksomhed. Men hun ville stadig gerne hjælpe mennesker. Hun så det som indlysende, at blive bloddonor. Da hun kom til Danmark som flygtning, var hun så tynd, at der skulle et års opfedning til, før hun vejede nok til at hun måtte give blod. Den dag hun endelig kunne give blod, var hun rigtig glad. Og stolt.

Milena rundede sin tale til hendes medstuderende, censor og mig af med at opfordre de af os, der havde overvejet at blive bloddonorer om, at overveje det igen. Og bestille tid. Aldrig havde jeg set Milena stråle sådan. Det var helt tydeligt, at hun brændte for det, hun talte om. Den følelse, hun havde af at hjælpe mennesker var inspirerende og den smittede: Sådan ville jeg også gerne føle … 
Den følelse, hun udstrålede, motiverede mig til at se at få booket tid. Hendes opfordring var sympatisk. Den satte prikken over i’et. Ikke nogen løftede pegefingre med ’se nu at …’ men en høflig opfordring. Din evne til at vække sympati og gøre dit budskab sympatisk i dit publikums øjne er afgørende for din troværdighed.

 


Milena glemte – heldigvis – sine facts

Eksamen i mundtlig kommunikation på Masteruddannelsen MPF på Roskilde Universitet begynder med, at de studerende holder en 5 minutters tale. Da vi tog hul på de 10 minutters eksamination i teori og metode, gav Milena os et langt forsvar bestående i, hvad hun egentlig ville have gjort i hendes oplæg, i stedet for det, hun rent faktisk havde gjort.
Hun ville ikke have fortalt så meget om hende selv. Hun ville have fokuseret på facts om, hvorfor bloddonorer redder liv. Det var hendes rørende historie, høflige opfordring og evne til at smitte med sit engagement, der motiverede mig. Havde hun kun fortalt facts, havde hun ikke fået mig til tasterne.

Som mennesker der arbejder i miljøer og organisationer hvor det er facts – ikke følelser – der vejer tungest på vægtskålen, kan det være svært at appellere til følelser, når vi kommunikerer.

Vi bliver bange for, at publikum vil opfatte os som useriøse, usaglige og uprofessionelle. Men faktisk er det utrolig klogt at appellere til følelserne, når du skal motivere og flytte dit publikum til handling. Det er nemlig ikke solide argumenter der flytter dem, der ikke er villige. Det er appellen til følelser. Det er muligheden for at identificere sig med intentionen at redde liv og sympatisere følelsemæssigt med værdierne. Pludselig kan vi mærke ordene i vores følelsesregister. De bliver til mere end blot ord. Hvis du skal flytte mennesker, skal du have mere end deres hjerner med.

Du skal gøre dit budskab sympatisk for din målgruppe. Det lærer du på ARTIKULATIONs Public Speaking Masterclass. Du lærer hvordan du, på baggrund af en skarp analyse af din målgruppe, situation og mål for dit oplæg, bruger den helt rigtige strategi til at appellere helt rigtigt til dit publikum. Du lærer, hvordan du får indflydelse. På Masterclassen får du værktøjskassen og strategierne. Du lærer, hvordan du bruger dem i praksis.
Læs mere om Masterclassen her

Der er kun 5 pladser på holdet – tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kh Annette

Slip din stemme fri og få mundtlig gennemslagskraft

“Når jeg ikke censurerer min stemme, får den gennemslagskraft. Jeg bliver tryg og afslappet. Jeg tror mere på det, jeg siger, når jeg ikke pakker det ind.”

Sådan sagde en af mine klienter i går. Hun var holdt op med at gøre sin stemme ekstra sød og venlig, når hun tog ordet på faglige møder på sit arbejde. Det betød ikke, at hun holdt op med, at være sød, venlig og professionel. Men hun holdt op med at lægge et filter imellem hende og hendes stemme. Bas’en og styrken kom frem i hendes stemme, da hun satte den fri. De faglige ord og pointer kom frit frem uden anstrengelser. Det blev nemmere for hendes målgrupper at få tillid til hende, og fange hendes pointer.

Jeg møder mange, der laver deres stemmer om, i det håb, at det giver dem mere gennemslagskraft. Men din rene, ucensurerede stemme, har den største gennemslagskraft.

Jesper, vil du ikke lægge din hånd på Katrines ryg?

”På rygsøjlen lidt under skulderbladene? Og Katrine, læn dig nu lidt tilbage og hvil i den støtte, Jesper giver dig. Så går jeg hen i hjørnet, og så skal du tale, som om jeg er virkelig døv”.
Så skal jeg ellers love for, at den smukkeste og mest klangfulde stemme kom ud af Katrine! Fuld af styrke og passion. Den tryllebandt mig. Også selvom jeg ikke er synderligt interesseret i syntesebiologi … Jeg måtte høre det, hvad den stemme havde at fortælle!

Mavemuskler og dyb vejrtrækning giver dig mundtlig gennemslagskraft

Der sker noget, når du lader din rene stemme komme frem. Fuld af styrke. Med styrke fra dine mavemuskler og en dyb vejrtrækning. Nogle gange er det nok at beslutte dig for, at lade din rene stemme komme frem. Andre gange har du brug for en hjælpende hånd.

Ligesom dine ord og din præsentation fortæller en historie, fortæller din stemme også en historie. Om dig. Din faglighed. Om hvor meget du tror på dig selv i den rolle, du skal udfylde. Om hvor meget du tror på det, du siger. Sørg for at din stemme fortæller det rigtige.

Kom med på mit heldagskursus den 25. januar: Her guider jeg dig til at få din mundtlige gennemslagskraft frem. Du lærer, hvordan du brænder igennem med dine oplæg, briefinger og præsentationer. Som konsulent. Forsker. Leder og iværksætter. Du bliver sikker i dit stof og tryg foran et publikum. Du lærer, hvordan du former din mundtlige kommunikation, så dit publikum vågner op, forstår hvad du vil dem, og følger dig til målet.
Der er kun 5 pladser på holdet. Læs mere om heldagskurset i mundtlig gennemslagskraft BLIV HØRT her.

Kærlig hilsen
Annette

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande i din indbakke – Skriv dig op til ARTIKULATIONs nyhedsbrev her

ARTIKULATION