Bliver du også nervøs, inden du skal holde en præsentation, eller ved et møde, hvor du gerne vil skyde noget ind i diskussionen?
Så er du helt normal! Nervøsitet er en helt naturlig reaktion på den usikkerhed, der følger med ved at være i ‘spot light’.
Hvad gør man? Acceptér, at du bliver nervøs – det er helt normalt! Det hjælper ikke, at blive irriteret på sig selv over, at man bliver nervøs. Forbered dig på oplægget, så du selv føler dig klar. Gør dig klart, hvad det vigtigste er, du gerne vil have sagt, så skal du nok komme sikkert og hurtigt frem til det, når du taler – tro mig! Og træk så vejret dybt, inden du går i gang, og undervejs, det sænker altsammen nervøsiteten, og kan få den til at flyve væk igen!
- Allerførst hjælper det, at acceptere, at du bliver nervøs. Sig ‘hej nervøsitet, det er ok du er her’. Du vil bare passe på mig.
- Og så gælder det om, at være forberedt. At være forberedt giver en følelse af overblik over situationen. Du ved hvor du skal hen, hvad der skal ske, hvad du skal tale om etc., hvem der skal lytte. du ved hvordan du kommer hen, hvad du vil have på (ja, det er rart også at have dette på plads) dine remedier er klar – og du ved, hvad du gør, hvis Power Pointen (eller mikrofonen) strejker.
- Hav dit hovedbudskab klar. Til en præsentation kan tiden skride pga. spørgsmål, det du havde forberedt tager længere tid end du troede, eller bøvl med teknikken eller andre oplægsholdere har stjålet tiden. Vær derfor bevidst om, hvad det vigtigste er, du vil have sagt, så skal du nok få det sagt, selvom du pludselig kun har 10 minutter i stedet for 40. DEt er også det publikum sidder og søger efter i det du siger. Får du sagt det vigtigste, du gerne vil sige, er din præstation en succes. Dette gælder også inden et møde, hvor du gerne vil spille ind. Tænk over dagsordenen inden, og hvad du umiddelbart tænker om det, I skal tale om. Hermed får du allerede din hjerne i gang, og det bliver lettere for dig, at forholde dig til de andres udspil, i forhold til, hvad du selv mener og ved, og gør det lettere for dig klart at kunne formulere dit indspark under mødet.
- Tag den med ro. At have god tid til at ankomme, blive bekendt med rummet, teknikken, og gøre dig klar, giver dig en ro, du tager med dig, når du går i gang med din præstation. Men husk også, at give dig tid undervejs. Stil dig op, kig på folk og træk vejret INDEN du begynder at tale. Mærk lige rummet først. Træk vejret helt ned i maven, mens du forbereder dig, på vej med talerstolen, og undervejs, når du giver dit publikum en pause. Det fortæller din krop; der er ikke fare på færde, og gør dig mere rolig. Samtidig hjælper pauserne dig – og dit publikum – til at have overblik over det der bliver sagt.