Fyldord. Vi har dem alle sammen. Ting, vi siger, når vi ikke lige ved, hvordan vi skal runde sætningen af. Når vi har brug for at fylde pausen mellem to sætninger ud. Når vi har brug for et øjeblik til lige at tænke over, hvad vi nu vil sige.
Og så sætter vi ”øh”, ”ik”, ”altså”, ”du ved”, ”I ved”, ”ligesom” og mange andre! Ind. Og ofte er vi ikke bevidste om, at vi gør det. Det foregår ubevidst.
Men faktisk ville det være bedre for os selv, og for vores publikum, hvis vi lod være. Hvis vi tav mens vi lod os selv finde ordene.
Hvorfor det?
Jo.
Når du holder en pause, giver du dit publikums hjerne en pause til lige, at lade det, du lige har sagt, synke ind.
Og.
Du forvirrer dem ikke med dine fyldord, som de enten kan komme til at fokusere på, men som også er med til at forplumre dit budskab. Hvis du kun siger det, der er væsentligt, og lader det stå uden fyldord, vil det stå stærkere i din målgruppes bevidsthed.
Du skal øve tavse pauser
Du skal øve dig i at holde en pause hver gang, du vil fylde tiden ud med dit fyldord. Igen og igen og igen.
Sæt en post-it på din computer, så du minder dig selv om det. Sæt en reminder i din kalender. Øv dig, når du taler med en ven eller veninde, til møder, i butikker. I alle mulige situationer, hvor du taler.
Så observerer du simpelthen: ’Hov nu siger jeg ’øh’, eller ’nu er jeg ved at gøre det’, og så tier du stille i stedet for. I starten vil det typisk føles mærkeligt og akavet. Sådan er det. Bare lad det være sådan. Og bliv ved med at trække dig selv tilbage til at holde en pause i stedet. Og lad ordene hænge, vær i pausen, og giv dig selv tid til at mærke efter og finde de ord, der giver mening for dig, at sige.
God arbejdslyst,
Annette