Elevatortalen – sådan sælger du dig selv!

Den gode elevatortale fortæller i allerførste sætning, hvilken værdi det er, du skaber!

På 30 sek.

Når du fx er jobsøgende, skal du fortælle, hvordan lige præcis dét, du laver og kan, skaber værdi for din fremtidige arbejdsgiver.

Du skal tænke på, hvad han eller hendes behov er, og så fortælle, hvordan du bidrager til at fylde det behov.

 

RAM BEHOVET
Har din fremtidige arbejdsgiver derfor et ønske om og behov for at:

–       gøre sine medarbejdere trygge under en forandringsproces, eller

–       øge antallet af kunder, eller

–       udvikle et nyt produkt til et nyt behov på markedet, eller

–       blive opfattet professionelt af samarbejdspartnere, eller

–       øge graden af kundetilfredshed

 

Så skal du ramme lige ind i dette og fortælle, hvordan du løser problemet.

Jo mere du kan zoome ind på hans eller hendes kernebehov og gøre det helt tydeligt, hvordan du skaber værdi her, jo  tættere er du på kontrakten.

Når du arbejder med din elevatortale, skal du hele tiden tænke på en helt specifik arbejdsgiver, du gerne vil ansættes af. Giv ham eller hende navn, virksomhed og skriv ned hvad dennes kerneopgave og hovedinteresse.

Så kan du nemlig plukke imellem dine spidskompetencer, succeshistorier og faglige interesser, og vælge lige præcis dem, der i en samlet fortælling vil vise og bevise, hvordan du kan løse opgaven.

På denne måde viser du både, at du har forstået virksomheden, og at du formår at sætte dig ind i hvad den har brug for, og levere det (indenfor dit felt).

 

GØR DIN ELEVATORTALE TIL EN SUCCES:

–       Gør den levende og super let at forstå (undgå alt muligt teknisk og fortæl hvordan du skaber værdi og giver dem det, de drømmer om.

 

–       Gør den konkret så den skaber billeder, og associationer inde i hovedet på din målgruppe. Så er den også lettere for dig selv at huske

 

–       Gør den mundret: Korte sætninger. Og den skal ’ligge godt’ i munden, når du siger den højt. Så tal den frem. Bliv ved. Til du kan mærke at nu er den der.

 

–       Sæt det vigtigste i starten, så det er sagt, hvis elevatorturen går meget stærkt.

 

Min elevatortale ser fx sådan her ud:

Jeg lærer ledere, konsulenter og politikere hvordan de brænder igennem på en talerstol. Jeg hjælper dem med at finde deres gennemslagskraft, så de når deres mål med deres kommunikation og kan bruge de unikke muligheder i mundtlig kommunikation strategisk. Jeg har siden 2006 undervist, rådgivet og trænet mere end 2500 mennesker hos bl.a. Kriminalforsorgen, Maersk Drilling og Great Place to Work. Jeg brænder for at give dem en stemme, og jeg slipper ikke nogen, før de siger: ’Nu virker det’.

 

Vil du have udviklet din elevatortale og lære hvordan du sælger dig selv til jobsamtalen og kaffemøder? Så kom med til foredraget SÅDAN FÅR DU DIT DRØMMEJOB den 25. februar i København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *