Sådan gør du dit emne spændende

Hej du,

Jeg håber du har det dejligt, og at det går fantastisk med at tage ordet, dele dine pointer med verden og øve på det, der gør dig bedre!

Jeg er lige kommet hjem fra USA, hvor jeg for anden gang oplevede Brendon Burchard på hans High Performance Academy. Et fire dages seminar hvor han guidede alle os 900 deltagere intenst igennem teori og øvelser til at connecte til vores passion, værdier, ambitioner, praksis og hvordan vi lever vores liv derfra.

FIND DIN PASSION I OPLÆGGET – HVER GANG!

Jeg spurgte, inden jeg tog derover, mig selv: ”jamen – du HAR jo været på det én gang, så hvorfor tage derover igen? Jo fordi noget i mig vidste, at det aldrig er det samme, at møde det samme stof to gange. Jeg er et nyt sted, når jeg møder det anden gang. Brendon er heller ikke det det samme sted. Derfor føltes mange pointer som nye, fordi jeg var et andet sted og forstår dem på en ny måde.

På samme måde kan vi heller ikke opføre os som en båndoptager og holde det samme oplæg på præcis samme måde to gange: Du skal, hver gang du skal holde et oplæg, finde din passion i det.

Hør hvorfor og hvordan du gør i videoen :[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=48HtAvVHaTA&list=PL8X2Nt-ykG-NFh1Iunm7kamstv_Tlnikk[/youtube]

Sæt dig ned og stil dig disse spørgsmål for at få mere energi, motivation og inspiration ind i din næste præsentation – tro mig, dit publikum kan mærke det og vil elske dig for det!

  • Hvorfor er denne præsentation vigtig?
  • Hvilket formål og mål tjener den?
  • Hvorfor glæder jeg mig til at holde den?
  • Hvilken forskel vil den gøre, for de, der kommer til at høre den?

Til vi ses igen,

Grib ordet – verden vil høre din stemme!

Kærlig hilsen,

Annette Bjerre Ryhede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *