Tag: præsentationsteknik

Udgivet den

Lav en Ghita Nørby!

Der er ikke noget som et smittende engagement, når den du lytter på, brænder for det hun eller han siger! Og det kan man kun, når man tager det man siger, på sig. Det vil altså sige, at man lader værre med at undskylde sig selv og det man siger. Drop det! Det er meget federe at høre på nogen, der står inde for det de siger!

Engagementet er nemlig afgørende for gennemslagskraften. Når folk taler om noget, de synes er vigtigt, som de har et forhold eller en holdning til, smitter det af på tilhørernes interesse. Vi vil hellere høre på nogen, der vil noget med det, de siger, og som tror på det. Dét gør Ghita Nørby, og når man har oplevet hende på en scene, så brager hun igennem!

Men, selvfølgelig er det ikke altid, at man fortæller andre om de ting, man brænder mest for. Nogle gange bliver man i sit arbejdsliv bedt om, at fx at redegøre for noget, man ikke selv synes, er super interessant. Det du så kan gøre er, at finde en anderledes vinkel på det, tag fat i, hvorfor det er vigtigt, at dem der lytter, ved noget om det du skal redegøre for, eller lav redegørelsen om til en historie. Hvis du fx skal redegøre for fire trin, der skal opfyldes, for at man fx kan blive certificeret som ’x’-type virksomhed, så fortæl om en tur igennem en virksomhed, hvor man kommer igennem de forskellige steder, hvor man kan se, at virksomheden er certificeret som fx ’miljørigtig’, lever op til ’code of conduct’ eller hvad det nu kan være. Se hvilke billeder og historier der ligger i dit emne. Og så er der lige pludselig noget engagement du kan tage og bruge i din formidling, for det er din historie, din formidling af stoffet. Tag det på dig, stå inde for det du siger – vær stolt af det!

Hold altid fast i: Jeg har noget rigtig interessant at fortælle, det står jeg inde for! Smil til dine tilhørere og lad dem mærke dit engagement! Så bliver det en oplevelse for dem, at lytte, og det bliver sjovere for dig at tale.

Udgivet den

Vejrtrækning fremfor alt

Når vi er på, glemmer vi alt for ofte at trække vejret. Det er fordi vi bliver nervøse, taler hurtigt, og ikke bryder os om, at der er stilhed. Men også fordi vi ofte er så heldige at være begejstrede for det, vi taler om, og har noget på hjerte. Så vi fylder alle tidslommer ud med tale og kropssprog. Så går vi hektisk rundt på scenen, piller måske ved papiret og siger ‘øh’.

Men det er ikke så godt. Fordi det kræver en god vejrtrækning at kunne tale godt. At få styrke og klang på stemmen. Og så giver de pauser, hvor vi trækker vejret, vores publikum lov til, lige at lade det, vi lige har sagt, synke ind. Det gør en klar til at modtage næste pointe og måske lige tænke over det, der er er blevet sagt.

Men det er rigtig svært at indføje en dyb vejrtrækning og vejrtrækningspauser i ens oplæg. Men den gode vejrtrækning giver også en større ro, når du er på, og dermed følger overskud for dig som taler, til at være opmærksom på dit publikum, og til at det bliver meget rarere at ‘være på’.

Inden du skal på: Tag dybe vejrtrækninger. Det er også med til at dæmpe eventuel nervøsitet. Men brug også vejrtrækningen til at begynde dit oplæg med ro på. Inden du overhovedet begynder at tale, gå så stille og roligt derhen hvor du skal stå, mærk jorden under dine fødder, kig på publikum, og tag så en dyb verjtrækning INDEN du begynder at tale. Så har du vejrtrækningen med fra begyndelsen af og starter med ro på.

Men husk også vejrtrækningen undervejs, da det gør det meget behageligere for dig at tale, og for dit publikum at lytte. Hvis du bruger et talepapir med dine pointer, så sæt et kryds ind efter hver pointe, så du husker at tage en vejrtrækningspause undervejs.

Men vejrtrækningen er jo også god for mange andre ting. Den giver mere ilt til hjernen og får en mere ned i kroppen, hvilket kan være stressreducerende, så hvorfor ikke også tage en dyb vejrtrækning lige nu?

Udgivet den

Fra tunge til skarpe præsentationer

Prøv at tænke på, hvor meget tid du kunne spare, hvis alle de præsentationer du lagde øre  var skarpe, budskabsfokuserede og målrettede? Hvis det var tydeligt, hvad du kunne eller skulle bruge indholdet til, hvis du blev inddraget undervejs og der ellers blev gjort så lidt som muligt for, at du fik lyst til at tegne kruseduller på bloggen eller  lave en indkøbsliste i hovedet?

Og tænk på, hvor meget federe det var, hvis du ikke skulle slås med din egen nervøsitet inden du skulle holde en præsentation, hvis du inden var fuldstændig klar over, hvad du ville sige. Du var fuldstændig klar over hvad dit fokus og dine pointer var, hvilken rækkefølge og med hvilke eksempler de skulle komme, og du havde en stærk stemme og en ro i kroppen når du præsenterede?

Tænk på, hvor meget mere effektiv kommunikationen ville blive, hvor meget tid der kunne spares, og hvor meget mere du personligt – og din arbejdsplads – ville få ud af møderne? Og hvor mange penge arbejdspladsen ville spare i tid, ved at den mundtlige kommunikation blev effektiviseret?

Tænk på, hvis du ikke gik fra mødet og var træt i hovedet, fordi du skulle bruge energi på selv at udrække pointerne og måske også var nødt til både at læse og lytte på samme tid, da der blev vist tekstfulde slides samtidig med, at der blev talt? Det er utrolig trættende for vores hjerner at skulle multitaske på den måde!

Der er både energi og tid at spare, ved at give sine medarbejdere og dig selv værktøjer til god mundtlig kommunikation. Værktøjer til selvhjælp. Værktøjer til at blive klare i spyttet, strukturere oplæggene klart og målrette dem efter det output de der lytter har brug for. Hvorfor gør vi det så ikke? Hvorfor er det noget vi mener, man bare må blive bedre til med tiden, eller noget man ikke kan forvente af alle at de er gode til? Mit indtryk er, at vi behandler det som noget man enten er født med eller ej. Sikke noget vrøvl! Stærk mundtlig kommunikation, hvor man brænder igennem, og taler til sit publikum, kan læres! Ja faktisk kan dét, på nogle enkelte timer, at blive trænet i at bruge nogle enkle værktøjer, forbedre vores præstation fra den ene dag til den anden.

Udgivet den

STIL SPØRGSMÅL!

Vil du engagere og gøre det let for dit publikum at følge med i dit oplæg, så stil spørgsmål som led i præsentationen!

Jeg holdt forleden en session for et konsulentbureau, som ofte holder foredrag. Én af dem sagde, at han ikke brød sig om at skulle holde et helt langt foredrag uden at være i dialog med modtagerne. Han syntes faktisk, at han var bedst, når han havde et rigtig kritisk publikum, fordi så blev han stærkere på pointerne og blev tvunget til at komme med slagkraftige argumenter. Samtidig gjorde det, at han så vidste hvor han havde sit publikum, og løbende kunne rette oplægget ind efter hvor de var.

Også retoriske spørgsmål – spørgsmål du selv svarer på – gør oplægget mere levende og giver samtidig tilhørerne nogle ting at hænge det de hører op på. Så er det ikke bar en lang strøm af pointer og detaljer, men er bygget op som svar på spørgsmål, der fx kan få lov at strukturere oplægget. Så ved at stille retoriske spørgsmål, gør du oplægget mere levende. Spørgsmål har samtidig den effekt, at de prikker til vores nysgerrighed, og vi bliver nysgerrige efter at høre svarene.

Så næste gang du forbereder et oplæg, eller bliv bedt om at redegøre for noget ved at møde, så stil dig selv og dine tilhørere nogle spørgsmål og få et langt mere ud af den tid og energi du bruger på at tale.

[ARTIKULATION]