Kategori: Dialog

Udgivet den

Styrk dine relationer og samarbejdsevner

Samarbejde ARTIKULATION

 

”Kan vi ikke kigge lidt på mine argumenter? Jeg skriver emails om, hvad jeg har brug for, fra andre afdelinger – men jeg får ingenting tilbage.”

”Det kan vi godt,” svarede jeg. ”Men lad os lige tage et skridt tilbage: Hvordan er din relation til de her mennesker? Kender du dem? Ved du, hvad der lige nu er øverst på deres dagsorden? Hvad de brænder for i deres arbejdsliv? Hvor længe de har arbejdet for organisationen osv.? Har du brugt tid på de her mennesker, inden de skal bruge tid på at hjælpe dig med dit projekt?”

Efter vores snak blev der trykket pause på eksekverings-knappen og i stedet play på relations-knappen. Det havde utrolig mange positive bivirkninger. Ikke bare blev det meget rarere for min klient at gå på arbejde, fordi han lærte sine samarbejdspartnere bedre at kende. Samarbejdet begyndte også at glide nemmere. Han fik noget tilbage, efter selv at have investeret.

 

Gode relationer er et værn imod misforståelser og konflikter

Men gode professionelle relationer er ikke gunstigt for et godt samarbejde. Gode professionelle relationer er også ifølge forskning et værn mod misforståelser og konflikter. Når vi har en god relation, så stiller vi spørgsmålene:

  • ”Jeg er ikke helt med, vil du uddybe …..?”
  • ”Så hvordan hænger x sammen med y …..?”, og
  • ”Bare så jeg er helt med, er det, der er vigtigst, at vi ….?”

 

Så har vi tillid til, at vores spørgsmål bliver taget godt imod, og at den anden godt vil hjælpe. Når vi er modtager af spørgsmålene til vores præsentation eller briefing – og vi har en god relation – ja så er vi allerede i dialog og vi tænker ikke, at den anden spørger således for at finde hullerne i osten – men fordi de engagerer sig og gerne vil forstå det hele så godt de kan. ”We assume good intentions”, som nogle af mine klienter sagde i en workshop sidste år.

Gode professionelle relationer gør det også nemmere for os at tale om fejl, mangler og ønsker til forbedring. De gør det nemmere at være uenige og have forskellige interesser. Når vores relation er god, er det nemmere at gå ind i det konfliktfyldte og sammen kigge på vores uenigheder og finde en fælles vej at gå fremad.

Men efter år med covid:19 afstand og hjemmearbejde og afdelings- og faglige siloer, der måske har groet sig stærkere, har vi brug for at få styrket vores relationer. Få indhentet hinanden. Høre hvad hinanden sidder med, så vi ikke bare kan blive inspireret, men kan koordinere vores indsatser. Dele viden og arbejde mere på tværs.

 

I videoen i dette indlæg taler jeg bl.a. om, hvordan det at anerkende andre mennesker er et vigtigt område, når du vil styrke dine relationer til dine samarbejdspartnere og kolleger. Eller familie og venner.

 

Læs mere om mine workshops og forløb i samarbejdskommunikation her

 

Udgivet den

Hvad kan jeg gøre for dig?

Han sad helt fremme på sin stol. Som var han ved at lette fra den. Hans blik var intenst. Hans stemme insisterende. Kontrolleret. Men frustrationen var til at høre:

”Hvorfor kan jeg ikke blive en del af den screeningsprocess?

Jeg føler, det er totalt spild af mig og min faglighed, at direktøren vil køre det hele selv. Jeg er jo netop ansat til at være med!”

Hvad kan jeg forbedre i min kommunikation, for at han forstår, at han skal bruge mig? …”spurgte han mig.

” …Eh ja … hrem,” lød svaret. Jeg rømmede mig for at få lidt tænketid i coaching-sessionen.

Der er nemlig ikke noget enkelt svar på det spørgsmål. Slet ikke, når vi ikke kender direktørens årsag.

Jeg tog derfor casen op, da jeg havde lidt tid med en meget dygtig erhvervscoach. Hun kiggede på mig, og sagde:

”Hvad kan jeg gøre for dig?
Har han spurgt direktøren om det?
Hvis han ikke har oparbejdet en relation til direktøren, hvor det er tydeligt for direktøren, at han hver dag er der for at hjælpe ham – Ikke for at tjene sin egen faglige hest, men for at hjælpe direktørens dagsorden – så bliver det svært. Relationen skal simpelthen have førsteprioritet.

Doing … !
Hvor havde hun ret.

Når vi bliver forhippede på det, vi selv gerne vil opnå, får vi ofte et tunnelsyn, hvor vi ikke ser andet end vores eget behov eller ønske. Også selvom vi mener, at det vi kommer med, rent faktisk kan tjene andre og tjene vores fælles mål. Så lytter vi ikke rigtigt.

I virkeligheden er det rimelig enkelt:

Hvis du vil have andre til at gøre noget for dig; f.eks. prioritere dit projekt, svare på dine mails, sende dig data, inddrage dig …

Ja så er det en hjælp først at vende blikket mod dem. Og stille spørgsmålet:

Hvad kan jeg gøre for dig?

Det skal vi arbejde med den 23. juni på heldagskurset i præsentationsteknik. Et skarpt og empatisk blik på dit publikum er nemlig hele udgangspunktet for et skarpt oplæg og en skarp præsentation.

Læs alt om kurset her

(Kan du ikke den 23. juni gentager jeg kurset igen den 15. september.)

Baby med på arbejde

Du har ikke hørt fra mig i lang tid. Det er fordi, jeg først og fremmest har været optaget af min relation til den sidst ankomne til børneflokken, lille August, der bliver et år på fredag.
Hvis du har fulgt med på LinkedIn eller Instagram har du nok set, at min barsel ikke har været arbejdsfri. Så mens August har sovet en god lur, har jeg arbejdet. Når jeg har mødtes med mine kunder, har han hygget sig med sin far. Vi er meget heldige, at vi har kunnet køre denne model, (som du kan læse mere om i dette interview). (Nu begynder August stille og roligt i dagpleje, og jeg får tid til at skrive til dig igen :).

Sjovt nok har langt størstedelen af de opgaver, jeg har arbejdet på dette år, netop handlet om relationer.

  • Om at blive rystet sammen igen efter corona-pandemien
  • Om at lære hinanden at kende i en nystartet virksomhed – og få det bedste samarbejde
  • Om at finde og italesætte virksomhedens værdier  – og bruge dem i kommunikation & samarbejde
  • Om at dyrke og styrke en sund intern kommunikations-kultur
  • Om at kommunikere og samarbejde virtuelt på tværs af lande og tidszoner
  • Om at dyrke en sund feedback og læringskultur.

Det vil jeg skrive meget mere om i mit næste nyhedsbrev.

Men indtil da kan du læse lidt mere her. 

Hvad kan jeg ellers gøre for dig?
For at du bliver inspireret?
Får nye værktøjer?
Når din dagsorden?

Send mig en linje, eller giv mig et kald.

Kærlig hilsen

Annette

Udgivet den

Sådan siger du fra

For en del år siden havde jeg ansvaret for en kampagne. Jeg var kommet godt i gang med strategi, initiativer og planlægning.

Min chef indkalder til et møde, hvor vi skal tale om kampagnen. Han indkalder to andre fra organisationen, der har interesse for den type af kampagner. Vi møder op.

Min chef tager ordet, og siger nogle overordnede ord om, hvad han håber, kampagnen kan gøre. Så beder han de to indbudte komme med deres input til, hvordan de mener, vi får en god kampagne. De skyder i øst og vist med hvad de mener er vigtigt. Så runder han mødet af og siger tak for i dag.

Jeg var blot en smule paf. Jeg tænkte: ”Hvad er det lige, jeg sidder her for?” Det møde gav ingen værdi for mig og kampagnen, fordi deres input aldrig bevægede sig ned på det konkrete plan. Der kom ingen tanker på bordet, jeg ikke selv havde gjort mig, da jeg begyndte arbejdet.

Det var ikke fordi min chef ikke vidste, hvor langt jeg var i arbejdet. Jeg orienterede ham løbende. Jeg oplevede at mødet var total spild af tid. For dem, der var indkaldt og mig. Jeg gik lidt rundt om mig selv med en kop kaffe. Følelsen i maven af at ’det her er helt skævt’ blev hængende.

Så bankede jeg på døren til min chefs kontor og spurte ham, om han havde fem minutter. Det havde han. Jeg sagde, at det var et plus, der var engagerede kræfter, der bakkede op om kampagnen, men at mødet ikke havde givet værdi til mit videre arbejde.

Jeg forklarede, at set fra mit perspektiv, ville jeg langt bedre kunne bruge deres input, hvis de var blevet fremlagt hvor langt vi var i kampagnen; vores strategi, indsatser og vores plan. Så kunne de have givet deres input til det.

Min chef lyttede. Han forklarede, hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Det vigtigste var, at interessenterne skulle føle sig hørt, så de støttede arbejdet. Men han endte også med at komme frem til, at de selvfølgelig skulle kende til vores tanker, plan, strategi og hvor langt vi var.

Fremadrettet blev jeg hevet på banen for at fortælle om status på arbejdet med kampagnen, og interessenterne blev hevet ind for at give deres støtte og input til arbejdet. Det gjorde en kæmpe forskel for kampagnens fremdrift.

Jeg gik ind og sagde fra

Det skete ikke uden massiv uro i maven og dirren på stemmen. Det skete ikke uden, at jeg var nervøs for, hvordan min chef ville tage det. Jeg gjorde det, fordi jeg simpelthen ikke kunne se værdien og pointen med det, der var foregået. Måske var der en pointe, jeg ikke kendte til – og som jeg havde brug for at kende til, for at min rolle og mit arbejde gav mening. Men måske havde jeg også en pointe med, hvordan vi kunne få endnu mere ud af vores møder og samarbejde. Begge dele var rigtige.

 

Hvorfor er det så svært at sige fra?

Det er svært at sige fra, fordi der er følelser på spil. Det kan f.eks. være frygt for, hvad den eller de andre tænker om dig, hvis du siger fra. Vil de stadig kunne lide dig, hvis du siger fra? Og hvad kan det have af konsekvenser? Vil de straffe dig? Ignorere dig? Se ned på dig? Fyre dig? Det er følelserne og konsekvenserne, vi er bange for, når vi er utrygge ved at sige fra.

Det er ikke nemt for nogen af os. Men det er en evne, du kan udvikle. Jeg vil derfor gerne invitere dig med til denne workshop, hvor vi bl.a. skal arbejde med:

 

3 afgørende trin, når du siger fra

  1. Beskriv det, du oplever, der er foregået: Sæt ord på, der er så objektive som overhovedet muligt.Fx: ” Vi møder op til mødet. Du indleder og taler om … så giver du mødet til, … som du beder tale om … og så ….”

  2. Giv din tolkning og dit perspektiv: Bliv på din egen banehalvdel og tag ejerskab for din tolkning, så du giver rum til, at der også kan være andre tolkninger af situationen:

    ”Set fra mit perspektiv, som ansvarlig for kampagnen, så ….”

  3. Kom med dit behov og din opfordring: Så hvad foreslår du, at I/den anden gør i fremtiden – og hvorfor?:

    ”Derfor vil det give større værdi til arbejdet med kampagnen, hvis vi …..”

Der er 4 ting, du ikke må glemme, når du siger fra:

  1. Gå lidt tættere på den eller dem, du siger fra overfor

    Det virker ikke så godt, hvis du står i den modsatte ende af lokalet. Gå hen til den, du taler til. Sæt dig med et åbent og imødekommende kropssprog.
    I nogle situationer kan det endda være et plus, at du sætter dig ved siden af den anden i stedet for overfor.

  2. Sørg for at have øjenkontakt

    Kig så vidt muligt ikke væk, så de kan se, at du mener det. Jeres øjenkontakt hjælper jer til at lytte og imødekomme hinanden.

  3. Tal som et helt menneske – til deres menneskelighed

    Prøv at lade være med at lukke af og gøre dig hård. Stå ved dit behov – og mind samtidig dig selv om, at der kan være ting, du ikke ved, som giver en god forklaring på det, der er foregået.

  4. Vær klar til at indgå et kompromis

 

Vil du gerne blive bedre til at sige fra?

Vil du gerne have metoder, værktøjer, fifs og træning? Det er nemlig det, der skal til. Det får du den 16. april, hvor jeg holder workshoppen Sig Fra kl. 13:30-17:00 i København.

 
Læs mere om workshoppen Sig Fra her

Jeg glæder mig til at se dig,

Kh Annette

 

Kunne du bruge dette indlæg? Få det næste til at lande i din indbakke.

Du modtager samtidig, gratis, min e-bog: Tag ordet med succes

ARTIKULATION