Læs videre “Hvorfor jeg laver det, jeg gør”

"/>

Hvorfor jeg laver det, jeg gør

Det gør jeg, fores kommunikation giver os en plads i verden. Det kan godt være, vi er her med vores nærvær og vores lyttende ører, men når vi sætter ord på vores idéer og syn på sagen bliver de gjort fælles, med dem, vi er sammen med.


’KLIK’ SIGER NOGET INDE I MIG

For mig er det guld når nogen siger noget, som jeg ikke har tænkt over før. Som får brikkerne til at dreje en ekstra gang inde på lystavlen. Jeg kan nærmest mærke, at der er noget inde i mig der siger ’klik’: ”det der, det kunne jeg bruge til noget

Hvis de ikke havde delt det, havde jeg ikke fået den gave. Det er bl.a. andet det kommunikation kan: Kommunikation giver os med nye måder at se og forstå verden på, og når de bliver kommunikeret, bliver de tilgængelige for alle de. Det synes jeg er fantastisk. Det er generøst. Det er hjælpsomt.

En del af min drivkraft går på at åbne munden når vi ser uretfærdighed og ulighed, og udbrede de gode budskaber, som peger på løsninger, muligheder og bedre vilkår for medarbejdere, borgere og kunder.  Jeg har ofte taget ordet på vegne af de, der ikke selv havde værktøjerne til at blive hørt – det gjorde jeg bl.a. en efterårsdag i 2005 på Speakers Corner i London – du kan se et videoklip her:


ORD SKAL – HELST – BERIGE

Som min speakercoach på Speakers Corner i London sagde: Du er rigtig god til at mene og ville noget med det, du siger!

Nuvel! Jeg kan rigtig godt lide at tale og dele tanker, men det er altid samtalen jeg er interesseret i. Det jeg siger, skal gerne berige en anden og være hjælpsomt. Jeg taler derfor ikke for, at det skal være et show, og andre skal tænke at jeg er klog, men for at de får aha-øjeblikke. Får nye perspektiver. Andre måder at se tingene på. Og som vi ved, med nye måder at se tingene på, begynder vi at handle og kommunikere anderledes. Mit håb er for at berige.


ETIKKEN KOMMER MED VORES ENGAGEMENT

På mine kurser og i mine 1:1 forløb spørger jeg derfor altid folk, hvad de brænder for og jeg går efter det øjeblik, hvor jeg kan se gnisten komme frem i deres øjne. For det første, fordi det altid er det, der på magisk vis får kraften og klangen frem i deres stemme, gør deres tale klar at følge, og så medrivende, at jeg og deres publikum ikke kan undgå at lytte med. Men for det andet, fordi det er her, vi får os selv og vores etik med. Tror vi ikke selv på det, vi siger, er det svært at få andre til det. Når vi har os selv med, kan vi også se os selv, vores børn og vores omverden i øjnene.


BUDSKABET SKAL GIVE MENING

Derfor hjælper jeg med at klække alle de gode budskaber ud, så de bliver hørt. Det kan være budskabet om hvorfor vi skal have 7. millioner til forskning i bæredygtige afgrøder,  om nye HR-strategier i virksomheden, der sikrer rent drikkevand, eller den kommunale medarbejdergruppe, der skal have værktøjer til at kommunikere og samarbejde endnu mere effektivt. Jeg brænder for, at de mennesker får deres vigtige budskaber ud i verden, så andre kan få glæde af dem. Mit arbejde er gjort, når de brager igennem og bliver hørt, forstået og husket – længe efter, at de har taget ordet. Min opgave er at gøre dem sikre, når de tager ordet, så de kan gøre det igen og igen og igen.


SKAB MENING MED DINE ORD

Det er det, der gør mit virke meningsfuldt. Og gør, at jeg ved at jeg gør en forskel. Hver dag. Det fortæller jeg meget mere om, til mit foredrag den 7. Februar kl. 18 i København, hvor jeg samtidig også giver dig de værktøjer jeg hver dag bruger og giver til mine klienter, som får dig til at blive – endnu mere – hørt og gøre en – endnu større – forskel med dine ord. Prisen er 250 kr. inklusiv moms for en aften der garneres med muffins, udsøgt kaffe og te, og værktøjs-ark der får guldkornene helt hjem til dit arbejde! Reservér din plads nu på info@artikulation.dk

Læs mere om hvad du får med dig til foredraget her

Kærlig hilsen

Annette Bjerre Ryhede

Kan du ikke komme den 7. Februar? Så holder jeg webinaret ’Få jobbet’ den 9. februar, hvor jeg lærer dig, hvordan du sælger dig selv til dit næste drømmejob.

1:1 RÅDGIVNING

Få skåret dit pitch, din præsentation, foredrag eller tale til, så det bliver en succes. Få de værktøjer og den træning der får din unikke stemme frem og får dit budskab klart frem med 1:1 speakercoaching.

MASTERCLASS

Tag dine talegaver til næste niveau med mit træningslaboratorium, hvor du kommer til at mestre de genrer, der motiverer, inspirerer og rykker dine medarbejdere, din bestyrelse og kunder med denne Public Speaking Masterclass

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ARTIKULATION