Kategori: Artikler

I et land og samfund hvor vi har følt os trygge i mange år, bliver den måske sværeste omstilling – den psykologiske: At vi går fra en tillidsbaseret tilgang til en mere opmærksom eller agtsomt – måske endda direkte vagtsom tilgang.

Sommerferien er slut, og for mange virksomheder med tilknytning til kritisk infrastruktur går arbejdet nu i gang med at implementere CER-direktivet og NIS2-direktivet som trådte i kraft hen over sommeren.

Det kan umiddelbart lyde som en temmelig tør affære, men som organisationspsykolog kan jeg ikke andet end tro, det det bliver en utrolig spændende udfordring at få omsat lovstof og guidelines til praksis i virksomhederne – både de offentlige og de private.

Det bliver på mange klassisk strategisk kommunikation og organisationspsykologi, målrettet et skift i mindset, hvor vi alle bliver lidt mere opmærksomme i dagligdagen på de hændelser som kan få betydning for at hverdagen kan blive ved med at fungere.

Det vil betyde der skal udvikle udvikles og trænes beredskabsplaner på mulige hændelser og udarbejdes virksomhedsspecifikke opmærksomhedskampagner så de ansatte kan være opmærksomme på risici i dagligdagen.

Der bliver brug for kommunikation og ledere der kan ”tale så mærkes” så der skabes vedvarende opmærksomhed omkring vaner og adfærd støtter op omkring en sikkerhedskultur.

Hvad er CER og NIS2 og hvorfor er det vigtigt for mig?

Den internationale konkurrence mellem stater, og særligt stormagter, er intensiveret i de seneste år. Særligt Ruslands og Kinas aktiviteter er i myndighedernes søgelys i forhold til hybride aktiviteter som forstyrrer samfundets sikkerhed.

EU har derfor udviklet retningslinjer for medlemslandenes håndtering af nationalt beredskab for at beskytte samfundet mod naturskabte katastrofer som følge af oversvømmelser, voldsomt vejr og rumfænomener, men også mod menneskeskabte konflikter og katastrofer som følge af kriminalitet, konflikt og krig.

CER-direktivet (Critical Entities Resilience) og NIS2 (Netværk and Information Systems Directive 2) er begge udviklet i EU med henblik på at sikre robusthed i samfundet særligt omkring cybersikkerhed og kritisk infrastruktur.

Som en digitaliseret nation har Danmark også en betydelig sårbarhed over for nedbrud i den digitale infrastruktur, som styrer vores økonomi, transport og kommunikation, men også mange steder driften af maskiner og enheder, der er afhængige af at kunne monitoreres og styres via internettet – de såkaldte Internet of Things (IoT).

Sikkerhedskultur handler (også) om at flytte følelser, tanker og adfærd

I et land og samfund hvor vi har følt os trygge i mange år, bliver den måske sværeste omstilling – den psykologiske: At vi går fra en tillidsbaseret tilgang til en mere opmærksom eller agtsomt – måske endda direkte vagtsom tilgang.

Scenariet fra beredskabsstyrelsen er, at vi allerede nu skal kunne klare os selv i tre dage uden hjælp fra myndighederne. I november 2024 offentliggjorde DR en undersøgelse som dog viste, at to tredjedele af befolkningen, at de ikke har gjort sig klar derhjemme.

Det billede som tegnes af myndighederne viser, at store stater er motiverede for at påvirke dagsordener og holdninger i vores samfund, overføre teknologier, de kan bruge til våbenindustrien eller sætte dem selv teknologisk i front, udøve chikane via cyberangreb eller sabotagevirksomhed.

Selv mindre hændelser kan resultere i kaskadeeffekter, hvor det offentlige Danmarks forskellige sektorer kan blive udfordret på at levere den service, vi tager for givet i hverdagen.

Kunsten her bliver at bevare både den sunde fornuft, og de værdier vi sætter pris på i et samfund baseret på tryghed og tillid. Både til hinanden, til myndigheder og til fremmede -men samtidig sikre et system, som er robust til både at forebygge og håndtere hændelser og hurtigt genetablere tillid og kontinuitet.

I Artikulation tror vi, at de næste år frem mod en fuld implementering af CER-direktivet i juli 2027, vil udvikling og træning af medarbejdere særligt skulle fokus på træning i beredskab, sådan at de enkelte virksomheders beredskab er gearet til at håndtere både det aktuelle trusselsbillede, men også være i stand til at ændre sig løbende – da et trusselsbillede er dynamisk og kan ændre sig, når forholdene i omverdenen ændrer sig.

Det er der en stor kommunikationsopgave i at få til at lykkes, sådan at budskaber og pointer når ud til alle dele af en virksomhed.

Beredskabskommunikation kan blive et nyt sprog der skal læres

I starten af min karriere arbejdede jeg med at udvikle et krisepsykologisk beredskab i Kriminalforsorgen. Det var et spændende arbejde for en ung organisationspsykolog og formede på mange måder mit mindset som konsulent.

De tre vigtigste erfaringer, jeg fik med fra det arbejde, var:

1. Ansvaret for beredskabet skal forankres hos en ledelse, der er til stede 24 timer i døgnet, 365 dage om året, og som kan træffe en umiddelbar beslutning om at aktivere beredskabet og indkalde nødvendigt personale til at løse opgaven.
2. Det er nødvendigt at planlægge med overkapacitet i beredskabet – det er en ”just in case” tankegang IKKE ”just in time”.
3. Arbejdsgangen skal standardiseres med en række ”standard operating procedures”, såkaldte SOP’er i enten papirform eller digitale.

Ovenstående giver et udgangspunkt, hvor der er tilstrækkelig kapacitet til at håndtere en hændelse ensartet på grundlag af både viden og træning, men også støttedokumenter i selve hændelsen.

Støtte dokumenter hjælper med at strukturere afdækningen af hændelsen og de involverede parter, og gør det let at krydse de kategorier af som er i spil. Men vigtigst – de hjælper kriselederen med at huske detaljer i en presset situation og foretage skarpe vurderinger.

Men lige så vigtigt – det giver mulighed for at opsamle data undervejs, som er essentielle til både at evaluere og lære af hændelsen, når indsatsen er overstået. Det giver et datadrevet beredskab som løbende kan identificere indsatsområder for både ledelse og videre træning og være værdifuldt som løbende ledelsesinformation.

For mange der allerede arbejder i beredskab inden for fx redning, hospital eller myndighedsudøvelse vil dette ikke være en ny måde at tænke på.

Men for andre vil det være både et nyt sprog, kultur og adfærdsnormer som kan virke uvante og som skal bruge tid til at vænne sig til at kunne tale og navigere i en beredskabssituation.

Vi er klar til at hjælpe jer med at omsætte lovstof og guidelines til adfærdsændrede kommunikation

I den kommende tid vil vi fokusere på kommunikation i relation til CER og NIS2 i vores nyhedsbreve med inspiration til, hvordan elementer fra organisationspsykologi, krisepsykologi og kommunikation kan bruges i planlægningen af arbejdet med at udmønte CER og NIS2.

I velkomne til at kontakte os uforpligtende om jeres overvejelser om kommunikation, læring og krisepsykologi.

Vi står klar til at hjælpe jer med at forme budskaber, pointer og indhold og støtte ledere til at tale troværdigt – og til at tale så det kan mærkes.

Pas på hinanden

Robert Benjamin Andersen

Autoriseret psykolog / Kommunikationsrådgiver

 

Lær konflikthåndtering og krisekommunikation med Artikulation