Læs videre “Hvorfor dit publikum ikke skal kunne lide dig”

"/>

Hvorfor dit publikum ikke skal kunne lide dig

Og hvordan jeg lærte det, på den rigtig hårde måde!

Vidste du, at hver gang, du holder en præsentation, er der to banehalvdele: Din og publikums?

Vidste du, at jo mere du prøver at få dit publikum til at kunne lide dig, jo mere mister du din integritet og dermed din gennemslagskraft?

Vidste du, at det faktisk gør dem usikre?

De bliver usikre, fordi de kan mærke, at du har brug for noget fra dem, som de gerne selv vil bestemme, om de vil give. Det bliver til en kontrakt i stedet for noget, de frivilligt giver.

 

JEG MÅTTE LÆRE DET PÅ DEN HÅRDE MÅDE
I 2010 stod jeg i et undervisningslokale på RUC med et hold studerende. Jeg var kendt som en af de gode undervisere. Masser af energi og drive. Jeg havde talt på Speakers Corner i London, jeg havde min egen virksomhed, jeg havde været formand for Unge Kommunikatører og ansat i et Ministerium. Jeg havde kørt med klatten.

Nu var mit privatliv i ruiner og jeg havde mistet den famøse kontakt til mig selv. Jeg vidste ikke hvilket halmstrå, jeg skulle gribe fat i, for at føle mig stærk i mig selv.
Jeg havde lige haft 3 ugers fantastisk workshop, med studerende der var PÅ! Så havde jeg lige været ude og holde oplæg hele weekenden. Og så stod jeg der, med en flok, der ikke rigtigt gad det, vi skulle, og som gloede ind i skærmene.

 

“MY DANCING SPACE – YOUR DANCING SPACE”
Måske kunne de mærke, at jeg kørte på lånte ressourcer. De kunne helt sikkert mærke, at jeg havde brug for deres energi, for at kunne give energi. Byttehandlen var i gang. De var voksne nok til at vide, at det ikke var deres ansvar. Energien forsvandt ud af rummet. Jeg prøvede at smile endnu mere. Jeg prøvede at være autoritær. Lige lidt hjalp det. De havde sagt nej tak til kontrakten.

Jeg lærte mere på de 3 uger om, hvordan man faciliterer, end jeg havde lært af bøgerne om pædagogik og facilitering. Praksis er bare altid den bedste læremester!
Jeg lærte hvad der er min banehalvdel og hvad der er mit publikums banehalvdel. Jeg lærte hvor vigtigt det er, at jeg holder nallerne hjemme på min egen!

Jeg lærte, at det er afgørende, at vi:

 

DETACHER FRA PUBLIKUMS REAKTION
Det vil sige, at vi ikke er ligeglade, og at deres reaktion vil påvirke os, men at vi ikke er afhængige af deres ros eller opmærksomhed. Vi skal med andre ord ikke kræve, at vores publikum giver os noget.


INVITERER
PUBLIKUM IND I EMNET

Det betyder, at selvom vi kan mærke, de er fraværende, kigger i telefonen etc., så bliver vi hjemme på vores egen banehalvdel. Vi bliver (så vidt muligt) ikke (synligt) irriterede. I stedet viser vi publikum, at så snart de er klare til at komme med på vognen, så er de meget meget velkomne. Det SKAL være deres eget valg at være med.
Bliv på din egen banehalvdel og giv dit publikum invitationen til at være med – de vil elske dig for det!

 

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

Vil du have mig som din coach? Læs mere om 1:1 Speakercoaching her


Få bygget hele dit fundament
som en succesfuld kommunikatør med hjerte og integritet:  Kom med på mit heldagskursus Bliv Hørt


Lær hvordan du omsætter nervøsitet til gennemslagskraft her 

 

KUNNE DU BRUGE DETTE INDLÆG? 

Giv din kommentar med på vejen nedenfor, del med dine venner og skriv dig op til mit nyhedsbrevet her, så er du sikker på at få alle guldkornene hver uge!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ARTIKULATION