Læs videre “10 tips der får public speaking til at se nemt ud”

"/>

10 tips der får public speaking til at se nemt ud

”Du får det til at se så let ud”.

”Hjælp mig! Jeg synes ikke, det er så let.”

Det første har jeg hørt igen og igen både i personlige forløb og på workshops. Den anden sætning hører jeg sjældent direkte, men er ikke desto mindre det skjulte budskab af “du får det til at se så let ud” og kan læses i stemmen, mimikken og kropssproget. 

Så selvom det er dejligt med et kompliment, så er opgaven hurtigt at tune in på hvordan jeg kan udvikle mestringsoplevelser med at tale ærligt og ubesværet foran sit publikum.

 

Hvordan får jeg public speaking  til at se let ud? 

Det har jeg samlet i mine 10 tips, som vil hjælpe dig næste gang du står overfor nogen, du skal hjælpe med noget. Nogen du skal lede. Nogen, du skal tale til og med ved at møde, en præsentation eller et foredrag.

 

10. Jeg lytter intenst før jeg taler

Jeg har mere end 10.000 timers praksis bag mig i at lytte til mennesker og gøre dem trygge ved at fortælle, hvad de har behov for hjælp til. Det sidder lidt på rygraden. Men det er vigtigt at kunne lytte grundigt og detaljeret. Det giver en rigdom af informationer både ved det som bliver sagt og ikke bliver sagt og måden det bliver udtrykt på i kropssprog, stemme og mimik.

Råd: Sans og oplev hvad andre fortæller. Start med din kæreste, ægtefælle eller børn – og se dem som helt unikke. Tag det ikke for givet, at du umiddelbart forstår, hvad de mener. Stop op og lyt intenst til mennesker omkring dig.

 

9. Mit publikum lytter først når jeg har hørt dem

I retorikkens verden hedder det ” velvilje”. En metode til at styrke følelsen af velvilje hos dit publikum – altså følelsen af, at du vil dem det godt – er at kunne parafrasere. Det vil sige, at du med andre ord kan genfortælle de behov dit publikum udtrykker verbalt som nonverbalt. Det gælder selvom det er  for én person, en gruppe eller en hel foredragssal.

Råd: Øv dig i at kunne fortæller hvad du tror du har hørt uden at komme med løsninger eller råd. Det hjælper dig med at ramme rigtigt, når du endelig skal give et godt råd. 

 

8. Jeg er tålmodig og tager ansvar når det er svært

Nogle gange… måske ret ofte ved folk ikke helt hvad de vil, eller hvorfor de er frustrerede.

Det tager tid at stoppe og få undersøgt kilden til frustration. Det kræver en tryg situation, hvor der kan kigges fordomsfrit på et personligt problem eller behov – stort som småt.

Det er fantastisk at opleve erkendelsens øjeblik hos et menneske, når kilden til usikkerhed opdages og overkommes. Når jeg vil hjælpe, tænker jeg, det er mit ansvar at blive i rummet. Blive I dialogen og hjælpe med til at finde svaret – også når jeg oplever det er svært eller virker umuligt.

Råd: Øv dig i blot at være nysgerrig på at forstå problemet. Stil nysgerrige spørgsmål med hvordan, hvornår, hvorfor tror du? Tænk det er et samarbejde, hvor I sammen får dannet en ide som måske – måske ikke er den rigtige.

 

De næste 3 tips kommer i næste uge. Vil du lære mere i dag?

Vi har lige trykket på knappen for vores sommerkampagne, hvor du får alle vores onlinekurser med Annette til 50 % rabat med koden sommer2024 

Du finder bl.a. ‘Lær storytelling’, ‘Fra nervøsitet til Gennemslagskraft’, ‘Styrk din Stemme’ og mange flere her

 

Vil du have de 3 råd næste råd til at lande direkte i din indbakke? Så kan du skrive dig op til det næste nyhedsbrevet – og samtidig få vores gratis guide til at vinde dit publikum – her

 

Kærlig hilsen

Robert

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ARTIKULATION