Gemmer du det, der gør dit budskab sympatisk?

Milena ville være læge, da hun var barn. Hun ville redde liv. Da hun blev ældre, var det ingeniørstudiet der løb med hendes opmærksomhed. Men hun ville stadig gerne hjælpe mennesker. Hun så det som indlysende, at blive bloddonor. Da hun kom til Danmark som flygtning, var hun så tynd, at der skulle et års opfedning til, før hun vejede nok til at hun måtte give blod. Den dag hun endelig kunne give blod, var hun rigtig glad. Og stolt.

Milena rundede sin tale til hendes medstuderende, censor og mig af med at opfordre de af os, der havde overvejet at blive bloddonorer om, at overveje det igen. Og bestille tid. Aldrig havde jeg set Milena stråle sådan. Det var helt tydeligt, at hun brændte for det, hun talte om. Den følelse, hun havde af at hjælpe mennesker var inspirerende og den smittede: Sådan ville jeg også gerne føle … 
Den følelse, hun udstrålede, motiverede mig til at se at få booket tid. Hendes opfordring var sympatisk. Den satte prikken over i’et. Ikke nogen løftede pegefingre med ’se nu at …’ men en høflig opfordring. Din evne til at vække sympati og gøre dit budskab sympatisk i dit publikums øjne er afgørende for din troværdighed.

 


Milena glemte – heldigvis – sine facts

Eksamen i mundtlig kommunikation på Masteruddannelsen MPF på Roskilde Universitet begynder med, at de studerende holder en 5 minutters tale. Da vi tog hul på de 10 minutters eksamination i teori og metode, gav Milena os et langt forsvar bestående i, hvad hun egentlig ville have gjort i hendes oplæg, i stedet for det, hun rent faktisk havde gjort.
Hun ville ikke have fortalt så meget om hende selv. Hun ville have fokuseret på facts om, hvorfor bloddonorer redder liv. Det var hendes rørende historie, høflige opfordring og evne til at smitte med sit engagement, der motiverede mig. Havde hun kun fortalt facts, havde hun ikke fået mig til tasterne.

Som mennesker der arbejder i miljøer og organisationer hvor det er facts – ikke følelser – der vejer tungest på vægtskålen, kan det være svært at appellere til følelser, når vi kommunikerer.

Vi bliver bange for, at publikum vil opfatte os som useriøse, usaglige og uprofessionelle. Men faktisk er det utrolig klogt at appellere til følelserne, når du skal motivere og flytte dit publikum til handling. Det er nemlig ikke solide argumenter der flytter dem, der ikke er villige. Det er appellen til følelser. Det er muligheden for at identificere sig med intentionen at redde liv og sympatisere følelsemæssigt med værdierne. Pludselig kan vi mærke ordene i vores følelsesregister. De bliver til mere end blot ord. Hvis du skal flytte mennesker, skal du have mere end deres hjerner med.

Du skal gøre dit budskab sympatisk for din målgruppe. Det lærer du på ARTIKULATIONs Public Speaking Masterclass. Du lærer hvordan du, på baggrund af en skarp analyse af din målgruppe, situation og mål for dit oplæg, bruger den helt rigtige strategi til at appellere helt rigtigt til dit publikum. Du lærer, hvordan du får indflydelse. På Masterclassen får du værktøjskassen og strategierne. Du lærer, hvordan du bruger dem i praksis.
Læs mere om Masterclassen her

Der er kun 5 pladser på holdet – tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kh Annette

2 fælder forhindrer retorisk lederskab


RETORISK LEDERSKAB

Når du stiller dig op og kommunikerer dine budskaberne mundtligt, skal du opbygge tillid til dig for at få gennemslagskraft. Uden tillid til dig, får dit budskab ikke gennemslagskraft.

Fælde 1: Du mener ikke (helt) det, du siger

Den største barriere for tillid, er hvis du videreformidler et budskab uden ejerskab. Dit kropssprog afslører med det samme, hvis du ikke selv synes, det du siger er vigtigt, betydningsfuldt eller en god beslutning.

Derfor skal du finde ud af, hvordan du kan stå 100 % inde for det, du siger, når du tager ordet – hvilken vinkel på dit emne kan du stå inde for?
Hvad skal der til for, at du kan få dit budskab ud over læberne med 100 % overbevisning? Og hvordan skal budskabet lyde, for at du kan få det troværdigt over dine læber?

Fælde nr. 2: Du glemmer, at der er forskel på talesprog og skriftsprog

Publikum har lyttet til dit oplæg og ser meget koncentrerede ud. Måske er de blevet meget stille. Du er måske i tvivl om, hvorvidt nogen af dem er faldet i søvn?

Skriftsprog – som vi alle er meget trænede i – har laaange sætninger. Det er godt til at have mange informationer og være abstrakt, fordi modtageren kan slå op, understrege og læse i sit eget tempo.

Mundtligt sprog er godt til præcis det modsatte:
Her har du korte sætninger og publikums ører kan bedst fange pointerne, når du gør dem nærværende, aktuelle og konkrete for dit publikum.
Derfor skal du understrege dine 3 vigtigste hovedpointer med historier, cases, metaforer eller fysiske ting, der klart udtrykker dine pointer.

Så giver du publikum forståelse for hvordan tingene hænger sammen – men ikke nok med det – deres hukommelse vil elske dig for det. Det er retorisk lederskab.

Kh Annette Bjerre Ryhede

 

LÆR RETORISK LEDERSKAB

Lær hvordan du kommunikerer visioner med gennemslagskraft, bruger historiefortælling og argumenterer overbevisende på ARTIKULATIONs heldagskursus BLIV HØRT

Fang kreativiteten, når den kommer forbi dig

Her er en fantastisk 20 minutters tale om en inspirerende måde at se kreativitet på, som vil inspirere dig i sig selv og glæde dig til næste gang den kommer forbi, formidlet af forfatteren Elisabeth Gilbert, som nogle måske kender  som forfatter til bogen ‘Spid, Bed, Elsk’.

Talen kommer fra Ted.som som er et fantastisk sted på nettet, hvor du kan finde masser af utroligt inspirerende taler om alle mulige fascinerende emner, formidlet af entusiastiske, levende og inspirerende talere:

ARTIKULATION