Jeg øver mig altid på mundtlig kommunikation. Det er en livslang rejse. Jeg støder hele tiden på ny inspiration og værktøjer, jeg vil have ind under huden. OG jeg får indimellem dårlige vaner!
For et par uger siden opdagede jeg, at jeg var begyndt at sige den der irriterende ’tsk’ – slag med tungen lyd, inden jeg begyndte mine sætninger.
I går opdagede jeg, at jeg er begyndt at blive liiidt doven med at trække vejret helt ned i bunden af maven når jeg underviser.
Jeg bliver ikke sur på mig selv over det – det virker ikke. Det der virker, når jeg vil af med den dårlige vane igen er at:
- Erkende det
- Lægge mærke til det med nysgerrighed: ’Gud hvor sjovt, nu begynder jeg at gøre det’
- Spørge mig selv: Hvorfor gør jeg det? Når jeg ved det, kan jeg spørge mig selv:
- Hvad kan jeg gøre i stedet for?
Fx med ’tsk’ lyden var det, der skulle til at jeg: Var stille i øjeblikket mens jeg venter på, at jeg finder mine ord og starte lige på – med det jeg mener – ikke fyldord.
Med vejrtrækningen var det, der skulle til, at jeg: Sendte en tanke ned til mine fødder og min mave inden, jeg begyndte at tale. Så fik jeg fat i min grounding og min vejrtrækning kom ned i maven – nærmest af sig selv.
Blot med bevidsthed.
Jeg vil holde fast i bevidstheden om min vejrtrækning et par uger endnu. Hver gang jeg åbner munden. Så ved jeg, at det er endnu bedre på plads, næste gang jeg skal undervise – og hvad mon min stemme så kan?
Øvelse gør altid mester:
Hvad er på din øve-liste lige nu?
• Vejrtrækning? (helt ned i maven …)
• Din positur? (Stå rank og med fødderne i hoftebreddes afstand …)
• At tage det mere loose, og connecte med dit publikum?
• At holde mentalt fokus på dit budskab, når du taler? (og ikke blive distraheret?)
• At lytte endnu bedre?
• At få sagt det, du mener?
Lad os øve os sammen – det er altid sjovere!
I denne video deler jeg mine afgørende tips med dig, der vil blive fri af nervøsiteten og have endnu mere gennemslagskraft – få adgang til videoen her
Ordet er dit,
Kærlig hilsen Annette