Inden påske lavede jeg en stikprøve på sociale medier.
Jeg stillede 8 spørgsmål til kvaliteten af møder og præsentationer i arbejdstiden.
Jeg fik hurtigt 99 besvarelser fra ledere, projektledere og medarbejdere i både offentlige og private virksomheder.
Jeg blev overrasket …
Jeg har selv oplevet min del af kaotiske PowerPoints og fragmenterede talere. Og jeg har ved flere møder mærket impulsen til at tage min telefon frem og tjekke mails, for at føle at jeg i hvert fald brugte min tid lidt fornuftigt.
Men at 33 % svarer, at de næsten altid har følelsen af at spilde deres tid ved deres daglige møder – det kom alligevel bag på mig.
Hvad skyldes tidsspildet?
- 23 % svarer, at tidsspildet skyldes, at de mundtlige briefinger, oplæg og præsentationer er for ufokuserede og fyldt med irrelevante detaljer.
- 13 % svarer, at tidsspildet skyldes, at oplægsholderen ikke formår at fange og fastholde deres opmærksomhed, og
- 33 % svarer, at tidsspildet skyldes, at møder og diskussioner ikke er styrede og mangler fokus.
Det siger sig selv at kostbar tid og mentale ressourcer ryger direkte ud ad vinduet i stedet for at brugt på at skabe forståelse, afklaring, støtte, inspiration og motivation.
SVAR PÅ 8 SPØRGSMÅL OG VIND TAL TROVÆRDIGT
Jeg vil gerne trykteste denne stikprøve. Hvordan ser det ud på din arbejdsplads?
Svar på de 8 spørgsmål, du finder her og deltag samtidig i konkurrencen om et signeret eksemplar af min bog TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation.
Bogen TAL TROVÆRDIGT fokuserer på at give dig værktøjer, metoder og viden, der gør dig i stand til at kommunikere, så du tilfører værdi og effektivitet med dine ord og drive processer og projekter fremad.
Bogen er garneret med inspirerende cases fra Speakers Corner, TED Talks og hverdagen i Ørsted, DSB og Carlsberg.
OPTIMER JERES MØDER OG PRÆSENTATIONER
Vil du og din organisation have et klart billede af hvordan det står til med kvalitet og effektivitet af jeres møder og præsentationer? Vil I have klar besked om, hvordan I bliver endnu bedre til at bruge jeres møder og præsentationer til at støtte målopfyldelse, fremdrift og samarbejde?
Læs mere om OPTIMERING AF JERES FYSISKE MØDER her og kontakt mig for et indledende møde på annette@artikulation.dk og T: 20 33 51 35.
Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede
Jeg oplever stort set aldrig at spilde tiden. Det skyldes at jeg stort set altid stiller masser af spørgsmål og dermed styrer diskussionerne og oplæggene Derhen hvor jeg finder deM relevaNte. Når Folk synes at spilder deres tid, må deT være fordi de er i en posiTion, hvor de ikke har indflydelse På dagsordenen, og indholdet af diskussionEn.
Kære Jeppe. Dejligt at høre, du aldrig oplever at spilde tiden ved møder. Tak for dit perspektiv. Jeg tror du har fuldstændig ret – hvis man altid har indflydelse på dagsorden og indhold ved møder, så har man en stor sandsynlighed for, at man i hvert fald selv altid får et værdifuldt input af møderne. Men hvad med de andre deltagere – oplever de også at få et lige så stort udbytte? Også med og uden samme indflydelse, som du har? Jeg vil opfordre alle til at gøre det, du gør: Stil spørgsmål til det, du har interesse i og har brug for at få talt om på møder. Giv feedback til mødelederen omkring hvad der var værdigivende og konstruktivit og hvad der ikke var. Vær konkret og giv eksempler i din feedback – både til de gode møder – fortæl, hvad der gjorde dem gode – og til de knap så gode møder. Begrund hvad du ser som hensigtsmæssigt, at I får vendt og hvad du ikke ser værdi i, så andre kan give deres besyv med, og I sammen kan få afstemt, hvad I skal bruge mødet til, hvordan og hvorfor.