Læs videre “Er det dig – eller dine slides – der styrer præsentationen?”

"/>

Er det dig – eller dine slides – der styrer præsentationen?

På ALLE mine kurser finder deltagerne ud af, at de er bedre uden slides!

Langt de fleste kommer ind ad døren med en vane om at bruge slides OG et mindset om at ’kommer jeg ikke med slides, tror mit publikum ikke at jeg har forberedt mig. Det er uanset om de arbejder hos IKEA, DSB, i en fagforening eller en kommune.

Når jeg tager deres slides fra dem får de en aha-oplevelse!

  • De finder ud af, at de godt kan uden
  • De finder ud af, at deres publikum faktisk får endnu bedre fat i budskab og pointer uden slides
  • De finder ud af, at det bliver meget rarere for dem at stå foran publikum og tale, fordi kontakten til publikum bliver stærkere

 

De bliver ligefrem HØJE af oplevelsen. De går derfra og siger: Det her skal de andre i organisationen også lære. De glæder sig til at holde præsentationer. De ved nu hvordan de tager kontrollen tilbage og spiller hovedrollen. De ved nu HVOR og HVORDAN de skal bruge slides til at styrke præsentationen i stedet for at drukne den.

 

DET SPØRGSMÅL DU SKAL STILLE DIG SELV

Forandringen sker ved, at i stedet for, at de tror de skal have ‘det hele med’, for at publikum forstår, hvad det handler om, så skal de i stedet tænke: “Hvis jeg kun må sige én ting, hvad er så det?” Herved finder de deres fokus. Herefter stiller de sig selv spørgsmålet: “Hvad skal med for at vise og bevise dette, når jeg står overfor lige præcis denne målgruppe? Og hvad skal ikke med? Når du først har dit fokus, er det meget nemmere at finde ud af, hvad der ikke skal med, fordi det ikke har noget med dette fokus at gøre. Less is more! ISÆR i mundtlig kommunikation. Når du har styr på dette, er du klar til at tænke på dine slides. Ikke før. Det gør du ud fra spørgsmålet: Hvad vil hjælpe mit publikum til at få brændt mine hovedpointer fast på nethinden? Og hvordan kan jeg gøre det med billeder, metaforer og figurer som de kan forstå på 3-5 sekunder?

 

VIL DU HAVE KONTROLLEN?

Jeg synes ikke, det kun skal være nogen få forundt at lære – jeg synes alle skal have værktøjerne til at blive hørt, få sit budskab ud i verden og gøre en forskel. Det kan du, når du kan se dit publikum i øjnene, samtidig med at du leverer dit stærke budskab. Dine slides bliver et tilvalg der styrker din præsentation i stedet for at udvande den.

Hvis du vil lære det, så skal du helt sikkert med på mit åbne heldagskursus BLIV HØRT.

Præsentation-6-P'er

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ARTIKULATION