Kommunikation ansigt til ansigt kan skabe engagerede medarbejdere, tillid til ledelsen og forståelse for virksomhedens strategi, mission og værdier. Alligevel er det meget sjældent, at denne sidste del af processen – præsentationen – bliver tillagt særlig stor værdi. Og dette til trods for, at præsentationen kan være afgørende for, om værdierne, produktet eller ’bare’ budskabet, bliver købt!
Klap dig selv på skulderen!
Efter du har holdt et oplæg, så ros dig selv for alt det gode du gjorde! Find minimum fem ting, som du er glad for – og ros dig selv for det!
Og hvorfor så det, tænker du måske?
Det var så FEDT!!!!!
– dengang jeg holdt tale til min datters 30 års fødselsdag, hun blev så glad!
– dengang jeg fortalte mine medarbejdere om vores kommende julefrokost, vi grinte alle sammen!
– Da jeg var til min sidste jobsamtale, vi svingede bare!
Tænk på sidst hvor du kommunikerede, og det bare gik helt vildt godt! Og tænk så på – hvad det var, der gjorde, at det gik så godt?
Var det fordi, du var afslappet? Der var ikke noget på spil? Fordi du kendte de andre? Fordi det skete helt spontant, eller var nøje planlagt? Fordi du virkelig havde noget på hjerte – eller hvad var det?
Grundene er mange, og er også forskellige fra situation til situation, men de er vigtige. De er vigtige, fordi de fortæller dig, hvad det er, der gør, at du star tilbage med oplevelsen af, at din kommunikation med andre gik rigtig godt!
Skriv gerne grundene ned, så du kan tage dem frem, næste gang du har brug for det, så du får endnu flere succesoplevelser! Så kan du bruge det aktivt, fordi du ved, hvad der gør forskellen for dig. Og du vil med tiden blive bedre og bedre til at vide, hvad du har brug for, i den enkelte situation både før du skal kommunikere men også under.
Gør det til dit eget – alt andet er utroværdigt!
Når dommerne i X-factor siger, at deltagerne skal gøre andres kendte sange til ’deres egen’, så er det ikke for sjov! For når vi kopierer andres stil, så bliver det meget nemt utroværdigt. Det er fordi det kommer til at virke påklistret og uægte. Sådan er det også når du indtager rummet og taler. Vi kan sagtens – med god grund – lade os inspirere af dem. vi synes er rigtig gode til at få folk med, få dem til at grine og til at tale levende. Men kopierer vi deres stil falder det til jorden. Det skyldes at energien bliver brugt på at gøre som de gør, i stedet for, hvordan du selv gør. Så forsvinder du selv ud af det, og det kan mærkes. Det kan simpelthen mærke, at du, som den du er, ikke er til stede i det du siger. Derfor – lær din egen stil at kende. Leg med det, prøv forskellige ting af, og find ud af hvilken måde du har det godt med, at ’være på’ på.
“Jeg taler for hurtigt …!”
Fortvivl ikke, det er der rigtig mange af os der gør! Men vi kan alle lære at tale langsommere, det handler ‘bare’ om at bryde vanen, og det gør man ved at øve sig rigtig meget i at tale langsommere. Nogle mener, man skal gøre noget nyt mindst 33 gange, før det bliver den nye vane, andre mener at vi skal gøre noget nyt op til hundrede gange, før det bliver en vane. Ligegyldigt hvad siger tallene noget om, at det kræver tid og energi at gøre noget andet end det vi plejer. Vi kan ikke omprogrammere os selv, men ved at øve det nye kan vi bryde gamle vaner.
- Sæt det fx som et mål i starten af din dag: I dag vil jeg træne og øve mig på at tale langsommere. Tal så langsommere hver gang du åbner munden. Til møde, når du taler med kollegerne over skrivebordet, i telefon, med dine børn etc.
Du vil højst sandsynligt føle dig lidt fjollet i begyndelsen, fordi det føles uvant at gøre noget andet end du plejer. Det er helt normalt. Bare fortsæt med at øve dig, efterhånden kommer dte til at føles mere naturligt.
Det er ligesom alt andet nyt vi ønsker at lære: Det kræver øvelse, og så er det vigtigt at pointere, at det er lettere at lære nye ting, hvid man bliver støttet i sine fremskridt. Med andre ord: Når det går godt, og du fx får talt lidt langsommere, så ros og støt dig selv. Hvis du så glemmer det igen og igen kommer til at tale hurtigt, så undlad at slå dig selv oven i hovedet for det. Træk dig bare tilbage til det igen, ‘nåe, ja, jeg ønsker at at tale langsommere, så både min egen hjerne og mit publikums hjerne bedre kan følge med!
Hvorfor skal man tale ’langsomt’?
Det skal man, fordi det er svært for hjernen at følge med, når man taler meget hurtigt. Både din egen med også dine modtageres hjerner. Når du taler langsommere kan du både nå at tænke, samtidig med at du taler, du kan lettere få dig selv med i det du siger, fordi du ikke bare ’lirer af’, og du kan derfor få en meget bedre kontakt med dit publikum undervejs. Det gør det også lettere for dig at svare fyldestgørende på de spørgsmål du eventuelt får undervejs. Samtidig gør du dit publikum en kæmpe tjeneste ved at tale langsommere. At tale langsomt betyder ikke, at du skal gøre ordene kedelige, og pludselig holde op med at tale højt, tydeligt, artikulere og betone vigtige ord i det du siger, men at du taler i et tempo så det du siger, kan nå at synke ind hos dem du taler til.
Held og lykke med træningen.
Når du er PÅ
Se video med Annette Bjerre Ryhede, der fortæller om, hvordan du får kontakt til publikum, taler på en god måde og håndterer afbrydelser:
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=3t4kD5GHOJE[/youtube]
Videoen er filmet og redigeret af journalist Sanne Maria Bjerno Jakobsen.
”Hej, jeg er din nye kuglepen!
Se, jeg har allerede dit firmanavn på, skriv med mig og se hvor fint det går!”
Sådan dumpede en kuglepen ind ad min brevsprække den anden dag. Den blev fulgt af et brev, der opfordrede mig til at opleve kuglepennen. Et par dage forinden havde jeg til en veninde, udbrudt ’det, der, det skal du holde foredrag om’, da hun, på baggrund af sin fireårige psykoterapeut-uddaannelse fortalte mig om, hvordaan sindet hænger sammen og fungerer, og hvorfor vi derfor opfatter verden som vi gør og gør som vi gør i forskellige situationer. Og ikke mindst: Hvad der så skal til for at lære nyt og opnå forandring i ens liv.
Da hun fortalte og tegnede og forklarede, så lyste hun, og jeg kunne mærke hendes engagement. Samtidig kom hun med så mange guldkorn, så der var rigtig mange ting der gik op for mig om, ’nåe ja, det giver da god mening at vi derfor går rundt og får det sådan og sådan når der sker sådan og sådaan’, men samtidig blev det også ekstremt tydeligt, hvad det så var, man ville kunne få ud af, at gå i terapi hos hende.
Og derfor skulle hun holde foredrag om det, så potentielle kunder, inden de køber noget, kan få lov at opleve det det hele handler om, inden de køber varen.
Fælles for de to eksempler er, at ved begge får jeg lov at mærke og OPLEVE produktet inden jeg køber det. Jeg får en positiv oplevelse, og det gør en kæmpe forskel. Derfor betyder det personlige møde, med dem man overvejer at købe noget af, og det man ønsker at købe, så utrolig meget.
Budskabet bliver i begge tilfælde så tydeligt som overhovedet muligt – jeg står allerede med kuglepennen foran mig, og til foredraget oplever jeg hende, og den viden og erfaring, der ligger til grund for, om jeg overvejer, at gå i terapi hos hende. Der bliver knyttet følelser på – og du er et skridt nærmere salget!
Det er det foredraget kan – det kan tage dig med ind i en helt anden verden. Og du møder en person, der viser dig den verden og tager dig med ind i den – du ser, mærker og oplever den – og du mærker budskabet på en helt anden måde!
Derfor skal dine kunder ikke kun møde dit produkt på Facebook, via www og i pjecer etc. – de skal også møde det i virkeligheden!
Vent med at tale!
Synes du, det er svært at bevare roen, når du skal tale? Finde og holde fokus mens du taler? Så prøv at tage scenen stille og roligt INDEN du begynder at tale. Lad være med at begynde allerede mens du rejser dig fra stolen og er på vej op til din PP-præsentation. Lad være med at begynde, med det samme du har fået ordet. Tag dig selv tiden – og giv dit publikum tiden – til lige at samle dig, og forberede dig mentalt.
Gå stille og roligt derhen, hvor du skal stå, kig på folk, træk vejret og mærk hvordan dine fødder står soligt på jorden. Og begynd så først at tale når DU er klar!
De sekunder du bruger på lige at samle dig, mens du står der, er guld værd for dig og for dine tilhørere. Du giver dig selv lov til at have dig selv med, inden du begynder, og du giver punlikum mulighed for at gøre sig klar til at modtage det, du siger. Resultatet er, at du selv er meget mere rolig, når du præsenterer, det bliver lettere for dig at bevare fokus, og så bliver det i sidste ende også en meget bedre oplevelse for dit publikum
Hæs – eller træt i stemme og kæber?
Har du prøvet, efter du har holdt et oplæg, eller har undervist, at du føler dig træt i stemmen? Du har faktisk ikke rigtig lyst til at sige noget? Du føler dig måske lidt hæs eller øm i halsen? Så overanstrenger du din stemme.
– Få her et par øvelser og fif til at passe bedre på din stemme, til at kunne tale højt uden at overanstrenge den og til at få en rundere og behagelige klang i stemmen.
Når vi taler – og især når vi holder oplæg – Læs videre “Hæs – eller træt i stemme og kæber?”
STIL SPØRGSMÅL!
Vil du engagere og gøre det let for dit publikum at følge med i dit oplæg, så stil spørgsmål som led i præsentationen!
Jeg holdt forleden en session for et konsulentbureau, som ofte holder foredrag. Én af dem sagde, at han ikke brød sig om at skulle holde et helt langt foredrag uden at være i dialog med modtagerne. Han syntes faktisk, at han var bedst, når han havde et rigtig kritisk publikum, fordi så blev han stærkere på pointerne og blev tvunget til at komme med slagkraftige argumenter. Samtidig gjorde det, at han så vidste hvor han havde sit publikum, og løbende kunne rette oplægget ind efter hvor de var.
Også retoriske spørgsmål – spørgsmål du selv svarer på – gør oplægget mere levende og giver samtidig tilhørerne nogle ting at hænge det de hører op på. Så er det ikke bar en lang strøm af pointer og detaljer, men er bygget op som svar på spørgsmål, der fx kan få lov at strukturere oplægget. Så ved at stille retoriske spørgsmål, gør du oplægget mere levende. Spørgsmål har samtidig den effekt, at de prikker til vores nysgerrighed, og vi bliver nysgerrige efter at høre svarene.
Så næste gang du forbereder et oplæg, eller bliv bedt om at redegøre for noget ved at møde, så stil dig selv og dine tilhørere nogle spørgsmål og få et langt mere ud af den tid og energi du bruger på at tale.