Ren improvisation eller en overforberedt præsentation?

“Det er som om jeg er dårligere, når jeg improviserer, end når jeg har forberedt mig. Det paradoksale er, at jeg er bedre, når jeg ikke har forberedt mig, og vores CFO spontant beder mig sige noget om det kommende projekt, når vi fx står i Chile.”

Du skal op i helikopteren – men også lande den på jorden

Sådan sagde én af de ledere, jeg arbejder med i 360-graders lederkommunikation for nylig.
Jeg spurgte hende, hvad hun gjorde, når hun spontant blev bedt om at tage scenen, og hvad hun gjorde, når hun forberedte sig.
Det stod klart, at når hun improviserede, tog hun helt naturligt sit publikum med op i helikopteren, gav dem overblik og satte projektet i kontekst. Men det der manglede var, at hun fik landet helikopteren på jorden og givet sit publikum et eksempel, så de var helt med på, hvad det betød i praksis.

 

Planlagt helikoptertur med et skarpt fokus

Omvendt var det, når hun forberedte sine præsentationer. Her blev hun nede på jorden og gravede sig ned i alle detaljerne. Hun blev eksperten på projektet, der kunne svare på alt – publikum skulle jo have ’det hele med’.
Men hendes publikum manglede helikopterturen. De manglede også målretningen til dem. Hun druknede selv i alle detaljerne, og kom let til at miste fokus og tage afveje i stoffet. Hun manglede et klart fokus for hendes ord.
Hun havde skrevet de sætninger, hun gerne ville sige, ned. Når hun holdt præsentationen, prøvede hun at genkalde de sætninger, hun havde forberedt. Det gjorde hende distanceret fra hendes publikum. De fik en fremført tekst i stedet for levende tale. De fik ikke guidning. Hun fik ikke skabt opmærksomhed om det væsentlige.

 

Få buy-in til dit projekt: Improvisation + planlagt helikoptertur

 

Hendes oplæg støttede ikke det, hun havde brug for: Motivation for og støtte til projektet. Hun gik glip af muligheden for at få buy-in.
Derfor gik vi først i gang med at arbejde med målet for hendes præsentation: Når målet var buy-in til projektet, udvalgte vi alt det, der ville støtte, motivere og inspirere lige præcis hendes målgruppe til at give deres buy-in.

 

Vi arbejdede ud fra spørgsmålet: Hvad har lige præcis denne gruppe behov for at vide om dette projekt?  

Vi valgte fra og gav præsentationen et knivskarpt fokus.

 

Vi fandt også ud af, at det, der fungerede bedst for hende, var at have et talepapir, hvor der kun var 5 stikord:

  • et stikord der pejlede hende ind på den pointe, hun ville have frem i sin indledning
  • et stikord for hver af de 3 vigtigste pointer, der foldede hele præsentationen ud
  • og et stikord der pejlede hende ind på den pointe, hun ville have frem i afslutningen.

 

Intet andet.

Så holdt hun fokus og tog ikke på afveje. Det blev nemmere både at lette med helikopteren og lande den på jorden.

Når du taler, er du publikums guide ind i emnet. Du skal servere dem en færdig og overskuelig menu, hvor det tydeligt giver mening, hvorfor de får de retter, du serverer. Du skal både føre dem op i helikopteren og ned på jorden.

 

Vil du lære, hvordan du gør i praksis? Der er to pladser tilbage på heldagskurset Bliv Hørt den 19. november – og ja – kurset giver dig også mere personlig gennemslagskraft. 

 

Er I flere, der vil lære, hvordan I gør i praksis? Så kig nærmere på mine skræddersyede kurser i præsentationsteknik eller lederkommunikation

Kærlig hilsen

Annette

Jeg brænder for, at du brænder igennem

Bliv tryg foran publikum

Det øjeblik, hvor jeg kan mærke, at du VIL mig noget med din kommunikation.
Hvor jeg kan se, at du er selvsikker nok til at stille dig bag dit budskab.
Hvor din passion er frontrytter.

Hvor du gør alt hvad du kan, for at gøre dine ord tilgængelige for mig. Og hvor du mener, at jeg kan bruge dit budskab til noget.

Tal med intention

Også selvom det handler om bæredygtige afgrøder. IT-løsninger. Eller forskning på ældreområdet. Når du kommunikerer med dedikeret intention, bliver dit indhold spændende for mig. Jeg bliver pludselig interesseret i afgrøder, it og ældre. Du åbner en ny verden for mig, og jeg bliver beriget med din viden.

 

Du leder mig med dine ord

Du giver mig den viden, jeg har brug for, for at forstå området. Men du giver mig også en forståelse af området, som gør mig klogere. Som hjælper mig til at forstå verden lidt bedre. Og som hjælper mig til at forstå mig selv i verden lidt bedre. Det er her, du leder mig med dine ord.

Derfor berøver du verden, hvis du holder følelsen af noget, der vil deles, tilbage.
Hvis du ikke deler det med ord, bliver det ikke tilgængeligt for andre.

’Hvad har jeg, at bidrage med? Tænker du måske. Eller: ’Der bliver sagt så meget – og så meget ligegyldigt’.

Først og fremmest: Jeg tror dybt og inderligt på, at alle har noget vigtigt at bidrage med. Et perspektiv. Viden. Indsigt. Du har også ret til at sætte dagsorden. Til at blive hørt for dit perspektiv. Til at blive en del, af dem, der bliver taget alvorligt.

Hvis du er leder, projektleder eller ekspert, er det faktisk din pligt at hjælpe andre til at navigere og lykkes med dine ord.

Dernæst: Ja der bliver kommunikeret ekstremt meget i dag. Af samme grund opstår der hos mange af os et behov for at koble fra. Få frisk luft til at tænke vores egne tanker. Men også til at få ro. Lyt til det behov. Brug det. Det er nemlig her, du finder ind til kernen i det, du har at dele. Med din næste undervisning. Din næste præsentation, briefing eller foredrag.

Kom væk fra al udenoms-svøb og ind til kernen med spørgsmålet: ”Hvad er det egentlig, jeg vil sige?”

 

Når du har fat i kernen, er det, du deler ikke fyld. Det er kvalitet.

Nu mangler du blot at målrette det til dit publikum, så du kan servere dit indhold som en appetitlig menu. En der beriger dem. Gør dem lidt klogere. Ændrer deres perspektiv. Motiverer og inspirer.
Det lærer du den 19. november.

Du lærer også, hvordan du bruger en struktur, der hjælper dig til at kunne huske, hvad du vil sige, når du åbner munden. Via dagens proces og øvelser får du ejerskab, passion og troværdighed ind i dit oplæg og din måde at formidle det på. Du lærer, hvordan du bruger dit kropssprog til at støtte det, du siger, og hvordan du får din stemme ud over rampen.
Dyk dybere ned i hvordan du bliver hørt her.

Med kurset følger selvfølgelig groundingøvelsen, min bog TAL TROVÆRDIGT, frokostbuffet, croissanter, økologisk kaffe og alle værktøjer omsat til worksheets der hjælper dig til hurtigt at forberede præsentationer, briefinger, taler og foredrag i fremtiden + en 1:1 session med mig efter kurset.

Kom med den 19. november

Varme hilsener

Annette

Hvorfor konkrete eksempler kommunikerer bedre

Gør som Bill Gates: Send en flok myg ind i rummet – og undgå bullshit bingo

Når du forbereder et oplæg, er du nødt til selv at komme til en grundig forståelse af det, du siger, for at du kan give andre forståelse. Men hvis du er ligesom mig, kan du godt komme til at forelske dig på det abstrakte plan og nørde rundt der.

Du bliver filosofisk og siger ting som ’hvordan vi tænker om kategorier’, ’således er sagen fuld af paradokser’, eller ’vi skal strategisk og innovativt være helt fremme i skoen’. Det er glimrende, at du, afhængigt af din målgruppe, også mestrer det abstrakte niveau, og kan anspore dit publikum til dybere refleksion og forståelse af det, du taler om – for tingene er sjældent sort-hvide. Problemet er, hvis du kun bliver på det abstrakte plan. Det er her, du kan blive offer for ’bullshit bingo’ – et begreb, jeg lærte at kende i en tidligere netværksgruppe: Hver gang, én af os begyndte at kloge os og kaste med fine begreber, var der en der råbte ’bullshit bingo’, hvis der ikke blev svaret på et af de afgørende spørgsmål:

Hvad betyder det i praksis?
Hvad skal vi gøre i handling?
Hvad er det helt konkret, du mener, der skal ske?

Hvis du ikke kan forklare tingene helt nede på jorden, får de sjældent gang på jord. Dine ord strander ved mødet. Hvorfor? Fordi du skal oversætte hvad du mener fra det abstrakte til det konkrete plan. Det er her, dine ord bliver substantielle.

Bill Gates gør malaria konkret med myg

Her kan Bill Gates inspirere os. I hans TED Talk om malaria valgte han at sende en levende flok myg ud til publikum, for at få dem til at kunne forstå, hvordan det er at leve i et land, hvor de er:

 

 

Glem ikke at svare på, hvad dit budskab betyder i praksis.

Kh Annette

 

Lær hvordan du gør det abstrakte konkret og brænd bedre igennem

Deltag på heldagskurset Bliv Hørt den 19. november i København. I er 5 deltagere på holdet, som modtager den viden, de metoder, værktøjer og den træning, der gør jer til sikre kommunikatører, der formår at brænde igennem med jeres budskab.

Læs mere om Bliv Hørt her

 

 

Hvordan kan Danske Bank bruge konkrete eksempler til at genoprette tilliden pga. hvidvasknings-krisen?

Læs min anmeldelse af Dansk Banks krisekommunikation på www.kforum.dk

Konkrete eksempler hjælper på tilliden - ARTIKULATION
Danske Bank samler krisehåndterings-handsken op

 

 

2 fælder forhindrer retorisk lederskab


RETORISK LEDERSKAB

Når du stiller dig op og kommunikerer dine budskaberne mundtligt, skal du opbygge tillid til dig for at få gennemslagskraft. Uden tillid til dig, får dit budskab ikke gennemslagskraft.

Fælde 1: Du mener ikke (helt) det, du siger

Den største barriere for tillid, er hvis du videreformidler et budskab uden ejerskab. Dit kropssprog afslører med det samme, hvis du ikke selv synes, det du siger er vigtigt, betydningsfuldt eller en god beslutning.

Derfor skal du finde ud af, hvordan du kan stå 100 % inde for det, du siger, når du tager ordet – hvilken vinkel på dit emne kan du stå inde for?
Hvad skal der til for, at du kan få dit budskab ud over læberne med 100 % overbevisning? Og hvordan skal budskabet lyde, for at du kan få det troværdigt over dine læber?

Fælde nr. 2: Du glemmer, at der er forskel på talesprog og skriftsprog

Publikum har lyttet til dit oplæg og ser meget koncentrerede ud. Måske er de blevet meget stille. Du er måske i tvivl om, hvorvidt nogen af dem er faldet i søvn?

Skriftsprog – som vi alle er meget trænede i – har laaange sætninger. Det er godt til at have mange informationer og være abstrakt, fordi modtageren kan slå op, understrege og læse i sit eget tempo.

Mundtligt sprog er godt til præcis det modsatte:
Her har du korte sætninger og publikums ører kan bedst fange pointerne, når du gør dem nærværende, aktuelle og konkrete for dit publikum.
Derfor skal du understrege dine 3 vigtigste hovedpointer med historier, cases, metaforer eller fysiske ting, der klart udtrykker dine pointer.

Så giver du publikum forståelse for hvordan tingene hænger sammen – men ikke nok med det – deres hukommelse vil elske dig for det. Det er retorisk lederskab.

Kh Annette Bjerre Ryhede

 

LÆR RETORISK LEDERSKAB

Lær hvordan du kommunikerer visioner med gennemslagskraft, bruger historiefortælling og argumenterer overbevisende på ARTIKULATIONs heldagskursus BLIV HØRT

ARTIKULATION