SÅDAN TESTER DU DIN PRÆSENTATION INDEN DEN STORE DAG

Din præsentation er først færdig, når du har testet den. Du er først klar til at formidle noget, når du selv har forstået det. Og du skal formidle det, før du er helt sikker på, at du har forstået det.

På mine kurser guider jeg deltagerne igennem øvelser, hvor de bearbejder deres præsentationer. De splitter dem ad og samler dem igen. Jeg hjælper dem med at skære helt ind til benet. De skal se præsentationen fra andre vinkler – ikke mindst målgruppens! De skal finde historien i præsentationen. Og de skal skære deres pointer ud i pap og kunne referere dem frit.

Det er først, når de for alvor begynder at arbejde med deres præsentation, at de rigtig begynder at forstå hvad de vil med den. Og det er først når de HAR holdt deres præsentation, og fået feedback at de ved, hvad der egentlig skal med – og hvad der ikke skal – i den færdige præsentation.

Hør hvordan processen var, for de masterstuderende jeg underviste på RUC i sidste uge, og hvad de fik ud af det, i videoen her:

 

Det er først når vi formidler vores oplæg og vores præsentation, at vi egentlig ved, hvordan den skulle have været.

Men sådan behøver det ikke at være! Du skal blot give dit vigtige oplæg en tester inden den store dag! Sådan gør du:


START MED AT BESVARE SPØRGSMÅLENE:

  • Hvad er det, min målgruppe får ud af det, jeg taler om?
  • Hvorfor er det vigtigt for mig at holde dette oplæg?
  • Hvad er mit budskab?

Når du kan svare kort og klart på de 3 spørgsmål, er du klar.

 

SÅDAN TESTER DU DIN PRÆSENTATION

Gør altid nr 1. Gør nr 2 og 3 når du for alvor vil brænde igennem, forandre, motivere og overbevise.

1: Rejs dig op og hold din præsentation/foredrag/tale som du ville gøre på den store dag. Lad som om målgruppen sidder foran dig og tal direkte til dem.

Her kan du mærke, hvad der fungerer og ikke fungerer. Hvor der er gejst i det, du siger, og hvor der er mellemregninger, du mangler, ting der er irrelevante og ting der mangler et eksempel for at blive helt indlysende.

2: Optag dig selv på video og se det igennem bagefter. Som din egen bedste ven og egen bedste coach: Fremhæv dine styrker og der, hvor der skal forbedringer til.

3: Få en der repræsenterer eller kender målgruppen, til at høre dit oplæg og give feedback. Bed dem komme med deres indvendinger, ubesvarede spørgsmål og fortælle dig, hvor du virkede mest overbeviste og hvor du mistede dem.

Ret til. Start forfra og test igen.

Jo mere du øver dig, jo hurtigere bliver du rigtig dygtig og behøver i fremtiden ikke at bruge lige så lang tid på forberede dig. Processen kommer ind under huden på dig!

Bliv guidet igennem processen og få den ind under huden. Lær hvordan du tager ordet med succes og bliver en eminent taler: Kom med på Bliv Hørt den 19. januar!

Få 1:1 sparring omkring de kommunikationsudfordringer du står overfor. Få dine oplæg på plads og kom af de dårlige vaner. Du kommer til næste niveau. Læs mere om 1:1 speakercoaching her.

Ordet er dit!

Kærlig hilsen

Annette

Bliv Obama god!

Du er allerede god til at holde præsentationer – men vil du blive genial til det? Du ved godt det der med, at man skal få budskabet skarpt ud over rampen, have en klar struktur på det, du siger, og målrette det, du siger, til dem du vil have til at lytte til det. Men savner du træning i at gøre det i praksis, så det bliver til en leg?

Så er du ligesom mange andre i den situation, at du har brug for at komme ‘i ilden’, og ‘op på ølkassen’ for at finde ud af, hvordan lige præcis du, den du er og med det du kan, kan blive endnu bedre til at fange din målgruppe, få budskabet klart afsted og brænde igennem. Jeg er derfor ved at oprette et hold, hvor vi mødes fire gange af to timer, og hvor I som deltagere kommer i ilden fra start til slut. I har hver gang et nyt oplæg med, som vi arbejder med. Her får I feedback på både oplæg og performance, og vi arbejder med begge dele, så I bliver skarpe på formidlingen af lige præcis dette oplæg til den ønskede målgruppe. Det gælder både indhold, form og gennemslagskraft. I kommer derfor op på ølkassen flere gange, og jeg slipper jer ikke, før ‘den er der’.

Vil du have sådan et kursus? Så skriv til mig på annette@artikulation.dk eller ring på 20335135 for at høre nærmere. Det kommer til at ligge i efteråret 2010. Læs om tidligere kurser på www.artikulation.dk

ARTIKULATION