Greta Thunberg gjorde det
Hvad gjorde vi?
Holdt taler selvfølgelig.
H.K.H. Kronprinsesse Marys tale til H.K.H. Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag blev kåret som årets tale i 2018. Det gjorde den af en rigtig god grund: Den formåede ikke bare at være en tale til fødselaren. Den formåede også at være en tale til alle os andre. Den fik os til at grine og den fik os til at spejle os i deres kærlighed.
Som seere – og mennesker – kender vi alle til kærlighed. Vi kender til at føle den. Vi kender til at længes efter den. Og vi kender til den kompleksitet, den indeholder. Det ene øjeblik taber vi pusten, når vores udkårne kommer ind i stuen i et flatterende antræk. Det næste har vi lyst til at sige ”Skat, det der går altså ikke.” Det ene øjeblik er vi ved at sprænges af lykke over vores udkårnes evner som forælder – og det næste øjeblik synes vi, at deres vitser er en smule pinlige.
Vi kan spejle os i begge følelser og de sætter kulør og kontraster på Marys portræt af hendes ægtemand.
(Tip: Kontraster er ikke kun med til at peppe din næste tale op – kontraster pepper også din næste præsentation op og holder publikum til ilden)
I Marys tale lukker hun os alle en smule ind bag facaden – uden at blive privat. Det er ikke kun, når Mary kaster sig ind i et politisk minefelt og sætter fokus på udsatte børn og kvinders forhold, at hun formår at balancere på en knivsæg. Det formår hun også, når hun holder en kærlighedstale. Godt gået Mary!
Har du ikke set talen endnu? Nyd den her:
Hvor Marys tale fik os til at fælde en rørt glædeståre, gav en ung pige os en klump i halsen i 2018. Den svenske 15-årige Gretha Thunberg var blevet inviteret til at tale til FNs klimakonference. Hendes blik var stålfast. Hendes sætninger korte. Og de ramte lige i solar plexus. Gretha sagde det, vi alle godt ved: Vi snakker og snakker om klimaet – men hvorfor gør vi ikke noget ved det?
Greta holdt en politisk tale, der formidler et meget klart politisk budskab: Stop med at snakke om det og gør noget ved klimaet. Nu. Som hun står der bliver hun symbolet på, at tiden er ved at rinde ud. Hun kommer i hendes levetid til at opleve konsekvenserne af klimaets tilstand.
Det er sjældent en god ting, at lade ens vrede skinne for meget igennem, når man holder en tale (Eller en præsentation). Hvis publikum ikke kan høre andet end vreden, bliver den det overdøvende budskab. Men Gretha er også rolig. Hendes ord er skarpe, men det er hendes stemme ikke. Den indeholder den blidhed, rundhed og sårbarhed vi finder i børns stemmer. Vi har hørt budskabet 1000 gange før, men det får en bønfaldende effekt når det kommer fra hende.
Bliv inspireret af hendes klare tale og sårbare stemme her:
Hvad brænder du for?
Hvad brænder du inde med?
Hvem vil du gerne holde en særlig tale til i 2019?
Få hjælp til at frembringe din helt særlige tale med mit onlinekursus Tal til Festen.
Frem til den 31. december får du 25 % rabat når du indtaster koden ‘ jul2018 ‘
Køb kurset til 375 her (normalpris 499)
Du får selvfølgelig også 25 % rabat på mine andre onlinekurser, bl.a. Fra nervøsitet til Gennemslagskraft samt pakkerne med bogen TAL TROVÆRDIGT + valgfrit onlinekursus.
Hent en pakke, der styrker dine talegaver her
Godt nytår!
Kærlig hilsen Annette