”Kan vi ikke kigge lidt på mine argumenter? Jeg skriver emails om, hvad jeg har brug for, fra andre afdelinger – men jeg får ingenting tilbage.”
”Det kan vi godt,” svarede jeg. ”Men lad os lige tage et skridt tilbage: Hvordan er din relation til de her mennesker? Kender du dem? Ved du, hvad der lige nu er øverst på deres dagsorden? Hvad de brænder for i deres arbejdsliv? Hvor længe de har arbejdet for organisationen osv.? Har du brugt tid på de her mennesker, inden de skal bruge tid på at hjælpe dig med dit projekt?”
Efter vores snak blev der trykket pause på eksekverings-knappen og i stedet play på relations-knappen. Det havde utrolig mange positive bivirkninger. Ikke bare blev det meget rarere for min klient at gå på arbejde, fordi han lærte sine samarbejdspartnere bedre at kende. Samarbejdet begyndte også at glide nemmere. Han fik noget tilbage, efter selv at have investeret.
Gode relationer er et værn imod misforståelser og konflikter
Men gode professionelle relationer er ikke gunstigt for et godt samarbejde. Gode professionelle relationer er også ifølge forskning et værn mod misforståelser og konflikter. Når vi har en god relation, så stiller vi spørgsmålene:
”Jeg er ikke helt med, vil du uddybe …..?”
”Så hvordan hænger x sammen med y …..?”, og
”Bare så jeg er helt med, er det, der er vigtigst, at vi ….?”
Så har vi tillid til, at vores spørgsmål bliver taget godt imod, og at den anden godt vil hjælpe. Når vi er modtager af spørgsmålene til vores præsentation eller briefing – og vi har en god relation – ja så er vi allerede i dialog og vi tænker ikke, at den anden spørger således for at finde hullerne i osten – men fordi de engagerer sig og gerne vil forstå det hele så godt de kan. ”We assume good intentions”, som nogle af mine klienter sagde i en workshop sidste år.
Gode professionelle relationer gør det også nemmere for os at tale om fejl, mangler og ønsker til forbedring. De gør det nemmere at være uenige og have forskellige interesser. Når vores relation er god, er det nemmere at gå ind i det konfliktfyldte og sammen kigge på vores uenigheder og finde en fælles vej at gå fremad.
Men efter år med covid:19 afstand og hjemmearbejde og afdelings- og faglige siloer, der måske har groet sig stærkere, har vi brug for at få styrket vores relationer. Få indhentet hinanden. Høre hvad hinanden sidder med, så vi ikke bare kan blive inspireret, men kan koordinere vores indsatser. Dele viden og arbejde mere på tværs.
I videoen i dette indlæg taler jeg bl.a. om, hvordan det at anerkende andre mennesker er et vigtigt område, når du vil styrke dine relationer til dine samarbejdspartnere og kolleger. Eller familie og venner.
Vi har ikke bare indført håndsprit og mundbind. Vi kæmper også med at holde de 1 meters afstand. Arbejde hjemme og få samarbejdet til at glide på distancen.
Nogle må lukke – andre omlægge produktionen.
Andre igen skal drifte under benspænd
Det kan hurtigt føles som et maraton, der er mikset med hækkeløb.
“Så snart vaccinen kommer, så skal jeg …..”
Vores savn efter de gamle sociale vaner vokser helt naturligt i os alle. Frustrationerne ulmer. Vi kan ikke få en dato for, hvornår alt dette er slut.
Hvilket mål tænder jeres motivation lige nu?
Én af de ting, der hjælper os med at overkomme afsavn, frustrationer og benspænd, er en mission, der går udover os selv. En opgave, der får os til at føle, at vi gør en meningsfuld forskel for os selv, vores nærmeste, vores kunder, borgere, medarbejdere – og samfund.
Det kan være inspirerende, at kigge på jeres mission og højere formål:
Hvad for en forskel, vil I at gøre?
For sikkerhed?
For sundhed?
For klima og miljø?
For diversitet og udvikling?
Og hvordan kan I lykkes med det, lige nu?
Hvilke særlige behov, kan I møde?
Fortæl historien om de mennesker, I kommer til at gøre en forskel for, så historien bliver nærværende, konkret og danner billedder på den indre scene.
Hvilke værdier binder jer sammen?
Jeres mission er motiverende, når den er i tråd med jeres personlige værdier. Tænk over, hvilke værdier, der binder jer alle sammen, som du kan koble til jeres mission. Måske ved du, at dine folk vægter sikkerhed højt. Sikkerhed for dem selv og jeres kunder, når de bruger jeres it-løsninger. Måske ved du, at de vægter tid til at tænke sig om og fordybe sig. Måske ved du, at de ikke bare vægter balancen mellem arbejde og privatliv højt, men også gerne vil give en god planet videre til deres børn?
Fortæl historien om den forskel, I vil gøre om en uge, om en måned og om et år, så dine folk kan mærke, at den er i tråd med deres grundlæggende værdier. Det giver jer en fælles oplevelse af at kæmpe for noget vigtigt – sammen. Selv på distancen.
Fortæl også historien om, hvad I har klaret
Inden du kan lede alles øjne hen på et nyt motiverende mål, kan det være en hjælp, at give dine folk en midlertidig forløsning. Et helle. Det kan du give ved at fortælle historien om, hvad I alle har været igennem sammen. Hvordan alle har bidraget. Hvilke udfordringer I har set i øjnene. Og hvad I har gjort – og lært undervejs, som har fået jer videre. Hvordan har I håndteret nedlukningen og samarbejdet hjemmefra? Hvordan er I lykkedes med at ændre produktionen, eller den måde, I laver jeres ydelser på, så den har imødekommet corona-restriktionerne?
Hvad har I lært og udvist, som er jeres helt særlige styrke, I skal mobilisere igen her i 2. fase? Brug alle jeres erfaringer, og det, dine folk har sagt, til at forme historien om, hvad I har overkommet. Også selvom det lige nu ikke har det udfald, I havde ønsket jer, er det vigtigt at få med. Det giver dine folk en ny forståelse af, hvad I har været igennem, og giver følelsen af at blive mødt og være sammen. Det kan styrke tilliden imellem jer. En ingrediens der er uundværlig for samarbejdet. Nu og i fremtiden.
For 3 år siden lavede jeg denne video med gode råd til forandringskommunikation. Eneste forskel i dag, forhold til de råd, jeg deler i videoen er, at vi ikke ved, hvordan verden ser ud om et par måneder. Derfor må vi selv tegne fremtiden. Med den forskel, vi ønsker at gøre.
Jeg ønsker dig al held og lukke med at dele historien om den rejse, I har været på, og med at sætte ild til jeres mission. Vi har brug for den.
”Der var engang tre brødre, som drog ud for at bejle til prinsessen“. Du kender begyndelsen på en god historie. Du har nok også allerede nu, dit eget indre billede på nethinden af de tre brødre?
Historier er guldet i din mundtlig kommunikation, fordi de får dit publikum til at danne deres egne billeder ud fra det, de hører. Billederne husker de bedre, end de husker informationer. Men ikke bare det. Historier giver din præsentation fremdrift. Fremdriften skabes via en dialektik imellem mødet med modstandere og hjælpere. Vi mærker spændingen og indlever os i historien. Vi bliver nysgerrige på, hvordan det falder ud.
Vi vil med. Helt til klimaks, hvor historien ender ved sit mål, og budskabet slås fast.
Selvom vi tænker, at det nok ender godt, så er vi ikke sikre. Det at komme med til slutningen forløser os. Vi vil forløses. Vi vil ikke blive efterladt uden at få slutningen med. Vi vil vide, om der er håb, en løsning, hjælp at hente, noget at lære. Når du lader dig inspirere og lærer af historiernes struktur og iboende dynamik, kan du bruge begge dele til at skabe fremdrift i dine præsentationer, briefinger, din næste tale eller dit næste foredrag.
”Joe … men jeg skal præsentere vores næste it-projekt. Jeg skal præsentere fakta. Analyser og overbevisende argumenter.
Bliver det ikke useriøst, hvis jeg blander historier ind i det? Og jeg kan slet ikke se, hvordan en struktur fra historiefortælling skal kunne bruges til mit stof?”
Det forstår jeg godt, du siger.
Ikke mindst fordi fakta-formidling typisk kalder på vores rationelle tækning, hvor historiefortælling kalder på vores kreative og empatiske sider. Men som du nok har hørt mig sige før, styrker du dit budskab og dine præsentationer, når du taler til flere sider af din modtager.
Brug sammenhænge og modsætninger i din præsentation
I stedet for at køre én af deres sider træt, skal du kombinere virkemidler. Det er dét, der gør, at dit publikum ikke er fuldstændig bombede efter din præsentation, men kan blive inspirerede. Motiverede. De kan tænke med på det, du siger. Der bliver plads til deres værdifulde synspunkter, idéer, og indspark, der beriger jeres opgaveløsning. Idégenerering – og også kritiske tækning.
Hvordan bruger du historiefortælling i praksis? Først skal du lade alle dine informationer ligge. Se nu på dit emne og dit budskab fra denne vinkel:
Du har måske set denne model før? Det er Greimas’ aktantmodel:
Prøv så at se, hvad der sker, når jeg om lidt fusionerer modellen med dit it-projekt.
Det er nemlig ikke kun mennesker og deres handlinger, der kan sættes ind i modellen. Det kan it-systemer, strategier, visioner, produkter, visioner, mål, arbejdspladser, kultur, din analyse også.
Når du sætter dit emne ind i modellen, kommer der en historie til syne. Historien om dit it-projekt:
Mål: Tidsbesparende & brugervenligt it-system. Modtagere: Vores kunder Givere: Os Hovedperson: Vores kunder Modstander: Tidsmangel; skal investere i læring og konvertere gamle filer Hjælpere: Vores kurser, vores guides, støtte og opmuntring, vores særlige design + tidsbesparelse i fremtiden
”Jo, men mit publikum ved jo godt, hvad der er vores udfordringer og muligheder. Det giver da ingen mening at fortælle dem om det?”
Jo det gør det. Du præsenterer ikke udfordringer og hjælpere som nyheder for dit publikum men som bindeled i din historie om status på dit it-projekt.
Du skal præsentere de to elementer for at give historien fremdrift, så dit publikum bliver vækkede og lytter.
Brug aktantmodellen til at skabe spænding i dine præsentationer:
”Men som, I ved, så har vi nogle udfordringer på vejen til vores mål; – Vores kunder er presset på tid – De skal investere i oplæring i det nye system – De skal konvertere deres filer til det nye system.
Den måde, vi hjælper dem over udfordringerne, er ved at ….
Status er nu på vores kurser/guides/design …… Men vi er ikke helt i mål med …. Derfor skal vi de næste 2 uger have fokus på ……..”, ”derfor er det afgørende for projektets fremdrift, at I ….”
Prøv nu at sætte det, du arbejder med ind i modellen, og se hvad der sker med din måde at tænke om det på – men også med din måde at formidle det på.
Ganske rigtigt. Du får dynamik ind i stoffet.
Du kan se sammenhængene. Stoffet bliver langt mere spændende. Det bliver også nemmere for dig at huske de forskellige pointer, du skal af med, fordi strukturen binder elementerne sammen på en måde, der taler bedre til din hukommelse. Din hukommelse elsker nemlig kontraster, dynamik, følelser og stemninger, som du får frem, når du veksler mellem ’det der hjælper os’, og ’det, der udfordrer os’.
Brug historiefortælling til at kommunikere forandringer
Der er et niveau mere til din historiefortælling. Et niveau, der tager dit publikum på en længere rejse. Ikke bare forbi modstandere og hjælpere, men hen til et vendepunkt. Et vendepunkt, hvor det bliver lysende klart, hvorfor vi ikke kan fortsætte som vi gør nu. Med klimaet/vores arbejdsliv/vores tid/vores sundhed/vores projektledelse/vores strategi/vores vaner/vores organisering/vores kundeservice/vores …(…?)
Niveauet hedder ‘The Hero’s Journey’ og den har en klar struktur. Strukturen fører dit publikum over vendepunktet og hen til det nye. En ny tænkning. En ny plan. Ny adfærd. En ny forståelse. Ny motivation.
Derfor er strukturen særligt velegnet til at indføre mennesker i forandringer. Så forandringerne ikke bare bliver ord på en PowerPoint eller i fine kasser i excel. Men føles mere virkelige. Og lidt mere meningsfulde. Strukturen går langt videre end aktantmodellen.
Hvis du vil have strukturen, der omdanner dine informationer til en medrivende historie, der kan inspirere og motivere, så ligger den klar til dig her, sammen med optagelsen af mit foredrag ”Sæt ild til dit budskab”.
I foredraget bruger jeg the Hero’s Journey og guider dig til at bruge den.
Prisen er 349,- inklusiv moms.
Tilmelder du dig ét af mine onlinekurser inden mandag den 13. juli kl. 12, får du struktur-værktøj, foredrag og bonusmaterialer med gratis.
Tilbuddet gælder alle mine onlinekurser – også dem med min bog og 1-1 coaching.
