Skal du levere et oplæg, en tekst eller en præsentation efter påskeferien? Så gå ud i solen med blok og kuglepen. Gå hen et sted hvor det er hyggeligt og rart, i stedet for at tvinge dig ind til computeren med tanker om ’årh, nu skal jeg også have kigget på det’.
Undskyld, men kan du ikke forklare mig …….?
– Sådan håndterer du kritiske spørgsmål:
Vi kender det alle sammen. Vi har forberedt et oplæg. Vi har været nervøse og spændte, men vi har også noget, vi gerne vil fortælle. Og så bliver vi afbrudt.
Tal til rygsækken
Målgruppe, målgruppe, målgruppe …
Hvem er de egentlig, dem du skal tale til til en konference, et gå-hjem-møde, en salgspræsentation – eller dine egne medarbejdere? Hvad er dine kolleger eller medarbejdere interesserede i, når du skal give dem en status på det projekt du sidder med? Hvad fanger dem, du skal undervise i brugen af sociale medier, førstehjælp eller arbejdsmiljøregler?
Jeg falder selv utroligt let i fælden med, at fortælle ‘om’ noget, for nogen, i stedet for at prøve at ramme mere direkte ind i det, de er optagede af.
Nuvel, man ved ikke altid på forhånd lige hvor andre er – men man kan finde ud af det. Det kan man gøre på forhånd ved at researche, spørge – ‘hey, kollega’, når jeg nu i morgen på mødet skal fortælle om ‘det’ og ‘det’, hvad har du så mest brug for at blive opdateret omkring?’ Eller hvis man er rigtig sej, starter man sit oplæg ved først at spørge folk: ‘Hvorfor er du kommet for at høre dette oplæg?’ og videre: ‘Er det det samme der har tiltrukket jer andre?’ Så får du fra starten et rigtigt godt pejlemærke på, hvor de er henne, og hvad du i hvet fald skal komme ind på, for ikke at tabe deres opmærksomhed. Samtidig har du også engageret dem fra starten – det er så rart som publikum at blive engageret, fordi så oplever man en kontakt til dem der taler, man føler, at man bliver hørt på, og så er velvilligheden overfor taleren meget større. Og min påstand er, at man husker meget mere af det der blev sagt, fordi det der sker, når man bliver inddraget er, at man meget mere aktivt forholder sig til det, der bliver sagt, end hvis man bare passivt sidder og lytter og ‘tager imod’.
Men der er også en anden øvelse du kan lave, på forhånd, der også vil hjælpe dig til at spore dig ind på dit publikum.
- Sæt dig ned, og tænk over hvem din målgruppe er.
- Se dem for dig. Hvem er de? beskriv dem. Se for dig den rygsæk de alle har med sig om hvem de er, hvad de laver, tidligere erfaringer etc.
- Beskriv deres interesser, hvad de interesserer sig for, hvad de brænder for. Det vil give dig et indtryk af deres verden og hvor de er henne, og hvad du så kan bruge af eksempler, sprog, stil og historier som rammer ind i deres verden, så oplægget bliver relevant for dem.
- Tænk så over: Hvad vil de kunne bruge det du siger til? Og gør det tydeligt for dem, i dit oplæg: Hvad er det helt konkret, du mener, at de kan bruge det til?
Selvfølgelig kan du aldrig helt vide præcist, hvem de er, hvor de er henne mentalt, og hvad hver enkelt vil kunne bruge det til. Men har du gjort dig tanker om det inden, bliver dit oplæg meget mere nærværende og relevant for dem du taler til. Og gør du det klart, hvad de kan få ud af dit oplæg, er chancen for, at det bliver tydeligt for dem, meget større end hvis du ikke havde tænkt over det.