Blog

Udgivet den

Gu vil jeg da ej!

Komunikér så du motiverer:

Det vi selv vælger, vil vi hellere lave end lektier og andet vi føler ‘vi skal’. Selv rengøring springer vi nogle gange til, i stedet for at læse/se på/ordne det vi egentlig havde sat os for, for ‘jeg kan jo ikke koncentrere mig i det rod’. Dette er særligt kendt som studerendes ‘akademiske rengøring’ når gulvskrubbe og støveklud er sjovere end bøgerne på det studie man selv har valgt. Paradoksalt?
Jeg er med på, at pauser fra bøgerne er mere end sundt, men jeg tror også mange gange, det handler om, at det vi føler vi ‘skal’, fører der noget pres med: Når vi har defineret en opgave for os selv, følger der ofte mål med: Jeg skal læse så og så meget, jeg skal nå at skrive det og det, lave den og den analyse etc.. Der følger simpelthen et niveau med, som vi føler vi skal nå, for at det er ‘godt nok’. Og pres er som bekendt ikke altid lige rart, indtil man komer ud i sidste time, fordi man jo ‘arbejder bedre under pres’, og måske i virkeligheden fandt ud af, at man sagtens kunne, når nu man var tvunget til, at angribe opgaven head on!
Men jeg tror, der er rigtig meget om, at det, vi får lyst til at gøre, er sjovere end det, vi føler, vi skal. Fx i dag syntes jeg, at jeg skulle gå i gang med nogle tekster, jeg skal give feedback på, men ville i stedet hellere reflektere over motivationi dette indlæg …

Jeg tror, der er masser af værdi i, at bruge dette paradoks aktivt. Så når du skal kommunikere om noget, du gerne vil have folk til at gøre:

  • Tal om udbyttet
  • Tal om alt det, den enkelte og gruppen vil få ud af det, fx:
  • Hvad kommer den enkelte til at lære af det? Hvilken fed oplevelse får de? Hvilke værktøjer får de, hvilken erfaring får de?
  • Tal om alt det, de vil kunne få ud af, at gøre tingene på en anden måde, end alle grundene

Så pirrer du nysgerrigheden og lysten til at gøre det, da du sætter en gulerod for enden!

Udgivet den

Gør det til dit eget – alt andet er utroværdigt!

Når dommerne i X-factor siger, at deltagerne skal gøre andres kendte sange til ’deres egen’, så er det ikke for sjov! For når vi kopierer andres stil, så bliver det meget nemt utroværdigt. Det er fordi det kommer til at virke påklistret og uægte. Sådan er det også når du indtager rummet og taler. Vi kan sagtens – med god grund – lade os inspirere af dem. vi synes er rigtig gode til at få folk med, få dem til at grine og til at tale levende. Men kopierer vi deres stil falder det til jorden. Det skyldes at energien bliver brugt på at gøre som de gør, i stedet for, hvordan du selv gør. Så forsvinder du selv ud af det, og det kan mærkes. Det kan simpelthen mærke, at du, som den du er, ikke er til stede i det du siger. Derfor – lær din egen stil at kende. Leg med det, prøv forskellige ting af, og find ud af hvilken måde du har det godt med, at ’være på’ på.

Udgivet den

“Jeg taler for hurtigt …!”

Fortvivl ikke, det er der rigtig mange af os der gør! Men vi kan alle lære at tale langsommere, det handler ‘bare’ om at bryde vanen, og det gør man ved at øve sig rigtig meget i at tale langsommere. Nogle mener, man skal gøre noget nyt mindst 33 gange, før det bliver den nye vane, andre mener at vi skal gøre noget nyt op til hundrede gange, før det bliver en vane. Ligegyldigt hvad siger tallene noget om, at det kræver tid og energi at gøre noget andet end det vi plejer. Vi kan ikke omprogrammere os selv, men ved at øve det nye kan vi bryde gamle vaner.

  • Sæt det fx som et mål i starten af din dag: I dag vil jeg træne og øve mig på at tale langsommere. Tal så langsommere hver gang du åbner munden. Til møde, når du taler med kollegerne over skrivebordet, i telefon, med dine børn etc.

Du vil højst sandsynligt føle dig lidt fjollet i begyndelsen, fordi det føles uvant at gøre noget andet end du plejer. Det er helt normalt. Bare fortsæt med at øve dig, efterhånden kommer dte til at føles mere naturligt.

Det er ligesom alt andet nyt vi ønsker at lære: Det kræver øvelse, og så er det vigtigt at pointere, at det er lettere at lære nye ting, hvid man bliver støttet i sine fremskridt. Med andre ord: Når det går godt, og du fx får talt lidt langsommere, så ros og støt dig selv. Hvis du så glemmer det igen og igen kommer til at tale hurtigt, så undlad at slå dig selv oven i hovedet for det. Træk dig bare tilbage til det igen, ‘nåe, ja, jeg ønsker at at tale langsommere, så både min egen hjerne og mit publikums hjerne bedre kan følge med!

Hvorfor skal man tale ’langsomt’?
Det skal man, fordi det er svært for hjernen at følge med, når man taler meget hurtigt. Både din egen med også dine modtageres hjerner. Når du taler langsommere kan du både nå at tænke, samtidig med at du taler, du kan lettere få dig selv med i det du siger, fordi du ikke bare ’lirer af’, og du kan derfor få en meget bedre kontakt med dit publikum undervejs. Det gør det også lettere for dig at svare fyldestgørende på de spørgsmål du eventuelt får undervejs. Samtidig gør du dit publikum en kæmpe tjeneste ved at tale langsommere. At tale langsomt betyder ikke, at du skal gøre ordene kedelige, og pludselig holde op med at tale højt, tydeligt, artikulere og betone vigtige ord i det du siger, men at du taler i et tempo så det du siger, kan nå at synke ind hos dem du taler til.

Held og lykke med træningen.

Udgivet den

Fang kreativiteten, når den kommer forbi dig

Her er en fantastisk 20 minutters tale om en inspirerende måde at se kreativitet på, som vil inspirere dig i sig selv og glæde dig til næste gang den kommer forbi, formidlet af forfatteren Elisabeth Gilbert, som nogle måske kender  som forfatter til bogen ‘Spid, Bed, Elsk’.

Talen kommer fra Ted.som som er et fantastisk sted på nettet, hvor du kan finde masser af utroligt inspirerende taler om alle mulige fascinerende emner, formidlet af entusiastiske, levende og inspirerende talere:

Udgivet den

Når du er PÅ

Se video med Annette Bjerre Ryhede, der fortæller om, hvordan du  får kontakt til publikum, taler på en god måde og håndterer afbrydelser:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=3t4kD5GHOJE[/youtube]

Videoen er filmet og redigeret af journalist Sanne Maria Bjerno Jakobsen.

Udgivet den

Sådan forbereder du et stærkt oplæg

Se video med Annette Bjerre Ryhede der fortæller om, hvordan du forbereder et oplæg der rammer din målgruppe:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Pb21NNtfyEg[/youtube]

Videoen er filmet og redigeret af journalist Sanne Maria Bjerno Jakobsen.

Udgivet den

Kom på heldagskursus i retorik og gennemslagskraft!

Lær hvordan du formulerer dig klart og tydeligt og bliver hørt af din målgruppe – til nedsat pris! Kurset afholdes d. 31. oktober!

Du lærer:

  • At fokusere dit oplæg og dit budskab
  • At målrette budskab og oplæg til målgruppen
  • At strukturere et oplæg så pointerne bliver tydelige og tiden kan styres
  • At bruge billeder og argumenter til at gøre oplæg og budskab levende
  • At bruge dit engagement så du kan tale uden manuskript
  • Hvordan du bruger stemme og krop til at understøtte dit budskab og få det igennem og hvordan du håndterer nervøsitet.

Morgenmad, frokost, kaffe og kursusmateriale!

Altsammen for kun 2.730 eksklusiv moms! (normalpris 3.900,- eksklusiv moms)
Studerende? Du kan deltage for 840,- inklusiv moms.

Få en plads ved at ringe på 20335135, eller sende en mail til info@artikulation.dk

Læs alle detaljerne om kurset her

Udgivet den

Pas på dig selv!

Et publikum der virker som om, de er totalt ligeglade med det, man siger, kan hurtigt trække al energien ud af dig som taler, og sende dig hjem med følelsen af: Hvad gjorde jeg galt?

Selvom det at tale med engagement og drive, have klare pointer og tale så målgruppen er med, kan få en langt – så har vi ikke altoverskyggende magt som talere! Det er meget svært at stille noget op overfor folk, der kun har fået tre timers søvn, fordi deres barn holdt dem vågne den halve nat/de har skændtes med ægtefællen, eller er stressede over det næste møde de skal til, som de mangler at forberede sig til, eller som simpelthen bare har holdningen: Det her er du ikke kvalificeret til at fortælle mig om!

Selvom vi måske gerne ville, så kan vi ikke tvinge folk til at lytte til det vi fortæller – vi kan kun lokke til det!

Som publikum er der ikke noget lettere, end at have en kritisk indstilling til det der bliver sagt og den der siger det. Det er det letteste i verden at læne sig tilbage og sige: Underhold mig – det er dit ansvar om jeg bliver fanget af det her!

Og til det vil jeg blot minde dig om: Har du gjort dit med at målrette dit oplæg til dem der sidder og lytter, stiller du fx spørgsmål undervejs for løbende at målrette det du siger til der hvor du er, og gør du det levende ved at bruge eksempler og tale i et sprog der er vedkommende for dem – ja så kan du ikke gøre meget mere! Så har du gjort det super godt!

Og faktisk skal vi også huske, at folk har forskellige måder at lytte på – det er de færreste, der ved, at man faktisk gør taleren bedre til at tale, ved at vise, at man lytter opmærksomt, ved at se på taleren, give udtryk for, at man hører, hvad vedkommende siger, frem for at lave kruseduller på éns blok. Men ofte hører folk tingene alligevel, de kan bare se sure ud imens, fordi er koncentrerede, eller se ud som om de har opmærksomheden vendt mod mange andre ting. Det er vigtigt at have in mente – og det behøver ikke at betyde, at de er uinteresserede, synes det man siger er irrelevant etc. Det samme kan være tilfældet hvis folk snakker undervejs, det kan også være fordi, det der bliver sagt giver dem en aha-oplevelse eller erkendelse, de simpelthen MÅ dele med sidemanden.

Så derfor: Husk at passe på dig selv: Ikke alt hvad dit publikum udtrykker handler om dig. Og husk at vi ikke har uindskrænket magt – det er deres eget valg, om de vil lytte.

Udgivet den

At stå inde for det du siger … kan være sin sag!

‘Stå inde for det du siger, tag dit budskab på dig – står du ikke selv inde for det du siger – hvorfor skal folk så tro på dig og lytte til dig?

Men det kan være ret svært – se bare Schweitz’ finansminister her:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=E3zwycMPBSo[/youtube]

Udgivet den

15 minuter – så står folk af!

Som mødeleder har du et ansvar. Men det er et dobbelt ansvar, for du skal både sikre dig, at du får alle med, men også at I når frem til nogle konklusioner I kan handle på efter mødet. Og de to ting kan godt være modstridende, hvis alle skal høres og have lov til at byde ind med deres tanker, idéer og reflektioner til alt der diskuteres.

Som vi hørte I DRs pengemagasin om dyre møder, så er det dyrt at holde møder uden en rød tråd, uden kompetent mødeledelse og uden opsamling og konklusioner – også nedskrevet, så I kan handle på baggrund af det der blev talt om. Og det er dyrt når medarbejderne føler, at de spilder deres tid!

Det sker især når deltagerne kobles af. Og det kan både være mødelederen der kobler folk af, ved at

–         holde enetale uden klare pointer og uden at folk får at vide hvad de skal bruge det, der bliver sagt, til

–         og ved ikke at have gjort deltagerne klart, hvad det er man ønsker at de skal forholde sig til eller hvilke input man ønsker fra dem. (For så sidder de andre og tænker; hvorfor er det han siger lige nu relevant?)

Derfor:

–         indkald folk med en dagsorden, kort og præcist – hvad skal I tale om, hvad er status på det der skal tales om, og hvad er det du ønsker folks input til – hvad ønsker du, at de bruger 5 minutter på at tænke over og lave et par stikord til inden mødet?

–         Gør det tydeligt hvad det er I diskuterer og hvad formålet er med det – hvilket output skal der komme af diskussionen? (og vær selvfølgelig realistisk og anerkend de barrierer der dukker op for at komme derhen – de kan være vigtige opdagelser man så må diskutere/afklare inden man kan gå videre)

–         Anerkend så vidt muligt hvad folk siger – lyt og støt. Hvis du vil have folk med i din retning må du anerkende hvor de selv er først. Stil spørgsmål hvis det ikke er klart for dig hvad de mener. Der kan være værdifulde pointer der går tabt, fordi pointen ikke bliver præsenteret så den giver mening i vores hoved.

–         Saml op til sidst. Spørg ud: Hvad har I oplevet, at vi er kommet frem til i dag?

–         Få pointerne med, og skriv også ned: hvor er vi i processen nu – Hvad skal afklares inden næste møde, for at vi kan komme videre. Hvad skal vi tale om til næste møde.

ARTIKULATION