Kategori: Nervøsitet

Udgivet den

Vind min bog

Hvorfor brænder du for det, du taler om lige nu?

Hvorfor er det vigtigt for dig – og andre?

Når du vil holde en stærk præsentation eller briefe om status på et projekt, øger du dine chancer for at få følgeskab, når du deler, hvad du brænder for ved opgaven.

Vi vil nemlig helst arbejde for – og med – mennesker, der er engagerede i det, de sender os ud i. Når man kan mærke på dig, som taler, at du tror på det, du præsenterer, er det nemmere for andre at tro på – og tage dit budskab til sig. Og ligeledes kaste engagement ind i arbejdet.

 

  • Hvorfor er det en vigtig opgave, at sikre virksomhedens overlevelse? Når du kommunikerer hvorfor jeres virksomhed er vigtig – ja ligefrem afgørende – for jeres kunder, medarbejdere og for samfundet, kan du mobilisere ny gejst. Følgeskab. Og sammenhold og fællesskab om opgaven. Også via videomøder og webinarer.

  • Hvorfor er det vigtigt at fortsætte med at knokle på vores projekt, selvom den offentlige dagsorden lige nu er Covid-19? Når du kommunikerer, hvorfor projektet (stadig) er vigtigt, kan du motivere dit team til at få fornyet kraft og lyst til at arbejde med projektet, selvom det kan virke ligegyldigt/nytteløst lige nu. Men sådan bliver det ikke ved med at være. På et tidspunkt, vil verdens øjne igen rette sig mod jer og jeres projekt.

 

Derfor er hele første kapitel af min bog dedikeret til din passion. Hvorfor er dit budskab vigtigt? Hvor er du selv henne i det, du står og siger? Giver du bare noget videre fra din ledelse – eller fra andre kilder – eller er du selv enig, overbevist og med på vognen?

Du skal ikke bare formidle på lige præcis den måde, der gør dig troværdig – du skal også gøre dit budskab troværdigt. Det sker kun, når du har ejerskab til dit budskab og har gjort det til dit eget.
Det hjælper jeg dig til at få styr på i TAL TROVÆRDIGT, så du kan tale troværdigt – og få succes med din kommunikation. Også i krisetid.

 

Skriv nedenfor blogindlægget, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om min bog. Jeg trækker en vinder den 13. april.

Ja – nervøsiteten skal være der – når der er noget på spil. Men den skal ikke spænde ben for dig

Lige siden jeg begyndte at holde de første workshops i mundtlig kommunikation i 2005, blev det klart for mig, at jeg måtte finde nogle solide værktøjer til at hjælpe mine studerende med at udholde nervøsiteten. For ja – den vil være der, når det er noget på spil. Men den gode nyhed er, at den faktisk er et plus, når du kan bruge den rigtigt. Så kan den gøre dig ekstra skarp. Endnu mere nærværende. Og endnu mere fokuseret. Jeg er ikke holdt op med at arbejde med værktøjer til at udholde og udnytte nervøsiteten, fordi det ikke kun er noget, nogle få er forundt. I alle forums: ledere, specialister, projektledere, vidensformidlere – rækker mit publikum hånden op, når jeg spørger, om det kun er mig, der indimellem kan mærke nervøsitet

I mit onlinekursus Fra nervøsitet til Gennemslagskraft giver jeg dig effektive værktøjer, fra bl.a. psykologi, som hjælper dig til at blive gode venner med nervøsiteten.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Bliv bedre til at sælge dig selv

Der er ikke andre, der gør arbejdet, med at sælge dig til dit næste job. Det er op til dig. Men det betyder ikke, at du skal gøre det, så du føler dig som en træt brugtvognsforhandler – eller en speedet telefonsælger. Du skal finde din vej, som giver dig ro i maven, når du fortæller hvad du kan. Det gør dig troværdig og bringer dig dermed tæt på dit næste job. I mit onlinekursus ’Få Jobbet’ hjælper jeg dig også til at gøre dine pointer være skarpe og målrette dem din fremtidige arbejdsgiver.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Det er ikke kun Mette Frederiksen, der kan

I de sidste uger, har vi, fra et kommunikationsperspektiv, set eminent kommunikation fra vores Statsminister. Hun har kommunikeret med lige dele autoritet og empati. Hun har givet en klar retning. Hun har begrundet hendes, regeringens og samarbejdspartnernes hårde beslutninger. Og hun har vist sårbarhed ved bl.a. at sige: ”Ja, vi kommer også til at begå fejl”.
En krise er en ekstraordinær situation, som kalder på ekstraordinær kommunikation. Den er også en tid, hvor vi bliver mindet om at værdsætte alt det, vi ellers tager for givet. Den familie, vi ikke har kunnet se og kramme i lang tid. Der er mange der til fødselsdage og andre mærkedage ikke kan få den fest, de drømte om. Men du kan give dem noget helt særligt. En tale, der hylder dem for lige præcis den forskel, de gør i dit liv. (Du kan f.eks optage den og sende den til dem – eller holde den via Facetime, hvis du pga. Covid:19 ikke kan være med på dagen.) Det kommer fødselaren aldrig til at glemme. Jeg hjælper dig til at finde og forme dine ord i onlinekurset ’Tal til Festen’.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Få den karakter, du har fortjent!

Jeg lavede kurset i sin tid, fordi jeg jeg rigtig gerne ville hjælpe flere unge mennesker med at knække koden til at klare sig endnu bedre til eksamen. Den får du i onlinekurset. Så kender du en ung, der fortjener at blive hjulpet til at klare eksamen godt, kan du give dem dette onlinekursus.

Få 25 % rabat med koden ‘ trænikrisetid ‘ her

Få min bog oveni her

Rigtig god påske, kærlig hilsen Annette

 

Skriv her, nendefor, i kommentarfeltet, hvilket budskab, du gerne vil have succes med, så er du med i konkurrencen om et signeret eksemplar af TAL TROVÆRDIGT

Udgivet den

Sådan siger du fra

For en del år siden havde jeg ansvaret for en kampagne. Jeg var kommet godt i gang med strategi, initiativer og planlægning.

Min chef indkalder til et møde, hvor vi skal tale om kampagnen. Han indkalder to andre fra organisationen, der har interesse for den type af kampagner. Vi møder op.

Min chef tager ordet, og siger nogle overordnede ord om, hvad han håber, kampagnen kan gøre. Så beder han de to indbudte komme med deres input til, hvordan de mener, vi får en god kampagne. De skyder i øst og vist med hvad de mener er vigtigt. Så runder han mødet af og siger tak for i dag.

Jeg var blot en smule paf. Jeg tænkte: ”Hvad er det lige, jeg sidder her for?” Det møde gav ingen værdi for mig og kampagnen, fordi deres input aldrig bevægede sig ned på det konkrete plan. Der kom ingen tanker på bordet, jeg ikke selv havde gjort mig, da jeg begyndte arbejdet.

Det var ikke fordi min chef ikke vidste, hvor langt jeg var i arbejdet. Jeg orienterede ham løbende. Jeg oplevede at mødet var total spild af tid. For dem, der var indkaldt og mig. Jeg gik lidt rundt om mig selv med en kop kaffe. Følelsen i maven af at ’det her er helt skævt’ blev hængende.

Så bankede jeg på døren til min chefs kontor og spurte ham, om han havde fem minutter. Det havde han. Jeg sagde, at det var et plus, der var engagerede kræfter, der bakkede op om kampagnen, men at mødet ikke havde givet værdi til mit videre arbejde.

Jeg forklarede, at set fra mit perspektiv, ville jeg langt bedre kunne bruge deres input, hvis de var blevet fremlagt hvor langt vi var i kampagnen; vores strategi, indsatser og vores plan. Så kunne de have givet deres input til det.

Min chef lyttede. Han forklarede, hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Det vigtigste var, at interessenterne skulle føle sig hørt, så de støttede arbejdet. Men han endte også med at komme frem til, at de selvfølgelig skulle kende til vores tanker, plan, strategi og hvor langt vi var.

Fremadrettet blev jeg hevet på banen for at fortælle om status på arbejdet med kampagnen, og interessenterne blev hevet ind for at give deres støtte og input til arbejdet. Det gjorde en kæmpe forskel for kampagnens fremdrift.

Jeg gik ind og sagde fra

Det skete ikke uden massiv uro i maven og dirren på stemmen. Det skete ikke uden, at jeg var nervøs for, hvordan min chef ville tage det. Jeg gjorde det, fordi jeg simpelthen ikke kunne se værdien og pointen med det, der var foregået. Måske var der en pointe, jeg ikke kendte til – og som jeg havde brug for at kende til, for at min rolle og mit arbejde gav mening. Men måske havde jeg også en pointe med, hvordan vi kunne få endnu mere ud af vores møder og samarbejde. Begge dele var rigtige.

 

Hvorfor er det så svært at sige fra?

Det er svært at sige fra, fordi der er følelser på spil. Det kan f.eks. være frygt for, hvad den eller de andre tænker om dig, hvis du siger fra. Vil de stadig kunne lide dig, hvis du siger fra? Og hvad kan det have af konsekvenser? Vil de straffe dig? Ignorere dig? Se ned på dig? Fyre dig? Det er følelserne og konsekvenserne, vi er bange for, når vi er utrygge ved at sige fra.

Det er ikke nemt for nogen af os. Men det er en evne, du kan udvikle. Jeg vil derfor gerne invitere dig med til denne workshop, hvor vi bl.a. skal arbejde med:

 

3 afgørende trin, når du siger fra

  1. Beskriv det, du oplever, der er foregået: Sæt ord på, der er så objektive som overhovedet muligt.Fx: ” Vi møder op til mødet. Du indleder og taler om … så giver du mødet til, … som du beder tale om … og så ….”

  2. Giv din tolkning og dit perspektiv: Bliv på din egen banehalvdel og tag ejerskab for din tolkning, så du giver rum til, at der også kan være andre tolkninger af situationen:

    ”Set fra mit perspektiv, som ansvarlig for kampagnen, så ….”

  3. Kom med dit behov og din opfordring: Så hvad foreslår du, at I/den anden gør i fremtiden – og hvorfor?:

    ”Derfor vil det give større værdi til arbejdet med kampagnen, hvis vi …..”

Der er 4 ting, du ikke må glemme, når du siger fra:

  1. Gå lidt tættere på den eller dem, du siger fra overfor

    Det virker ikke så godt, hvis du står i den modsatte ende af lokalet. Gå hen til den, du taler til. Sæt dig med et åbent og imødekommende kropssprog.
    I nogle situationer kan det endda være et plus, at du sætter dig ved siden af den anden i stedet for overfor.

  2. Sørg for at have øjenkontakt

    Kig så vidt muligt ikke væk, så de kan se, at du mener det. Jeres øjenkontakt hjælper jer til at lytte og imødekomme hinanden.

  3. Tal som et helt menneske – til deres menneskelighed

    Prøv at lade være med at lukke af og gøre dig hård. Stå ved dit behov – og mind samtidig dig selv om, at der kan være ting, du ikke ved, som giver en god forklaring på det, der er foregået.

  4. Vær klar til at indgå et kompromis

 

Vil du gerne blive bedre til at sige fra?

Vil du gerne have metoder, værktøjer, fifs og træning? Det er nemlig det, der skal til. Det får du den 16. april, hvor jeg holder workshoppen Sig Fra kl. 13:30-17:00 i København.

 
Læs mere om workshoppen Sig Fra her

Jeg glæder mig til at se dig,

Kh Annette

 

Kunne du bruge dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke.

Du modtager samtidig, gratis, min e-bog: Tag ordet med succes

Udgivet den

Bliv tryg foran dit publikum

Bliv tryg foran publikum

”Jeg bryder mig ikke om at være i rampelyset og være den, der er i centrum.”

Sådan sagde en ledende overlæge, med ansvar for en afdeling på 50 ansatte, på Bliv Hørt.

Jeg sagde til hende; prøv i stedet at se det på denne måde:

Når du tager ordet foran dine medarbejdere, så gør du det ikke for at være i centrum. Faktisk er det ikke dig, der er i centrum. Det er det, dine ord gør for dine medarbejdere, der er i centrum.

 

Det er ikke dig som taler, der er hovedpersonen

Du taler altid, for at give noget til dit publikum

Mening med det vi gør og den måde, vi gør det på.
Forståelse for de beslutninger, du – og den øvrige ledelse – træffer
Anerkendelse for dine medarbejderes indsats og tid.
Retning: Hvor skal vi hen? Hvorfor og hvordan?
Anvisning: I skal nu gøre det her i stedet for det her, af de og de grunde. Og på denne måde.
Beroligelse: Ja der er x sag, der kører i pressen lige nu. Sagen er … vi håndterer det sådan og sådan. Det kommer til at betyde … for os.

 

Det er dit publikum, der er hovedpersonen

Derfor skal du altid lave en grundig analyse af dit publikums behov og interesser, inden du begynder at forberede dit oplæg. Det får du et konkret værktøj til på Bliv Hørt.

Det gælder ikke kun for dig, der er leder og projektleder. Det gælder så sandelig også for dig der er kollega eller konsulent.

Når du tager ordet, er det også for at give noget til dit publikum; viden, erfaringer, idéer, synspunkter. Det handler om at give dit perspektiv videre.

Det kan godt være din viden, din idé eller dit synspunkt kommer fra dig, men du taler for at dele det med dit publikum.
Det er i virkeligheden en service, for dit publikum, at du tager ordet. Det handler i første omgang ikke om dig. Det handler om det, du giver videre.

Tænk over:

  1. Hvad er det allervigtigste, du må give videre til dit publikum?
  2. Hvordan skal du forme det, for at de kan modtage det?

Jo bedre du har analyseret, hvad der er dit publikums interesse og behov indenfor det, du ved noget om, jo bedre kan du målrette og forme det, du siger, til deres briller. Det lærer du – ja ganske rigtigt – på Bliv Hørt den 30. april;).

Ses vi?

Kh Annette
Læs mere om Bliv Hørt her

 

Udgivet den

“Tænk på det vigtigste i dit liv – mens du hører dette”

Men det var ikke muligt: Væk fløj de indre billeder af vores børn, partnere, familie og venner, mens Imran afspillede de ’pling’- og ’ding’-lyde, vores smartphones siger, når der fx er kommet en email, et like eller et match. Det var umuligt at fastholde vores mentale fokus på det, vi har kærest i livet.

Pointen var klar: Smartphonen stjæler din opmærksomhed – selv væk fra det, der er det vigtigste i dit liv.

Sådan fik læge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid mig til at forstå, hvad det rent faktisk er, der sker, når mobilen suger min tid og opmærksomhed. Mobilens programmer er nemlig designet til at give mig følelsen af forventningens glæde, belønning og anerkendelse.
Genialt.

 

Sådan får du mennesker til at ændre adfærd

Imran fortalte os ikke, hvad det er, der sker, når mobilen fastholder sin position i min hånd. Han beviste det. Pointen var så stærk, at jeg begyndte at reflektere over min egen mobil-adfærd.

På enkel vis fik han mig til at indleve mig i budskabet og til at forholde mig til det.

Sådan nåede Imran sit mål med sit foredrag. Han vil nemlig gerne have dig og mig til at forholde os reflekteret til vores brug af vores mobiler. Han vil gerne have os til at træffe bevidste valg om, hvordan, hvor og hvor meget den må fylde.

 

Spørgsmålet til dig er derfor:

Hvad skal du gøre, næste gang du taler om noget, du har brug for at dit publikum tager ind? Reflekterer over? Og ændrer adfærd? Hvad skal du vise/sige og få dem til at opleve, for at det sker?

Og hvordan skaber du den helt rigtige præsentation, der støtter det mål?

 

Det går vi i dybden med på heldagskurset BLIV HØRT. Kom med den 8. oktober eller den 13. november. Her får du dit næste oplæg/præsentation arbejdet grundigt igennem.

 

Vil du gerne have andre mennesker til at ændre adfærd?

Via øvelser, træning og feedback:
–    Finder du din unikke, troværdige stemme som formidler
–    Får du formet dit hovedbudskab og de pointer, der støtter dit mål
–    Får dit oplæg struktur, form og bliver en rejse for dit publikum – hen til dit mål
–    Lærer du hvordan du tager magten tilbage fra nervøsiteten og opnår troværdig gennemslagskraft.

 

Du modtager min bog TAL TROVÆRDIGT så snart du er tilmeldt.
Og du får også en 1:1 session med mig en måned efter kurset, så du rykker dig optimalt.

Læs mere om kurset her

 

Kærlig hilsen Annette

 

Jeg var til Imran Rashids foredrag ‘SLUK – kunsten at navigere i en digitaliseret verden’, arrangeret af Inspired Beyond Babies.

Udgivet den

Få dit hoved med dig – ikke imod dig – når du taler

”Husk, du har noget vigtigt, du gerne vil fortælle.”

Sådan sagde min mor, hver gang jeg skulle til mundtlig eksamen i gymnasiet. Den sætning fik mig til at glæde mig til at gå ind og tale.

Da jeg begyndte på universitetet, behøvede jeg ikke ringe til hende inden eksamen. Hun havde fået proppet den sætning så godt ind i mit hoved, at den meldte sig inden hver eksamen.
Sætningen er blevet et mantra, der har fulgt mig lige siden.
Til alle eksamener, jobsamtaler, præsentationer og til jeg selv begyndte at undervise i kommunikation: Når jeg stod og gjorde mig klar, kom sætningen til mig.

Sætningen sætter mig i den rigtige stemning.
Den tænder de helt rigtige knapper: Den gør mig engageret og udadvendt.
Koncentreret og varm.
Den gør mig fokuseret omkring selve det at dele det, jeg ved.
Sætningen sætter mig i en stemning, der hjælper min præstation. Det smitter af på mit kropssprog som bliver åbent, livligt og fokuseret. Det smitter af på min stemme, som får energi, gnist og imødekommenhed.

Sætningen er blevet et af de faste mantraer, jeg kalder ind på min indre scene, inden jeg skal ind og tale.

Når du gerne vil være ekstra skarp, skal du have dit hoved med dig. Du skal ikke bare være koncentreret – du skal være koncentreret om det rigtige:
Om at dele dit stof på den måde, der støtter dit mål.
At få en høj karakter.
At få jobbet.
At få investorernes gunst.
Dine medarbejderes respekt.
Opbakning til dit budskab.

Det du udstråler sender lige så mange signaler, som dine ord.
I onlinekurset Fra Nervøsitet til Gennemslagskraft hjælper jeg dig til at få dit hoved og din krop med dig – fremfor imod dig – når du skal tale.

Jeg lærer dig, hvad det er for nogle reaktioner, der går i gang, når du bliver nervøs. Og jeg lærer dig teknikkerne til at afbryde de reaktioner.
Jeg guider dig til at finde roen og din unikke gennemslagskraft som taler.

Indtil kl. 24 i aften er der sommerrabat, og du kan komme med til halv pris.

Indtast koden sommerkampagne, når du vælger kursus her.

Kampagnen gælder også mine andre onlinekurser;
Få Jobbet
Tal til Festen
Få den Karakter, du har Fortjent

Men kun indtil kl. 24 i aften.

Rigtig god fornøjelse

Kh Annette

Udgivet den

Vil du ha´en skarp præsentation? Tal højt

Skarp præsentation, briefing eller foredrag - sådan gør du

Der er et råd alle tekstforfattere kender og bruger. Det lyder:
”First: Write a shitty first draft”.
De ved, at den eneste vej til at komme I gang med at producere en god tekst, er ved at skrive en dårlig tekst. Et eller andet skal ned på papiret. Så lægger de teksten væk. Venter til de kan se på teksten med friske øjne. Og så arbejder de den grundigt igennem. Måske skriver de den helt om. Det ”shitty first draft” giver dem udgangspunktet for at kunne producere en ikke ’shitty’ men solid og god tekst.

Brug endelig denne metode, når du forbereder din næste præsentation, briefing eller dit foredrag.

Men hvis dit oplæg for alvor skal være skarpt – og give dig og dit publikum en værdifuld oplevelse – skal der mere til: Du skal ikke bare lægge oplægget væk, og se på det senere med friske øjne. Hvis du vil producere et skarpt mundtligt oplæg, skal du også arbejde med det mundtligt. Det betyder, at du skal sige dit oplæg højt INDEN du står foran dit publikum. Du kan ikke fornemme om dine udførlige stikord, dine slides eller dit manus vil levere et solidt oplæg, før du har sagt ordene.
Tænk på det som den test, der sikrer skarpheden i din præsentation.

Jeg har ikke tid

Hvis du er som hovedparten af de mennesker, jeg møder så er det selve træningen, der ryger, når du er presset i forhold til forberedelsestid.
Og.
Indrømmet.
Det sker også for mig. Jeg tænker: ”Ej, jeg holdt jo dette foredrag for 2 uger siden. Der er vel ingen grund til, at jeg kører det igennem IGEN?” Jeg vil jo ikke blive træt af stoffet og lyde som en træt transistor-radio ….
Men lur mig.
Selvom jeg kan pointerne og mit stof, så giver generalprøven min præsentation et skarpt nøk opad. Det får min passion frem. Og det gør mig rolig til den store dag.

Men.
Det er ikke alle, jeg møder, der dropper træningen. Det gør de forskere, som jeg arbejder med, ikke. Faktisk støtter hele fakultetet op, når der er én, der er inviteret til at pitche for et forskningslegat. Fluks bliver der sat generalprøver i kalenderen. Og den forsker, der ser frem mod et afgørende øjeblik i sin karriere, for grundig feedback, sparring og træning af både kolleger og mig.
Jeg møder også top-fokuserede eksperter og ledelsesgrupper, der, så snart de har en ny – vigtig – præstation, booker trænings-sessioner. Det gør de ikke for min skyld. Det gør de, fordi de ved, at skal de virkelig levere på dagen, så skal de have deres oplæg godt inde under huden. De skal være sikre på, at budskabet står knviskarpt og at de brænder igennem, når de præsenterer.

Så: Luk døren til dit kontor. Find et mødelokale. Eller brug dit eget køkkengulv som arena.

Op og stå og i gang med at tale højt.
Det er den eneste vej til at finde ud af, om dit oplæg fungerer eller om det ikke fungerer. Om der er elementer der er ”shitty”. Eller om de er solide.

3,2,1 skarp præsentation:

Brug hellere 15 minutter på at forberede dig ved at tale højt og skrive dine pointer op på en flip-over, end en time på at fylde tekst ind i en PowerPoint. 

 

Vil du have flere tips til at forberede en skarp præsentation, levende foredrag og sikre briefinger?
Så tag fat i min bog ’TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation’ 

 

Og.

Vil du også gerne:

Omsætte din nervøsitet til gennemslagskraft?

Forberede dit livs festtale – fx til et bryllup?

Kunne sælge dig selv til dit næste drømmejob?

Eller blive en haj til at gå til eksamen?

 

Så er der frem til den 5. april stadig udgivelsesrabat på at købe bogen plus et onlinekursus. Efter den 5. april ryger priserne op med 20 %.

 

Du får derfor hele pakken – inklusiv moms og forsendelse:

Bog + Fra nervøsitet til gennemslagskraft til 521,-

Bog + Tal til festen til 521,-

Bog + Få jobbet til 421,-

Bog + Få den karakter, du har fortjent’ til 371,-

 

Ud med ordet,

Kærlig hilsen Annette

Udgivet den

Jeg brænder for, at du brænder igennem

Bliv tryg foran publikum

Det øjeblik, hvor jeg kan mærke, at du VIL mig noget med din kommunikation.
Hvor jeg kan se, at du er selvsikker nok til at stille dig bag dit budskab.
Hvor din passion er frontrytter.

Hvor du gør alt hvad du kan, for at gøre dine ord tilgængelige for mig. Og hvor du mener, at jeg kan bruge dit budskab til noget.

Tal med intention

Også selvom det handler om bæredygtige afgrøder. IT-løsninger. Eller forskning på ældreområdet. Når du kommunikerer med dedikeret intention, bliver dit indhold spændende for mig. Jeg bliver pludselig interesseret i afgrøder, it og ældre. Du åbner en ny verden for mig, og jeg bliver beriget med din viden.

 

Du leder mig med dine ord

Du giver mig den viden, jeg har brug for, for at forstå området. Men du giver mig også en forståelse af området, som gør mig klogere. Som hjælper mig til at forstå verden lidt bedre. Og som hjælper mig til at forstå mig selv i verden lidt bedre. Det er her, du leder mig med dine ord.

Derfor berøver du verden, hvis du holder følelsen af noget, der vil deles, tilbage.
Hvis du ikke deler det med ord, bliver det ikke tilgængeligt for andre.

’Hvad har jeg, at bidrage med? Tænker du måske. Eller: ’Der bliver sagt så meget – og så meget ligegyldigt’.

Først og fremmest: Jeg tror dybt og inderligt på, at alle har noget vigtigt at bidrage med. Et perspektiv. Viden. Indsigt. Du har også ret til at sætte dagsorden. Til at blive hørt for dit perspektiv. Til at blive en del, af dem, der bliver taget alvorligt.

Hvis du er leder, projektleder eller ekspert, er det faktisk din pligt at hjælpe andre til at navigere og lykkes med dine ord.

Dernæst: Ja der bliver kommunikeret ekstremt meget i dag. Af samme grund opstår der hos mange af os et behov for at koble fra. Få frisk luft til at tænke vores egne tanker. Men også til at få ro. Lyt til det behov. Brug det. Det er nemlig her, du finder ind til kernen i det, du har at dele. Med din næste undervisning. Din næste præsentation, briefing eller foredrag.

Kom væk fra al udenoms-svøb og ind til kernen med spørgsmålet: ”Hvad er det egentlig, jeg vil sige?”

 

Når du har fat i kernen, er det, du deler ikke fyld. Det er kvalitet.

Nu mangler du blot at målrette det til dit publikum, så du kan servere dit indhold som en appetitlig menu. En der beriger dem. Gør dem lidt klogere. Ændrer deres perspektiv. Motiverer og inspirer.
Det lærer du den 19. november.

Du lærer også, hvordan du bruger en struktur, der hjælper dig til at kunne huske, hvad du vil sige, når du åbner munden. Via dagens proces og øvelser får du ejerskab, passion og troværdighed ind i dit oplæg og din måde at formidle det på. Du lærer, hvordan du bruger dit kropssprog til at støtte det, du siger, og hvordan du får din stemme ud over rampen.
Dyk dybere ned i hvordan du bliver hørt her.

Med kurset følger selvfølgelig groundingøvelsen, min bog TAL TROVÆRDIGT, frokostbuffet, croissanter, økologisk kaffe og alle værktøjer omsat til worksheets der hjælper dig til hurtigt at forberede præsentationer, briefinger, taler og foredrag i fremtiden + en 1:1 session med mig efter kurset.

Kom med den 19. november

Varme hilsener

Annette

Udgivet den

Alle kommer ikke til at klappe af dig

For et par uger siden var jeg til efterårsreception på mit forlag, Akademisk, som er ejet af Lindhardt og Ringhof.

Jeg sad ved siden af to universitetsansatte [Troels Engberg-Petersen, professor, & Søren Gosvig Olesen, lektor], som begge, ved siden af deres akademiske udgivelser, udgiver bøger på forlaget.
Den ene, Søren Gosvig Olesen, har for nylig skrevet En lille bog om kærlighed.
3 anmeldere var begejstrede. 2 havde givet den en hård medfart.

Da hans kollega, Troels Engberg-Petersen, hørte det, sagde han:
”Åh ja, det er ikke sjovt, det er sådan: (og så tog han sin hånd op, som om han holdt en kniv i hånden, og stak den ind i brystet) hver gang’”.
Men filosofilektoren blev ikke påvirket af kritikken. Han var sikker på, at han havde produceret et godt værk. Og så sagde han til sin kollega: ”Du ved godt, at du er citeret i Gadamers Wahrheit und Methode fra og med 8.-udgaven, ikke?”

Troels Engberg-Petersen (med klædelig beskedenhed): Åh, joe, jae …

Søren Gosvig Olesen: ”Så kan du da være pisse-ligeglad med, hvad diverse anmeldere mener om dig!”

 

Ingen kritik – ingen udvikling

Det var en utrolig fin udveksling. For mig viser den, hvor meget det, at nogen sætter en finger på noget, man lægger frem, kan gøre ondt. Men den viser også betydningen af, at vi skal være opmærksomme på, hvem vi lytter til og med hvilken vægt. Og det viser, hvor værdifuldt det er, at der er nogen, der hjælper os med at have et kritisk blik på den feedback, vi modtager.

Der er ikke nogen af dem, jeg arbejder for, der slipper for at lægge ører til kritik. Det er heller ikke noget, jeg nogensinde selv kommer til at være foruden. Og sådan skal det også være.

Hvordan skulle jeg ellers blive dygtigere og klogere?
For mig er der ét afgørende parameter, der afgør, hvordan jeg forholder mig til den kritik, jeg modtager. Det handler om intentionen bag kritikken.

Kommer den fra:

Det var bare ikke min kop te/Ikke noget jeg kan bruge til noget/jeg vil ikke høre det, du har at sige

Eller fra:

Der var helt sikkert gode ting i det, du kom med – og sådan her tænker jeg, at det kan blive endnu bedre.

 

Afvisende eller hjælpsom kritik?

Den afvisende kritik handler om, at din modtager ikke kan eller ikke vil lytte. Måske mangler de forudsætningerne for det. Det kan være forudgående viden, erfaring eller forståelse, som får det, du siger, til at give mening. Så vil dit publikum typisk føle, at du har talt hen over hovedet på dem. Det gør dem let irriterede og frustrerede.
Det kan også skyldes, at du bare ikke er deres kop te. Det må du finde fred med. Som amerikanerne ville sige: ”If you try to be relevant to everyone, you will be relevant to none”.
Men det kan også handle om, at de er uenige I, eller ikke bryder sig om dit budskab.

Den hjælpsomme kritik kritik handler om, at du har gjort dig forståelig og de har lyttet. Og de har også nogle gode bud på, hvordan dit oplæg eller din præsentation kan blive endnu bedre. De vil rent faktisk gerne hjælpe dig til at gøre det endnu bedre næste gang.

Den hjælpesomme kritik er klarest den behageligste. Den er nemmest for dig at handle på. Den afvisendeer sværere. For hvad handlede feedback’en egentlig om? Var de bare nogle typer, der elsker at sætte fingeren på alt? Havde de modstand mod dit budskab? Havde de modstand mod dig? Følte de, at det, du sagde, var irrelevant? Var det uklart og rodet formidlet? Det kan du bruge mange søvnløse nætter på at prøve at regne ud.

Men jeg anbefaler, at du prøver at regne ud, hvor kæden hoppede af. Hvilket u-mødt behov er kritikken et udtryk for? Og hvordan kan du møde dét behov bedre, næste gang, du taler til samme – eller lignende – publikum?

”Så kan du da være pisseligeglad ….”

Og så skal du modere feedbacken, så du ikke lader al kritik – fra hvem som helst – gå dig lige meget på. Du skal sørge for at få social støtte. Det vil sige, at du har nogen stående i dit ’Ringhjørne’, som du går tilbage til og får en afmålt og kvalificeret feedback fra. Nogen der ved, hvad dit mål med dit oplæg var. De skal give dig en kvalificeret vurdering af, om dit oplæg levede op til det mål. De skal hjælpe dig med at aflæse og oversætte dit publikums respons og skelne skidt fra kanel. Det er gavnligt, hvis det er én, der kender dig, som kan aflæse hvordan feedback’en skal afvejes, for at den ikke gør dig opgivende og ked af det, men ansporer dig til at vokse og blive bedre.

Så bliver kritikken en gave. For kritk betyder i bund og grund, at nogen involverede sig. Også selv om det ikke var den involvering, du sigtede efter. Så er det stadig involvering.

På mit heldagskursus lærer du, hvordan du aflæser og analyserer dit publikums interesser, behov og værdier, så du fanger dem bedst ved dit næste oplæg. Du lærer, hvordan du gør dit oplæg relevant for dem, og hvordan du imødekommer deres modstand. Du lærer hvordan du håndterer kritik og afbrydelser konstruktivt og aflæser det behov, der ligger bag. du lærer, hvordan du møder det – uden at nedvurdere dit eget budskab
Læs mere og kom med på Bliv Hørt den 19. november. 

Kærlig hilsen Annette

*Søren og Troels har begge givet tilsagn til, at jeg må viderebringe deres ordveksling.

Udgivet den

Styrk din grounding – den effektive vej til ro og overblik, når du taler

Hvad er grounding – og hvorfor er det så vigtigt, når du taler?

Og hvorfor overhovedet kalde det ’grounding’ i stedet for ’jordforbindelse’?

For mig ligger der flere – og andre associationer i ’grounding’, end der gør i ’jordforbindelse’. For du skal jo ikke kun have ’jordforbindelse’, når du taler.  Du skal op i helikopteren og give dit publikum et overblik. Du skal lægge op til refleksion og til at de tænker nye tanker. Du skal formidle abstrakt stof (som skal gøres konkret). Du skal male jeres vision. Du skal motivere. Du skal gøre andre klar til at handle fremadrettet. Til det skal du bruge din passion. At tale passioneret om fremtidens visioner og motivere er i mine øjne ikke altid det, vi forbinder med ’at have jordforbindelse’. Derfor foretrækker jeg det engelske ’grounded’.

Det lægger op til, at du står solidt på jorden – ja.
Men endnu mere at du er sikker i det, du vil tale om – og udstråler en sikkerhed omkring det.
At du hviler i det, du siger. Og at du hviler i dig selv.

Har du hjemme hos sig selv, når du taler, giver du et sundt afsæt for din kommunikation, hvorfra du kan invitere andre med ind i det, du gør fælles med dine ord.  En god grounding vil ofte vise sig ved at dit kropssprog er mere afbalanceret og støtter det, du siger. Når du er grounded er det nemmere, på en velovervejet måde at give udtryk for, hvad du mener.En god grounding vil ofte gøre det nemmere for dig at være tilstede og nærværende med dit publikum – hvilket spiller en rolle for deres tillid til dig.
Det skyldes, at dit nærvær bidrager med intimitet til rummet, som sammen med din troværdighed og din pålidelighed har betydning for hvorvidt andre mennesker får tillid til dig.

Men det kan være svært at få fat i den gode grounding

Især hvis dit hoved kører i et højt tempo med 117 tanker, og nervøsiteten har meldt sig på banen. Det gør det indimellem for os alle sammen – også for mig. Og jeg bliver ikke bare ’tændt’ af det, jeg skal formidle – jeg kan blive overtændt. Problemet er bare, at jeg brænder min energi af i stedet for at bruge den. Jeg er ikke så fokuseret som jeg kunne være. Jeg har sværere ved at tænke under pres. Men min energi skulle jo gerne kunne holde hele dagen – og der må også meget gerne være noget tilbage til min familie og til mig selv. Hvis jeg er grounded stikker det ikke lige så let af. Jeg kan nemmere bevare fokus – samtidig med at jeg kan improvisere på baggrund af publikums signaler.

Grounding er ikke noget, jeg kan tænke mig til. Jeg skal flytte min opmærksomhed fra hovedet og ned i min krop. Jeg skal få mit nervesystem i ro. Jeg skal selv være sikker på det, jeg siger – og være modig nok til at gå ud og gøre det fælles. Via en proces, med forskellige trin, jeg går igennem, oplever jeg at tilstanden af grounding træder mere og mere frem.

Den er ikke kun et plus til din næste præsentation eller krævende møde. En god grounding vil ofte også være et plus til din næste lønforhandling eller når du pitcher for en ny kunde.

Der er faktisk ingen grunde til ikke at hjælpe os selv til at være mere groundede.

 

Hvis du vil bruge 5 minutter på at blive mere grounded, kan du blive guidet her

Jeg har indtalt min groundingøvelse, og den kan blive din for blot 25. kr. Du kan bruge den hver gang for lidt ro og overblik og til at blive klar til at møde dit publikum – eller din familie, efter en presset arbejdsdag. Du finder groundingøvelsen her  

Mine mest groundede hilsener – og rigtig god weekend,

Kh Annette

Udgivet den

Dit nærvær er dit guld, når du taler

Dit nærvær er dit guld, når du er sammen med andre mennesker. Dine børn. Din bedre halvdel. Dine venner. Dine kolleger og medarbejdere.

Når du er nærværende, er du skarpere på den situation, du står overfor. Du kan hurtigere tune dig ind på den, du taler med til et møde. Du kan nemmere fange de mennesker, du præsenterer for.

Når du er nærværende, giver du lidt mere af dig selv. Det gør det nemmere for dit publikum at få tillid til dig. Når der er tillid tilstede, er I mere åbne overfor hinanden. Udveksling af idéer, holdninger og gode argumenter sker med mere lydhørhed. I kan nu komme videre i jeres diskussioner og finde løsninger.

 

Dit nærvær inviterer dit publikum til at lytte

Det er dit nærvær, der inviterer dit publikum til at blive nærværende i rummet med dig. Det gør det nemmere for dem at lytte opmærksomt. Når du er nærværende, når du taler, kører du ikke bare noget af. Du kommunikerer til og med de mennesker, du er sammen med.

Og jo – de kan godt mærke forskel på om du er nærværende eller ej. Jeg var for 3 år siden til et seminar med en mand, der hedder Brendon Burchard, og 1000 mennesker i Californien. Han lavede en test, mens han talte om nærvær. Først talte han med intenst nærvær. Så stoppede han op, og gik ind i sig selv, mens han kiggede ud over forsamlingen. Hele forsamlingen kunne mærke forskellen. Selv de bagerste rækker.

Prøv bare at spørge din bedre halvdel, om de kan mærke forskel. Det kan de godt. Det samme kan de mennesker, du kommunikerer med i dit professionelle virke.

 

Men hvad er nærvær egentlig for en størrelse?

Og hvad vil det sige, at være nærværende?

Det kan være, du mærkede nærvær sidst du var ude og løbe en tur? Det kan være, du mærkede det sidst du følte kærlighed? Det kan være, du mærkede det sidst, du var til koncert?

Jeg oplever nærvær som en intens optagethed af det, der foregår lige foran næsen på mig. I rummet. I øjeblikket. I mødet med andre mennesker.

Det er en tilstand, hvor det føles som om, jeg har færre tanker. Jeg oplever en højere grad af åbenhed og rummelighed overfor det, der er. Der er ikke noget, jeg prøver at kontrollere. Samtidig oplever jeg, at min opmærksomhed er fokuseret, og jeg kan nemmere dreje den hen på det, der er vigtigt i situationen. Når jeg er nærværende, når jeg taler, kan jeg nemmere være skarp på mine pointer og formulere dem, så de giver mening for lige præcis det publikum, jeg møder den dag.

Træn dit nærvær og brug det, når du taler

Men vi ved alle, at det er svært. Sindet elsker at være optaget af tusind tanker om fortid, fremtid og om det, vi skal nå, bør og hvad publikum tænker om os og det, vi siger. Men der er også situationer, hvor det er nemt at være nærværende og glemme alt andet. Fx når vi er forelskede. Når vi oplever noget nyt. Når vi bliver overraskede.

Du behøver ikke at vente på at noget af det, skal ske, for at du kan være mere nærværende. Du kan træne dit nærvær, ligesom du kan træne dine mavemuskler.

I meditation træner vi bevidst at have fokus ét sted, i stedet for 10 forskellige steder. I den meditation, jeg har trænet, har vi fokus på vores åndedrag. I perioder hvor jeg mediterer, styrker det mit nærvær.

Lad os træne vores nærvær sammen.

Nu.

  • Læg mærke til din vejrtrækning.
  • Hvor langt kommer den ned i din brystkasse?
  • Hvordan føles den? Kold, varm?
  • Lad din vejrtrækning blive dybere og længere.
  • Ånd ind ug ud igennem næsen
  • Lad din vejrtrækning komme helt ned i maven
  • Lad din mave bule ud på dine indåndinger.
  • Lad den langsomt sænke sig, når du ånder ud.
  • Læg mærke til, hvordan det føles.
  • Læs mærke til, hvad den dybe vejrtrækning gør ved dig.

Tag nu denne ro og dit nærvær ud og giv det til verden.

Kh Annette

BLIV HØRT DEN 31. MAJ

Lær hvordan du præsenterer med en klar struktur, et målrettet budskab og nærvær

Læs mere om heldagskurset Bliv Hørt den 31. maj

GRATIS WEBINAR

Få tips og bliv inspireret til at tale endnu mere troværdigt

Tilmeld dig gratis webinar den 23. maj kl. 16

ARTIKULATION