Brene Browns TED Talk – the power of vulnerability – bliver ved med, at være den bedste tale, jeg nogensinde har set. Jeg vender tilbage igen og igen og nyder Brenes dybe, stærke pointer, som hun leverer med stor charme, klarhed og ærlighed = sårbarhed.
For mig er hun en af mine største læremestre i livet. Til at være i livet. Åbne mig for livet og give slip på kontrollen. Dette er en læring jeg bliver ved med at vende tilbage til, fordi hver gang jeg bliver bange, hopper kontrollen ind, for at prøve at hjælpe mig. Problemet er bare, at jeg mister kontakten til andre følelser, og at hele situationen for mig kommer til at handle om, at undgå det, jeg er bange for, vil ske. Og jeg prøver at kontrollere situationen.
Det samme sker, når vi stiller os foran et publikum og kommunikerer noget til dem. Vi vil gerne høres, respekteres og mødes i det, vi gerne vil dele. Vi vil gerne gøre det godt, vi vil gerne gøre vores bedste.
Men ved siden af os, sidder en stemme der siger: “Hvad nu hvis ..xxxxx.. sker?” Hvad nu hvis der sker noget, vi ikke kan kontrollere? Og vi bliver bange for, at netop det, vil ske. Vi ved, at der er en risiko for, at det kan ske. Men vi vil for alt i verden undgå at det sker. Og så melder frygten sig på banen. Og forsøg på at kontrollere situationen.
Jeg tror ikke på, at et liv uden frygt er muligt. Det er en menneskelig følelse. Men det betyder ikke, at vi skal lade den styre showet. Tværtimod mener jeg, at vi har brug for træning i, at være i det ukontrollerede. Jeg har brug for træning i at være i det ukontrollerede, og være med det, der er. I fuldt flor. Og trække vejret ind i det. Være tilstede og rumme livet. Rumme det, der sker. Fordi ved du hvad? Dér kommer vores autentiske selv frem. Det uperfekte. Det dit publikum kan connecte med. Og kan vi rumme det, behøver vi ikke at være så bange for at miste kontrollen mere …
Nyd Brenes talk:
Vil du brænde mere igennem og opnå gennemslagskraft når du tager ordet? Vil du guides til at finde din autentiske taler frem? Vil du lære, hvordan nervøsiteten opererer, og hvordan du skal håndtere den for at opnå mere ro, overblik og glæde, når du tager ordet? Så kom med på mit intensive heldagskursus den 3. september i mundtlig kommunikation og præsentationsteknik.