Det kræver mod, at stille sig op foran andre og tale. Det gør det, fordi det for langt de fleste af os medfører, at vi, inden vi skal på, eller mens vi er på, vil mærke uro, nervøsitet eller anspændthed. Og det er ikke lige de sjoveste sideeffekter ved at give noget videre via mundtlig kommunikation.
Sådan gør du nervøsiteten til en ven
At blive nervøs når du skal holde et oplæg, en præsentation eller en tale er fuldstændig normalt! Sådan er det for alle. I stedet for at gøre nervøsiteten til en ubehagelig fjende, kan du gøre den til en hjælpende ven. Få i videon Annette Bjerre Ryhedes råd og vejledning i, hvordan du håndterer nervøsiteten, så den daler.
Få styr på nervøsiteten
Svedige hænder og rystende stemme. Alle har oplevet fornemmelsen! Nervøsitet er en naturlig reaktion, når vi bliver usikre på den situation, som vi er. Naturligt eller ej, er det dog aldrig rart. Læs, hvordan du styrer nervøsiteten, hvad end den opstår ved jeres ugentlige møde, til jobsamtalen eller hvis du har en eksamen lige om hjørnet.
Klap dig selv på skulderen!
Efter du har holdt et oplæg, så ros dig selv for alt det gode du gjorde! Find minimum fem ting, som du er glad for – og ros dig selv for det!
Og hvorfor så det, tænker du måske?
Pas på dig selv!
Et publikum der virker som om, de er totalt ligeglade med det, man siger, kan hurtigt trække al energien ud af dig som taler, og sende dig hjem med følelsen af: Hvad gjorde jeg galt?
Selvom det at tale med engagement og drive, have klare pointer og tale så målgruppen er med, kan få en langt – så har vi ikke altoverskyggende magt som talere! Det er meget svært at stille noget op overfor folk, der kun har fået tre timers søvn, fordi deres barn holdt dem vågne den halve nat/de har skændtes med ægtefællen, eller er stressede over det næste møde de skal til, som de mangler at forberede sig til, eller som simpelthen bare har holdningen: Det her er du ikke kvalificeret til at fortælle mig om!
Selvom vi måske gerne ville, så kan vi ikke tvinge folk til at lytte til det vi fortæller – vi kan kun lokke til det!
Som publikum er der ikke noget lettere, end at have en kritisk indstilling til det der bliver sagt og den der siger det. Det er det letteste i verden at læne sig tilbage og sige: Underhold mig – det er dit ansvar om jeg bliver fanget af det her!
Og til det vil jeg blot minde dig om: Har du gjort dit med at målrette dit oplæg til dem der sidder og lytter, stiller du fx spørgsmål undervejs for løbende at målrette det du siger til der hvor du er, og gør du det levende ved at bruge eksempler og tale i et sprog der er vedkommende for dem – ja så kan du ikke gøre meget mere! Så har du gjort det super godt!
Og faktisk skal vi også huske, at folk har forskellige måder at lytte på – det er de færreste, der ved, at man faktisk gør taleren bedre til at tale, ved at vise, at man lytter opmærksomt, ved at se på taleren, give udtryk for, at man hører, hvad vedkommende siger, frem for at lave kruseduller på éns blok. Men ofte hører folk tingene alligevel, de kan bare se sure ud imens, fordi er koncentrerede, eller se ud som om de har opmærksomheden vendt mod mange andre ting. Det er vigtigt at have in mente – og det behøver ikke at betyde, at de er uinteresserede, synes det man siger er irrelevant etc. Det samme kan være tilfældet hvis folk snakker undervejs, det kan også være fordi, det der bliver sagt giver dem en aha-oplevelse eller erkendelse, de simpelthen MÅ dele med sidemanden.
Så derfor: Husk at passe på dig selv: Ikke alt hvad dit publikum udtrykker handler om dig. Og husk at vi ikke har uindskrænket magt – det er deres eget valg, om de vil lytte.
Hæs – eller træt i stemme og kæber?
Har du prøvet, efter du har holdt et oplæg, eller har undervist, at du føler dig træt i stemmen? Du har faktisk ikke rigtig lyst til at sige noget? Du føler dig måske lidt hæs eller øm i halsen? Så overanstrenger du din stemme.
– Få her et par øvelser og fif til at passe bedre på din stemme, til at kunne tale højt uden at overanstrenge den og til at få en rundere og behagelige klang i stemmen.
Når vi taler – og især når vi holder oplæg – Læs videre “Hæs – eller træt i stemme og kæber?”
Bliver du også nervøs?
Bliver du også nervøs, inden du skal holde en præsentation, eller ved et møde, hvor du gerne vil skyde noget ind i diskussionen?
Så er du helt normal! Nervøsitet er en helt naturlig reaktion på den usikkerhed, der følger med ved at være i ‘spot light’.
Hvad gør man? Acceptér, at du bliver nervøs – det er helt normalt! Det hjælper ikke, at blive irriteret på sig selv over, at man bliver nervøs. Forbered dig på oplægget, så du selv føler dig klar. Gør dig klart, hvad det vigtigste er, du gerne vil have sagt, så skal du nok komme sikkert og hurtigt frem til det, når du taler – tro mig! Og træk så vejret dybt, inden du går i gang, og undervejs, det sænker altsammen nervøsiteten, og kan få den til at flyve væk igen!
- Allerførst hjælper det, at acceptere, at du bliver nervøs. Sig ‘hej nervøsitet, det er ok du er her’. Du vil bare passe på mig.
- Og så gælder det om, at være forberedt. At være forberedt giver en følelse af overblik over situationen. Du ved hvor du skal hen, hvad der skal ske, hvad du skal tale om etc., hvem der skal lytte. du ved hvordan du kommer hen, hvad du vil have på (ja, det er rart også at have dette på plads) dine remedier er klar – og du ved, hvad du gør, hvis Power Pointen (eller mikrofonen) strejker.
- Hav dit hovedbudskab klar. Til en præsentation kan tiden skride pga. spørgsmål, det du havde forberedt tager længere tid end du troede, eller bøvl med teknikken eller andre oplægsholdere har stjålet tiden. Vær derfor bevidst om, hvad det vigtigste er, du vil have sagt, så skal du nok få det sagt, selvom du pludselig kun har 10 minutter i stedet for 40. DEt er også det publikum sidder og søger efter i det du siger. Får du sagt det vigtigste, du gerne vil sige, er din præstation en succes. Dette gælder også inden et møde, hvor du gerne vil spille ind. Tænk over dagsordenen inden, og hvad du umiddelbart tænker om det, I skal tale om. Hermed får du allerede din hjerne i gang, og det bliver lettere for dig, at forholde dig til de andres udspil, i forhold til, hvad du selv mener og ved, og gør det lettere for dig klart at kunne formulere dit indspark under mødet.
- Tag den med ro. At have god tid til at ankomme, blive bekendt med rummet, teknikken, og gøre dig klar, giver dig en ro, du tager med dig, når du går i gang med din præstation. Men husk også, at give dig tid undervejs. Stil dig op, kig på folk og træk vejret INDEN du begynder at tale. Mærk lige rummet først. Træk vejret helt ned i maven, mens du forbereder dig, på vej med talerstolen, og undervejs, når du giver dit publikum en pause. Det fortæller din krop; der er ikke fare på færde, og gør dig mere rolig. Samtidig hjælper pauserne dig – og dit publikum – til at have overblik over det der bliver sagt.
Vejrtrækning fremfor alt
Når vi er på, glemmer vi alt for ofte at trække vejret. Det er fordi vi bliver nervøse, taler hurtigt, og ikke bryder os om, at der er stilhed. Men også fordi vi ofte er så heldige at være begejstrede for det, vi taler om, og har noget på hjerte. Så vi fylder alle tidslommer ud med tale og kropssprog. Så går vi hektisk rundt på scenen, piller måske ved papiret og siger ‘øh’.
Men det er ikke så godt. Fordi det kræver en god vejrtrækning at kunne tale godt. At få styrke og klang på stemmen. Og så giver de pauser, hvor vi trækker vejret, vores publikum lov til, lige at lade det, vi lige har sagt, synke ind. Det gør en klar til at modtage næste pointe og måske lige tænke over det, der er er blevet sagt.
Men det er rigtig svært at indføje en dyb vejrtrækning og vejrtrækningspauser i ens oplæg. Men den gode vejrtrækning giver også en større ro, når du er på, og dermed følger overskud for dig som taler, til at være opmærksom på dit publikum, og til at det bliver meget rarere at ‘være på’.
Inden du skal på: Tag dybe vejrtrækninger. Det er også med til at dæmpe eventuel nervøsitet. Men brug også vejrtrækningen til at begynde dit oplæg med ro på. Inden du overhovedet begynder at tale, gå så stille og roligt derhen hvor du skal stå, mærk jorden under dine fødder, kig på publikum, og tag så en dyb verjtrækning INDEN du begynder at tale. Så har du vejrtrækningen med fra begyndelsen af og starter med ro på.
Men husk også vejrtrækningen undervejs, da det gør det meget behageligere for dig at tale, og for dit publikum at lytte. Hvis du bruger et talepapir med dine pointer, så sæt et kryds ind efter hver pointe, så du husker at tage en vejrtrækningspause undervejs.
Men vejrtrækningen er jo også god for mange andre ting. Den giver mere ilt til hjernen og får en mere ned i kroppen, hvilket kan være stressreducerende, så hvorfor ikke også tage en dyb vejrtrækning lige nu?
Fra tunge til skarpe præsentationer
Prøv at tænke på, hvor meget tid du kunne spare, hvis alle de præsentationer du lagde øre var skarpe, budskabsfokuserede og målrettede? Hvis det var tydeligt, hvad du kunne eller skulle bruge indholdet til, hvis du blev inddraget undervejs og der ellers blev gjort så lidt som muligt for, at du fik lyst til at tegne kruseduller på bloggen eller lave en indkøbsliste i hovedet?
Og tænk på, hvor meget federe det var, hvis du ikke skulle slås med din egen nervøsitet inden du skulle holde en præsentation, hvis du inden var fuldstændig klar over, hvad du ville sige. Du var fuldstændig klar over hvad dit fokus og dine pointer var, hvilken rækkefølge og med hvilke eksempler de skulle komme, og du havde en stærk stemme og en ro i kroppen når du præsenterede?
Tænk på, hvor meget mere effektiv kommunikationen ville blive, hvor meget tid der kunne spares, og hvor meget mere du personligt – og din arbejdsplads – ville få ud af møderne? Og hvor mange penge arbejdspladsen ville spare i tid, ved at den mundtlige kommunikation blev effektiviseret?
Tænk på, hvis du ikke gik fra mødet og var træt i hovedet, fordi du skulle bruge energi på selv at udrække pointerne og måske også var nødt til både at læse og lytte på samme tid, da der blev vist tekstfulde slides samtidig med, at der blev talt? Det er utrolig trættende for vores hjerner at skulle multitaske på den måde!
Der er både energi og tid at spare, ved at give sine medarbejdere og dig selv værktøjer til god mundtlig kommunikation. Værktøjer til selvhjælp. Værktøjer til at blive klare i spyttet, strukturere oplæggene klart og målrette dem efter det output de der lytter har brug for. Hvorfor gør vi det så ikke? Hvorfor er det noget vi mener, man bare må blive bedre til med tiden, eller noget man ikke kan forvente af alle at de er gode til? Mit indtryk er, at vi behandler det som noget man enten er født med eller ej. Sikke noget vrøvl! Stærk mundtlig kommunikation, hvor man brænder igennem, og taler til sit publikum, kan læres! Ja faktisk kan dét, på nogle enkelte timer, at blive trænet i at bruge nogle enkle værktøjer, forbedre vores præstation fra den ene dag til den anden.