33 % spilder tiden ved møder pga. ufokuseret kommunikation

Inden påske lavede jeg en stikprøve på sociale medier.
Jeg stillede 8 spørgsmål til kvaliteten af møder og præsentationer i arbejdstiden.
Jeg fik hurtigt 99 besvarelser fra ledere, projektledere og medarbejdere i både offentlige og private virksomheder.

Jeg blev overrasket …

Jeg har selv oplevet min del af kaotiske PowerPoints og fragmenterede talere. Og jeg har ved flere møder mærket impulsen til at tage min telefon frem og tjekke mails, for at føle at jeg i hvert fald brugte min tid lidt fornuftigt.

Men at 33 % svarer, at de næsten altid har følelsen af at spilde deres tid ved deres daglige møder – det kom alligevel bag på mig.

Hvad skyldes tidsspildet?

  • 23 % svarer, at tidsspildet skyldes, at de mundtlige briefinger, oplæg og præsentationer er for ufokuserede og fyldt med irrelevante detaljer.
  • 13 % svarer, at tidsspildet skyldes, at oplægsholderen ikke formår at fange og fastholde deres opmærksomhed, og
  • 33 % svarer, at tidsspildet skyldes, at møder og diskussioner ikke er styrede og mangler fokus.

 

Det siger sig selv at kostbar tid og mentale ressourcer ryger direkte ud ad vinduet i stedet for at brugt på at skabe forståelse, afklaring, støtte, inspiration og motivation.

SVAR PÅ 8 SPØRGSMÅL OG VIND TAL TROVÆRDIGT

Jeg vil gerne trykteste denne stikprøve. Hvordan ser det ud på din arbejdsplads?

Svar på de 8 spørgsmål, du finder her og deltag samtidig i konkurrencen om et signeret eksemplar af min bog TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation.

Bogen TAL TROVÆRDIGT fokuserer på at give dig værktøjer, metoder og viden, der gør dig i stand til at kommunikere, så du tilfører værdi og effektivitet med dine ord og drive processer og projekter fremad.
Bogen er garneret med inspirerende cases fra Speakers Corner, TED Talks og hverdagen i Ørsted, DSB og Carlsberg.

 

OPTIMER JERES MØDER OG PRÆSENTATIONER

Vil du og din organisation have et klart billede af hvordan det står til med kvalitet og effektivitet af jeres møder og præsentationer? Vil I have klar besked om, hvordan I bliver endnu bedre til at bruge jeres møder og præsentationer til at støtte målopfyldelse, fremdrift og samarbejde?

Læs mere om OPTIMERING AF JERES FYSISKE MØDER her og kontakt mig for et indledende møde på annette@artikulation.dk og T: 20 33 51 35.

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

Forny dig og fang publikum igen

Hov – hvad sker der? Sådan siger vores opmærksomhed, når den bliver præsenteret for noget nyt. Vores opmærksomhed elsker faktisk fornyelse. Nye ting. Nye produkter. Et nyt ansigtsudtryk. En ny stil. Et nyt budskab. En anden måde at formidle tingene på.

Derfor får du mere gennemslagskraft ved at forny din stil og skille dig ud fra mængden. Fx skipper jeg PowerPointen, når jeg skal ud og holde et oplæg for nogen, der ikke laver andet end at glo på PowerPoints til alle møder. Feedback’en jeg får er, at det var en befrielse. Alle kommer i en anden stemning, fordi opmærksomheden er imellem os, i stedet for at være rettet op imod et plastikforhæng med lys på. De får meget mere med, fordi distancen ikke lader opmærksomheden vandre.

JEG ER LIGESOM DENNE GLASFLASKE MED KORKPROP!

En af mine deltagere tog engang en glaskande med en korkprop med, da hun skulle fortælle om sig selv. Hun sagde: ”Denne her flaske er ligesom mig, fordi …” og så begyndte hun at fortælle om sig selv, og brugte flasken som metafor og samlingspunkt for hendes pointer. Vi – og hendes kolleger – vågnede pludselig op!

Det er trist for vores budskab, når vi ryger i en rille, og altid formidler på nøjagtig samme måde. Vores publikum bliver vant til at høre os tale på samme måde, og glemmer at åbne ørerne opmærksomt.

PAS PÅ DEN TRÆTTE CIRKUSHEST

Vi holder os til det fungerer, fordi det netop – ja har fungeret. Men vi kommer alle til at minde om en træt cirkushest, der ikke kan andet end at gå i cirkler, hvis vi ikke ryster posen indimellem.

Du vil opleve at dine vaner prøver at hive dig tilbage til det, du kender. Fordi det er trygt. Fordi du har en hel motorvej oppe i hjernen, for den måde at formidle på. Men lad dig ikke snyde af dine vaner, hvis du gerne vil have dit budskab til virkelig at blive hørt.

3 IDEER TIL FORNYELSE AF DIN FORMIDLING

Giv dig selv en udfordring og hjælp dit budskab på vej ved at:

  • Droppe dine slides, og tegne og skrive på en flip-over i stedet (Nej du er ikke uforberedt uden slides. Du er uforberedt, når du ikke har skåret dit budskab ind til benet)
  • Tage en ting med, som metafor, for dit budskab, som du folder dine pointer ud omkring
  • Starte med at spørge dit publikum, hvad de tænker om det emne, du skal fortælle om, og hvad de har brug for INDEN du begynder at tale. Så kommer de på banen. I åbner dialogen, og du kan gøre din kommunikation langt mere effektiv, ved at målrette alt det, du siger, præcis til deres behov.

Vil du gerne have endnu flere tips og værktøjer til at forny dig, så dit budskab får fornyet gennemslagskraft? Vil du gerne have det kærlige skub, der får dig i gang? Den 7. februar holder jeg foredrag i det smukke Brønnums Hus Office Club ved Kgs. Nytorv:

 

DU FÅR

  • En times inspirerende og varmt foredrag, der giver dig skubbet og værktøjerne til at brænde igennem
  • Værktøjsark med alle guldkornene – lige til at tage i brug!
  • Muffins
  • Kaffe og te

For 250,- inklusiv moms! Læs mere om foredraget her

Tilmeld dig på mail til: info@artikulation.dk

 

Jeg glæder mig til at se dig den 7. februar!

Kærlig hilsen Annette

 

15 minuter – så står folk af!

Som mødeleder har du et ansvar. Men det er et dobbelt ansvar, for du skal både sikre dig, at du får alle med, men også at I når frem til nogle konklusioner I kan handle på efter mødet. Og de to ting kan godt være modstridende, hvis alle skal høres og have lov til at byde ind med deres tanker, idéer og reflektioner til alt der diskuteres.

Som vi hørte I DRs pengemagasin om dyre møder, så er det dyrt at holde møder uden en rød tråd, uden kompetent mødeledelse og uden opsamling og konklusioner – også nedskrevet, så I kan handle på baggrund af det der blev talt om. Og det er dyrt når medarbejderne føler, at de spilder deres tid!

Det sker især når deltagerne kobles af. Og det kan både være mødelederen der kobler folk af, ved at

–         holde enetale uden klare pointer og uden at folk får at vide hvad de skal bruge det, der bliver sagt, til

–         og ved ikke at have gjort deltagerne klart, hvad det er man ønsker at de skal forholde sig til eller hvilke input man ønsker fra dem. (For så sidder de andre og tænker; hvorfor er det han siger lige nu relevant?)

Derfor:

–         indkald folk med en dagsorden, kort og præcist – hvad skal I tale om, hvad er status på det der skal tales om, og hvad er det du ønsker folks input til – hvad ønsker du, at de bruger 5 minutter på at tænke over og lave et par stikord til inden mødet?

–         Gør det tydeligt hvad det er I diskuterer og hvad formålet er med det – hvilket output skal der komme af diskussionen? (og vær selvfølgelig realistisk og anerkend de barrierer der dukker op for at komme derhen – de kan være vigtige opdagelser man så må diskutere/afklare inden man kan gå videre)

–         Anerkend så vidt muligt hvad folk siger – lyt og støt. Hvis du vil have folk med i din retning må du anerkende hvor de selv er først. Stil spørgsmål hvis det ikke er klart for dig hvad de mener. Der kan være værdifulde pointer der går tabt, fordi pointen ikke bliver præsenteret så den giver mening i vores hoved.

–         Saml op til sidst. Spørg ud: Hvad har I oplevet, at vi er kommet frem til i dag?

–         Få pointerne med, og skriv også ned: hvor er vi i processen nu – Hvad skal afklares inden næste møde, for at vi kan komme videre. Hvad skal vi tale om til næste møde.

ARTIKULATION