Sådan mobiliserer du mennesker

Tiden er ikke bare inde til at mobilisere fornyet gejst og tro på jeres mission efter år med først den ene krise og så den anden. Da hjemmearbejde og hybridmøder udfordrer fællesskabet og den innovation, der lettest sker, når vi er sammen, er der brug for at gøre noget nyt med din kommunikation.

Mobiliser mennesker via formålsdrevne historier

I et par år har jeg arbejdet tæt sammen med direktionen i en nystartet medicinalvirksomhed, der laver præparater til blødersygdomme. Virksomheden er spredt over København, London og Boston. De er ambitiøse. Fagligt i superligaen. De er etiske mennesker, der er motiveret af at hjælpe de patienter, der idag ikke har anden hjælp end en ispose når der går hul på huden.

Selvom de er tændt af den samme ild, stiller den geografiske afstand og fællesmøder foran Teams særlige krav til deres leders kommunikation. Det ved han. Derfor gør han bl.a. sådan:

  • Han gør først og fremmest en dyd ud af altid at lade sit eget engagement skinne igennem, så hans stemme transmitterer følelsen af stolthed, at gøre en forskel og glæden ved at være sammen – ud igennem skærmen.
    Det brænder så godt igennem, at jeg selv som ekstern konsulent går fra møderne med en følelse af at være tæt knyttet til sagen og til virksomheden.
  • Ved et møde inviterede han nogle forældre til at dele deres historie. Forældrene har et barn, der har den sjældne blødersygdom, som virksomheden arbejder på et præparat til.En af virksomhedens læger interviewede forældrene om, hvordan det var at stå med et barn, der fik hul på knæet, og ikke kunne gøre andet end at prøve at pacificere barnet i sofaen med en ispose på knæet. Og så håbe og bede til, at flængen ikke er så dyb, så det kræver en tur på hospitalet + blodtransfusion. (Blødersygdommen medfører, at blodet ikke størkner).At høre historien gør virksomhedens missionen til andet end et tal og et marked, men til levende mennesker, man kan mærke i hjertet og vil gøre sit ypperste for at kunne hjælpe. Det motiverer og mobiliserer.

 

  • Ved at andet møde satte direktøren efter en status på virksomhedens fremskridt tid af til at virksomhedens grundlægger kunne fortælle om den spæde start: ”Hvordan fandt I ud af, at x-metode rent faktisk kunne noget helt særligt?” Grundlæggeren fortalte lidt, men så gjorde han det, at han trak den medarbejder ind, som havde stået i laboratoriet, og var den, der var stormet ind på grundlæggerens kontor med armene i vejret, og havde udbrudt: ”It works.”
    At høre historie, uredigeret og frit fra hoften, giver alle medarbejdere en knytning til den energi og mission, det hele startede med. Det giver også følelsen af intimitet igennem skærmen. En intimitet der er afgørende for sammenhold.

 

  1. Så fortæl historier, der handler om hvorfor det, I laver lige nu, er vigtigt.
  2. Fortæl historien om, hvordan I før har overkommet udfordringer, og også kommer til at klare den, I står overfor – sammen.
  3. Fortæl historien om, hvorfor sagen er vigtig for dig. Ja – din passion går aldrig af mode. Og den er ikke kedelig eller en gentagelse. Giv den. Den er en gave til dit team.

Vil du have værktøjer til at bygge en bro fra fortiden og ind i den forandrede fremtid, I skal skabe? Så er denne Talk + workshop til jer.

Vil I have hjælp til at styrke jeres sammenhold og samarbejde? Så læs mere her

Kh Annette

Sådan kommunikerer du et motiverende mål under 2. runde af covid:19.


Vi har ikke bare indført håndsprit og mundbind. Vi kæmper også med at holde de 1 meters afstand. Arbejde hjemme og få samarbejdet til at glide på distancen.
Nogle må lukke – andre omlægge produktionen.
Andre igen skal drifte under benspænd

Det kan hurtigt føles som et maraton, der er mikset med hækkeløb.

“Så snart vaccinen kommer, så skal jeg …..”

Vores savn efter de gamle sociale vaner vokser helt naturligt i os alle. Frustrationerne ulmer. Vi kan ikke få en dato for, hvornår alt dette er slut.

 

Hvilket mål tænder jeres motivation lige nu?

Én af de ting, der hjælper os med at overkomme afsavn, frustrationer og benspænd, er en mission, der går udover os selv. En opgave, der får os til at føle, at vi gør en meningsfuld forskel for os selv, vores nærmeste, vores kunder, borgere, medarbejdere – og samfund.

Det kan være inspirerende, at kigge på jeres mission og højere formål:

  • Hvad for en forskel, vil I at gøre?
  • For sikkerhed?
  • For sundhed?
  • For klima og miljø?
  • For diversitet og udvikling?

Og hvordan kan I lykkes med det, lige nu?
Hvilke særlige behov, kan I møde?

Fortæl historien om de mennesker, I kommer til at gøre en forskel for, så historien bliver nærværende, konkret og danner billedder på den indre scene.

Hvilke værdier binder jer sammen?

Jeres mission er motiverende, når den er i tråd med jeres personlige værdier. Tænk over, hvilke værdier, der binder jer alle sammen, som du kan koble til jeres mission. Måske ved du, at dine folk vægter sikkerhed højt. Sikkerhed for dem selv og jeres kunder, når de bruger jeres it-løsninger. Måske ved du, at de vægter tid til at tænke sig om og fordybe sig. Måske ved du, at de ikke bare vægter balancen mellem arbejde og privatliv højt, men også gerne vil give en god planet videre til deres børn?

Fortæl historien om den forskel, I vil gøre om en uge, om en måned og om et år, så dine folk kan mærke, at den er i tråd med deres grundlæggende værdier.  Det giver jer en fælles oplevelse af at kæmpe for noget vigtigt – sammen. Selv på distancen.

Fortæl også historien om, hvad I har klaret

Inden du kan lede alles øjne hen på et nyt motiverende mål, kan det være en hjælp, at give dine folk en midlertidig forløsning. Et helle. Det kan du give ved at fortælle historien om, hvad I alle har været igennem sammen. Hvordan alle har bidraget. Hvilke udfordringer I har set i øjnene. Og hvad I har gjort – og lært undervejs, som har fået jer videre. Hvordan har I håndteret nedlukningen og samarbejdet hjemmefra? Hvordan er I lykkedes med at ændre produktionen, eller den måde, I laver jeres ydelser på, så den har imødekommet corona-restriktionerne?

 

Hvad har I lært og udvist, som er jeres helt særlige styrke, I skal mobilisere igen her i 2. fase? Brug alle jeres erfaringer, og det, dine folk har sagt, til at forme historien om, hvad I har overkommet. Også selvom det lige nu ikke har det udfald, I havde ønsket jer, er det vigtigt at få med. Det giver dine folk en ny forståelse af, hvad I har været igennem, og giver følelsen af at blive mødt og være sammen. Det kan styrke tilliden imellem jer. En ingrediens der er uundværlig for samarbejdet. Nu og i fremtiden.

For 3 år siden lavede jeg denne video med gode råd til forandringskommunikation. Eneste forskel i dag, forhold til de råd, jeg deler i videoen er, at vi ikke ved, hvordan verden ser ud om et par måneder. Derfor må vi selv tegne fremtiden. Med den forskel, vi ønsker at gøre.

 

Jeg ønsker dig al held og lukke med at dele historien om den rejse, I har været på, og med at sætte ild til jeres mission. Vi har brug for den.

 

Det fortæller jeg mere om i videoen her:

Se hele webinaret Sæt ild til dit Budskab her

 

 

Brug for sparring om din kommunikation som leder?

 

Kærlig hilsen Annette

 

Derfor er historier brændstoffet i dine præsentationer

Der var engang tre brødre, som drog ud for at bejle til prinsessen“. Du kender begyndelsen på en god historie. Du har nok også allerede nu, dit eget indre billede på nethinden af de tre brødre?

Historier er guldet i din mundtlig kommunikation, fordi de får dit publikum til at danne deres egne billeder ud fra det, de hører. Billederne husker de bedre, end de husker informationer. Men ikke bare det. Historier giver din præsentation fremdrift. Fremdriften skabes via en dialektik imellem mødet med modstandere og hjælpere. Vi mærker spændingen og indlever os i historien. Vi bliver nysgerrige på, hvordan det falder ud.
Vi vil med. Helt til klimaks, hvor historien ender ved sit mål, og budskabet slås fast.

Selvom vi tænker, at det nok ender godt, så er vi ikke sikre. Det at komme med til slutningen forløser os. Vi vil forløses. Vi vil ikke blive efterladt uden at få slutningen med. Vi vil vide, om der er håb, en løsning, hjælp at hente, noget at lære. Når du lader dig inspirere og lærer af historiernes struktur og iboende dynamik, kan du bruge begge dele til at skabe fremdrift i dine præsentationer, briefinger, din næste tale eller dit næste foredrag.

 

”Joe … men jeg skal præsentere vores næste it-projekt. Jeg skal præsentere fakta.
Analyser og overbevisende argumenter.

Bliver det ikke useriøst, hvis jeg blander historier ind i det?
Og jeg kan slet ikke se, hvordan en struktur fra historiefortælling skal kunne bruges til mit stof?”

Det forstår jeg godt, du siger.

Ikke mindst fordi fakta-formidling typisk kalder på vores rationelle tækning, hvor historiefortælling kalder på vores kreative og empatiske sider. Men som du nok har hørt mig sige før, styrker du dit budskab og dine præsentationer, når du taler til flere sider af din modtager.

 

Brug sammenhænge og modsætninger i din præsentation

I stedet for at køre én af deres sider træt, skal du kombinere virkemidler. Det er dét, der gør, at dit publikum ikke er fuldstændig bombede efter din præsentation, men kan blive inspirerede. Motiverede. De kan tænke med på det, du siger. Der bliver plads til deres værdifulde synspunkter, idéer, og indspark, der beriger jeres opgaveløsning. Idégenerering – og også kritiske tækning.
Hvordan bruger du historiefortælling i praksis? Først skal du lade alle dine informationer ligge. Se nu på dit emne og dit budskab fra denne vinkel:

Du har måske set denne model før? Det er Greimas’ aktantmodel:

 

Prøv så at se, hvad der sker, når jeg om lidt fusionerer modellen med dit it-projekt.

Det er nemlig ikke kun mennesker og deres handlinger, der kan sættes ind i modellen. Det kan it-systemer, strategier, visioner, produkter, visioner, mål, arbejdspladser, kultur, din analyse også.

Når du sætter dit emne ind i modellen, kommer der en historie til syne. Historien om dit it-projekt:

 

Mål: Tidsbesparende & brugervenligt it-system.
Modtagere: Vores kunder
Givere: Os
Hovedperson: Vores kunder
Modstander: Tidsmangel; skal investere i læring og konvertere gamle filer
Hjælpere: Vores kurser, vores guides, støtte og opmuntring, vores særlige design + tidsbesparelse i fremtiden

 

”Jo, men mit publikum ved jo godt, hvad der er vores udfordringer og muligheder. Det giver da ingen mening at fortælle dem om det?”

 

Jo det gør det. Du præsenterer ikke udfordringer og hjælpere som nyheder for dit publikum men som bindeled i din historie om status på dit it-projekt.
Du skal præsentere de to elementer for at give historien fremdrift, så dit publikum bliver vækkede og lytter.

Brug aktantmodellen til at skabe spænding i dine præsentationer: 

 

”Men som, I ved, så har vi nogle udfordringer på vejen til vores mål;
– Vores kunder er presset på tid
– De skal investere i oplæring i det nye system
– De skal konvertere deres filer til det nye system.

Den måde, vi hjælper dem over udfordringerne, er ved at ….

Status er nu på vores kurser/guides/design …… Men vi er ikke helt i mål med …. Derfor skal vi de næste 2 uger have fokus på ……..”, ”derfor er det afgørende for projektets fremdrift, at I ….”

 

Prøv nu at sætte det, du arbejder med ind i modellen, og se hvad der sker med din måde at tænke om det på – men også med din måde at formidle det på.

Ganske rigtigt. Du får dynamik ind i stoffet.
Du kan se sammenhængene. Stoffet bliver langt mere spændende. Det bliver også nemmere for dig at huske de forskellige pointer, du skal af med, fordi strukturen binder elementerne sammen på en måde, der taler bedre til din hukommelse. Din hukommelse elsker nemlig kontraster, dynamik, følelser og stemninger, som du får frem, når du veksler mellem ’det der hjælper os’, og ’det, der udfordrer os’.

 

Brug historiefortælling til at kommunikere forandringer

Der er et niveau mere til din historiefortælling. Et niveau, der tager dit publikum på en længere rejse. Ikke bare forbi modstandere og hjælpere, men hen til et vendepunkt. Et vendepunkt, hvor det bliver lysende klart, hvorfor vi ikke kan fortsætte som vi gør nu. Med klimaet/vores arbejdsliv/vores tid/vores sundhed/vores projektledelse/vores strategi/vores vaner/vores organisering/vores kundeservice/vores …(…?)

Niveauet hedder ‘The Hero’s Journey’ og den har en klar struktur. Strukturen fører dit publikum over vendepunktet og hen til det nye. En ny tænkning. En ny plan. Ny adfærd. En ny forståelse. Ny motivation.

Derfor er strukturen særligt velegnet til at indføre mennesker i forandringer. Så forandringerne ikke bare bliver ord på en PowerPoint eller i fine kasser i excel. Men føles mere virkelige. Og lidt mere meningsfulde. Strukturen går langt videre end aktantmodellen.

 

Hvis du vil have strukturen, der omdanner dine informationer til en medrivende historie, der kan inspirere og motivere, så ligger den klar til dig her, sammen med optagelsen af mit foredrag ”Sæt ild til dit budskab”.
I foredraget bruger jeg the Hero’s Journey og guider dig til at bruge den.

 

Prisen er 349,- inklusiv moms.

Tilmelder du dig ét af mine onlinekurser inden mandag den 13. juli kl. 12, får du struktur-værktøj, foredrag og bonusmaterialer med gratis.

 

Tilbuddet gælder alle mine onlinekurser – også dem med min bog og 1-1 coaching.

Se alle dine muligheder her

 

Rigtig god sommer!

Kærlig hilsen

Annette

 

Nysgerrig på, hvad The Hero’s Journey kan gøre for dig? Se mere her

Hvorfor du skal mestre kunsten, at være en Motiverende Taler

Tag ordet med succes - ARTIKULATION

Du sidder til et middagsselskab

I nyder lækre småretter og perfekt afstemt vin. Oliven. Oste. Rejer og avocado med friskbagt brød til. Du fortæller din bordherre om en udfordring, du står overfor. Han lytter opmærksomt. Nikker. Du kan se på hans blik, at han reflekterer over det, du har sagt.

Da du tier, tager han en indånding. Han sætter sine ord på, hvad han har hørt dig sige. Han siger: ”Ja, det er virkelig svært. Sådan har jeg det også”.

Men ikke bare det. Han kommer med hans refleksioner og betragtninger fra de gange, han har stået i en lignende situation. Og så fortæller han om det, der gjorde hele forskellen for ham.

Hans genfortælling får et lys til et gå op for dig. Du ser nu situationen på en anden måde. Med større klarhed. Og du ved nu, hvad du skal gøre. Du er ikke blevet lovet guld og grønne skove med et quick-fix. Men den dybere forståelse af situationen gør, at du ved hvad dit næste skridt skal være.

Det er det, motiverende talere kan. 
Når du skal motivere andre, handler det ikke om, at du skal hoppe rundt på en scene som en kakerlak på speed. Det handler om, at du skal kunne bibringe mennesker en anden forståelse af den situation, de står i. En forståelse, der hjælper dem med at se fremad. Se nye veje. Og få troen på, at de nok skal kunne klare det.

Om det er dine medarbejdere, der har brug for det. Eller de borgere du rådgiver. Eller dine kolleger som projektleder. Så vil din evne til at motivere hjælpe jer i mål.

På forløbet ’Bliv en Motiverende Taler’ lærer du, hvordan du finder og former de historier, der giver dit publikum en ny forståelse. Du får formet din kommunikation præcis til dit publikum, dit mål og din troværdighed. Der er nemlig ikke én formel, der passer til alt. Derfor lærer du hvordan du omsætter metoderne til din situation.

Der er sidste tilmeldingsfrist i aften kl. 24

Kom med på ’Bliv en Motiverende Taler’ her

Lynkursus i forandringskommunikation i corona-tider

Executive speakercoaching

”Der kommer til at være en verden før og efter Corona.” 
Sådan har Mette Frederiksen sagt mange gange.

Udfordringen er bare, at ingen ved, hvordan den kommer til at se ud. Vi ved ikke, hvordan økonomien kommer til at se ud. Vi ved ikke, om vi skal indstille os på en virkelighed med flere epidemier. Og vi ved ikke, hvad det gør ved samfundsfølelsen, trygheden og tilliden imellem os – både nationalt og globalt – at have været igennem denne krise.

Men vi ved, at forandringer er kommet for at blive. Og at vi skal indstille os på flere af dem. I takt med at nogle dele af samfundet åbner op til ændrede vilkår, er der stadig flere arbejdsopgaver, vi skal finde nye veje til at løse på distancen. Bl.a. nærværende ledelse. Nye arbejdsopgaver. Og innovation.

Mange virksomheder har bremset alle udviklingsprojekter. Men det holder ikke for evigt. Ikke hvis man vil undgå at blive overhalet af dem, der er hurtigere til at omstille sig og finde nye veje.

Når man arbejder med at kommunikere forandringer, vil man typisk gøre alt for at male et tydeligt billede af det, vi arbejder os hen imod. Den nye virkelighed. Billedet skal gerne være så tydeligt, så alle i dit publikum kan se det for sig. Ja de kan også fornemme – og føle – hvordan det bliver, at være en del af den nye virkelighed. Den vision, I arbejder for at opnå.

Og den vision, har måske ikke ændret sig?

Vil vi ikke stadig gerne producere produkter/rådgivning/ydelser/service;

  • Der bringer mennesker tættere sammen?
  • Løser klodens klima-udfordringer?
  • Gør hverdagen nemmere for pressede børnefamilier?
  • Giver børn en god barndom?
  • Skaber tryghed omkring økonomiske beslutninger?
  • Og?

 

Men vejen derhen har ændrede vilkår:

  • For hvordan bringer man mennesker tættere sammen, når alle skal holde afstand?
  • Hvordan løser vi kodens klima-udfordringer, når vi samtidig skal sikre vores overlevelse og arbejdspladser?
  • Hvordan gør vi hverdagen nemmere for pressede børnefamilier, der lige nu prøver at jonglere børnepasning/hjemmeundervisning og arbejde?
  • Hvordan giver vi udsatte børn en god barndom, når mor og far lige har mistet jobbet og risikoen for misbrug er stigende?
  • Hvordan skaber vi tryghed i økonomien, når vi ikke ved, hvilket scenarie, der passer bedst til fremtiden?

Situationen lige nu
De spørgsmål får lige nu mange virksomheder til at stoppe op, indtil de har flere facts at handle ud fra. Men måske de facts ikke kommer? Meget tyder på, at vi ikke kan bruge de krystalkugler, vi før har brugt til at forudsige trends og tendenser. Vi står ifølge økonomerne overfor en ’Black Swan’. Vi ved ikke, hvad det her kommer til at betyde for økonomien på den lange bane. Men én ting er dog sikker: De digitale butikker, (fx Nemlig.com) og platforme for at bringe mennesker tættere sammen (Fx Zoom, Facebook, Microsoft Teams) buldrer derudaf.

Vilkår
Der er veje gennem krisen. Men ikke til virkeligheden som vi kender den. Men til en ny virkeligheden. Den skal I være med til at tegne. Den skal I være med til at skabe. Med jeres viden. Erfaring og det, I tilbyder. Under ændrede vilkår.

Mål & udbytte
Det er dét, du skal ud og kommunikere. Hvis du vil skabe innovation og kreativitet i din organisation. I skal opnå jeres vision under nye benspænd. Tag dit team og dine medarbejdere med ind i maskinrummet for at finde de nye veje. Nye idéer. Nye tanker. Så I sammen er i gang med at forandre jeres virkelighed. Dét styrker ejerskabet. Men det er ofte også der, I finder de bedste løsninger.

Så derfor er mine bedste råd til din ’vi skal forandre os nu for at møde fremtiden’ post-corona-kommunikation:

 

  1. Rids din læsning af situation op: Hvilke tendenser ser du, som påvirker jer? Hvordan læser du jeres virkeligheden og verden omkring jer?
  2. Hvilke vilkår skal I møde? Hvilke benspænd er I underlagt?
  3. Fortæl hvilke mål og hvilken vision I stadig arbejder for – og hvad jeres udbytte vil være
  4. Invitér dine medarbejdere med til bordet for at finde nye veje, løsninger og udklække de bedste idéer
  5. Få sat arbejde i gang med at lægge planer og handle på de bedste idéer

 

Vent ikke til I først kan mødes igen (Hvis I er nogen af de arbejdspladser, der fortsat skal arbejde på distancen). Sæt i gang med processen nu. Innovative processer og udvikling kan selvfølgelig sagtens også forgå på digitale platforme.
Det kan blot kræve lidt ekstra af dig som facilitator og mødeleder.

Få flere gode råd til din forandringskommunikation i videoen her:

God fornøjelse.

Kh Annette

ARTIKULATION