Øv din præsentation som Obama og grib øjeblikket som Bush

Først når jeg er heeelt klar, må du høre. hvad jeg har at sige. Nej vel? Og dog. Jeg falder selv i fælden. Jeg skal liiiige nørkle lidt mere og have pointerne til at falde liiidt mere på plads, inden jeg øver min præsentation. Især foran nogen. Jeg kan godt føle mig lidt fjollet, når jeg går rundt og taler højt og holder mit oplæg for mig selv. Ikke desto mindre er det det, der skal til, for at mine pointer hurtigt bliver skarpe. Det kickstarter processen! Det også er først, når jeg siger tingene højt, at jeg ved, om en tale eller et foredrag har den energi og gnist, der skal til. Jeg kan ikke regne det ud foran computeren. Selvom det ville være så fedt. Suk …

 

AMERIKANERNE GLEMMER OGSÅ ØVELSEN – MEN IKKE OBAMA

Det er ikke kun mig, der har det sådan. Vi danskere fremhæver ofte amerikanerne som nogle, der er virkelig dygtige til retorik og til at tale til en forsamling. Den tidligere præsident Barack Obama var også eminent! Hans pauser. Hans timing. Hans brug af treenigheder (fx 3 eksempler) hans intense nærvær. Hans runde og fulde stemme. Hans beslutsomhed. Hans adgang til humor – ja som du kan høre, så kunne jeg blive ved ;). Obama vågnede ikke op en dag, og var dygtig. Han øvede sig. Hele hans studietid holdt han masser af taler, hvor han forfinede sine færdigheder og sin stil.

Nyd showet her: 

 

 

Men selvom vi ofte fremhæver amerikanerne, så svarer 87 % af en gruppe amerikanske topledere, at de mener at evnen til at kommunikere klart og effektivt, er afgørende for deres karriere og deres virksomheds succes. Men ikke desto mindre er det kun 13 % af dem, der øver sig op til en vigtig præsentation.[1]

 

GRIB ØJEBLIKKET

Resultatet kender vi alle. Taleren er klinet til sine slides og noter. Der er ikke overskud til at opbygge en solid og nærværende kontakt med publikum. Stemmen og kropssproget mangler liv, fordi al koncentrationen går med at huske og sige det, der er planlagt. Der er ikke overskud til at gribe øjeblikket med publikum og improvisere. Det var den forhenværende præsident George W. Bush en mester i. Fx til hans 9/11 Bullhorn Speech. Se klippet her: 

 

ØV DIN PRÆSENTATION

Øvelsen giver dig skarpheden. Jo mere du øver dig, jo stærkere bliver du i dine pointer, og jo bedre kan du kommunikere dem med timing, pauser, øjenkontakt, nærvær, humor, stemme og kropssprog. Det er her, du får dit publikum med dig. Det er her, dit oplæg får en effekt. Det er her, du bliver i stand til at påvirke, motivere, inspirere og guide dit publikum ind i en proces.

Derfor har jeg sat en hel dag af, hvor du får mulighed for at øve dig. Du får gennemarbejdet dit budskab og dine pointer og får formet et oplæg, der gør indtryk på dit publikum. Du bliver i stand til at motivere, inspirere og flytte processer fremad. Igennem træningen kommer du til at følge dig rolig og sikker foran dit publikum. Via træningen finder vi dine unikke styrker, og jeg giver dig de værktøjer, der gør dig til en endnu stærkere taler. Det er den 20. September i København, kl. 9-17. Læs mere her og tilmeld dig på mail info@artikulation.dk

Øv din præsentation og grib øjeblikket!

Kærlig hilsen Annette

Passer aftener dig bedre? Så kan jeg tilbyde 5 af slagsen i min Public Speaking Masterclass Læs mere om Masterclass’en her

ØV DIN PRÆSENTATION MED MIG

Vil du have løbende træning eller generalprøve på en vigtig præsentation? 1:1 træning sikrer, at dit oplæg har den rigtige effekt på dit publikum. Læs mere om 1:1 træning her

Savner du tid til at lave dine oplæg og slides? Trænger du til fornyelse? Synes du ikke rigtig dine præsentationer forandrer noget hos dit publikum? Jeg udarbejder præsentationer og slides, der tager dit publikum på rejse hen imod et mål. Læs mere om strategiske præsentationer her

[1] Nancy Duarte, Resonate

Få tricks fra Obama

Det er fantastisk at lade sig inspirere at Barack Obamas retoriske stil – se fx i dette indslag, hvordan han veksler mellem den bløde, glade og sjove side og den alvorlige. Og hvordan han formår at bruge det alvorlige i noget sjovt, så han får sit budskab igennem. Læg også mærke til, både hvordan han tager imod publikums hyldest, og hans toneleje og betoning, når han taler alvorligt:

 

 

 

ARTIKULATION