Gu vil jeg da ej!

Komunikér så du motiverer:

Det vi selv vælger, vil vi hellere lave end lektier og andet vi føler ‘vi skal’. Selv rengøring springer vi nogle gange til, i stedet for at læse/se på/ordne det vi egentlig havde sat os for, for ‘jeg kan jo ikke koncentrere mig i det rod’. Dette er særligt kendt som studerendes ‘akademiske rengøring’ når gulvskrubbe og støveklud er sjovere end bøgerne på det studie man selv har valgt. Paradoksalt?
Jeg er med på, at pauser fra bøgerne er mere end sundt, men jeg tror også mange gange, det handler om, at det vi føler vi ‘skal’, fører der noget pres med: Når vi har defineret en opgave for os selv, følger der ofte mål med: Jeg skal læse så og så meget, jeg skal nå at skrive det og det, lave den og den analyse etc.. Der følger simpelthen et niveau med, som vi føler vi skal nå, for at det er ‘godt nok’. Og pres er som bekendt ikke altid lige rart, indtil man komer ud i sidste time, fordi man jo ‘arbejder bedre under pres’, og måske i virkeligheden fandt ud af, at man sagtens kunne, når nu man var tvunget til, at angribe opgaven head on!
Men jeg tror, der er rigtig meget om, at det, vi får lyst til at gøre, er sjovere end det, vi føler, vi skal. Fx i dag syntes jeg, at jeg skulle gå i gang med nogle tekster, jeg skal give feedback på, men ville i stedet hellere reflektere over motivationi dette indlæg …

Jeg tror, der er masser af værdi i, at bruge dette paradoks aktivt. Så når du skal kommunikere om noget, du gerne vil have folk til at gøre:

• Tal om udbyttet
• Tal om alt det, den enkelte og gruppen vil få ud af det, fx:
• Hvad kommer den enkelte til at lære af det? Hvilken fed oplevelse får de? Hvilke værktøjer får de, hvilken erfaring får de?
• Tal om alt det, de vil kunne få ud af, at gøre tingene på en anden måde, end alle grundene

Så pirrer du nysgerrigheden og lysten til at gøre det, da du sætter en gulerod for enden!