Og dét skal du ikke lære af den …

Ét overskyggende budskab, vi kan huske

Mundtlig kommunikation, som en nytårstale er, dur ikke til en masse abstrakt snak om barndom, fremtiden, klima, økonomi og overordnede politiske visioner. Så har modtageren glemt, hvad der blev sagt dagen efter. Mundtlig kommunikation er er bedst til at være konkret, male billeder, fortælle historier – og fokusere på ét overordnet budskab. Derfor kan du let huske, at Mette Frederiksens nytårstale primært handlede om udsatte børn. De børn vil hun, som Statsminister, gøre en forskel for. Og helt konkret mener hun, at der skal ske flere bortadoptioner end der sker i dag.

Og ja selvfølgelig er der masser af kritiske spørgsmål man kan – og bør – stille til valg af emne, budskab og vægtningen af emnet i talen.
Er udsatte børn det største problem, Danmark står overfor lige nu?

Og hvad med de udfordringer, den gennemsnitlige dansker (målgruppen for talen) har mest på sinde? Hvordan er matchet mellem Mettes passion for udsatte børn og publikums passion for selvsamme?

Mette taler om sit ’WHY’

Alle de spørgsmål – og langt flere – er relevante at stille, når vi vurderer Statsministerens nytårstale som kommunikation til Danmarks befolkning.

Men det, Mette Frederiksen gør, er at hun er modig nok til at sætte et emne på dagsordenen, der lige netop ikke fylder meget for den gennemsnitlige dansker. I stedet sætter hun det emne på dagsordenen, som er vigtigt for hende. De børn, hendes hjerte banker for at gøre en forskel for, nu hvor hun, som Statsminister, har magten til det.

Statsministeren bruger nytårstalen på at forsøge at tale dette emne ind i vores hjerter, ved at appellere til vores forældrehjerte:

“Aldrig har ristet brød smagt så godt”.

(Med reference til det fødselsdagsmåltid, man får, på fødegangen på Hospitalet, efter man har født.)

Hun forsøger at skabe legitimitet til den sag, hun brænder for. Af kommentatorer er det blevet kaldt hendes ’kæphest’. Hun er ikke den første Statsminister, der har haft en politisk kæphest, de har brugt taletid på – mens kritikerne har spurgt: ’Er det nu også SÅ vigtigt, Hr eller Fru Statsminister?’.
Men skulle vi ikke gerne have politikere, der siger det, de mener?
Og kæmper for det, de tror på?

Hvor har jeg mange gange, når jeg har holdt kurser, og talt om vigtigheden af, at have ens passion med i det, man taler om, fået kommentaren: ”Kunne du ikke godt tage, at lære flere politikere det?” De er trætte af politikere som ’talende hoveder’, hvor de tydeligt kan se, at det, de står og siger lige nu, det mener de ikke. Det siger de kun, fordi det er ikke fanger dem på ordet, er klappet af med støttepartierne eller er det, de mener, vil høste flest stemmer.
Når Mette Frederiksen bringer emnet om udsatte børn på dagsordenen i sin nytårstale, er det ikke for at høste stemmer. Det er fordi hun mener det.

Så: Sørg altid for at have dig selv med i det, du skal tale om, hvis du vil gøre indtryk på dit publikum

Men: Når du vil bringe noget på banen, som ligger langt fra dit publikums dagsorden, må du finde en bro over til dit publikum. Broen skal gøre emnet relevant, nærværende og vigtigt for dit publikum. Her er appellen til følelser, som Statsministeren benytter sig af, ved at tale til vores forældrehjerter, ofte en effektiv strategi.

Jeg mener dog ikke, hun lykkes med at få alle os i publikum til at brænde for de udsatte børn.

Broen er ikke stærk nok.

Jeg får ikke besvaret spørgsmålet: Hvorfor (why?) skal jeg også mene, at udsatte børn er et vigtigt område – OG at flere bortadoptioner er den eneste rigtige handling?

Det kræver mere tid. Mere kommunikation, hvor hun skal male billedet af den barndom, man har, når man har brug for at få et nyt hjem. Først da kan vi se, forstå og føle, hvorfor det er så magtpåliggende at gøre noget for denne gruppe af udsatte børn. Først da når hun os med sin nytårstale.

Derfor skal du altid koble din passion med dit publikums dagsorden.

Vær mere fri af manus end Statsministeren

Særligt i begyndelsen af talen var der meget hyppige kig ned i papiret. For mig er det forstyrrende. Hendes manglende øjenkontakt manglede til at suge mig ind i talen. Det gav i starten indtrykket af en stiv tale, der skal følges nøjagtigt – og derfor er vigtigere end kontakten med publikum. Det indtryk forsvandt så snart hun havde fået talt sig varm. Og nuvel. Hun havde flere gange indrømmet i diverse medier, at hun var nervøs. Nervøsitet får os typisk til at søge hen til en adfærd, der giver os følelsen af at have kontrollen. Men Mette Frederiksen er i mine øjne virkelig god, når hun taler frit.
Hun er velformuleret. Afslappet – men stadig statskvinde.

Når du tager ordet; i et foredrag, med en præsentation, eller som underviser, lad der da gå et par øjeblikke, hvor du og dit publikum sammen lander i kontakten, inden du kigger på dine slides, dine stikord – eller din skærm.

Ryst fejlene af dig – ligesom Statsministeren

I begyndelsen af talen laver Mette Frederiksen en lille talefejl. ”Den måtte jeg lige ryste af mig.”, siger hun, da hun kort efter ankommer til HM Dronningens nytårstaffel. Det er en uvurderlig evne at have, når du skal brænde igennem. Du skal nemlig kunne ryste fejl og følelser af dig, inden de kører dig ud i en spiral af tanker om, hvad publikum tænker om den fejl. Hvis du lader de tanker tage førersædet fremfor bagsædet, planter de sig i dit kropssprog og din stemme og dermed i din kontakt til dit publikum. Du må kunne ryste det af dig, og fortsætte som om intet var hændt. Det er hammersvært. Men en evne, du ikke vil fortryde, at have tilegnet dig.

Rigtig godt nytår!
Ordet er dit – brug det, til at gøre en forskel
Kh Annette

Den 6. februar holder jeg åbent kursus i mundtlig kommunikation, præsentationsteknik og personlig gennemslagskraft. Læs mere her

Medietræning skal bygge dig op – ikke bryde dig ned. Det fortæller jeg og min samarbejdspartner mere om i videoen her

Hvad mener du om Mette Frederiksens nytårstale? Del meget gerne dit synspunkt i tråden nedenfor: