Giv ikke op, bare fordi du ikke fik respons på det, du sagde ved sidste møde. Forstå din modtager og hvad der skal til for, at de lytter og træffer beslutninger. Byd tryktestningen af dine argumenter velkommen og brug dit kropssprog til at vise, at du er med. Så er du tættere på indflydelse.
”Mænd er gode til at kæmpe for at blive hørt og kvinder er bedre til at finde konsenssus.” Sådanne sætninger smider vi hyppigt omkring os med. Men set fra mit perspektiv handler evnen til at blive hørt og få indflydelse i langt højere grad om, hvorvidt du – kvinde som mand – formår at forme din kommunikation strategisk og bruge sin udstråling til at vække lysten til at lytte.
Mænd holder sig – også – tilbage fra indflydelse
Som kommunikationsrådgiver for karriereorienterede talenter inden for både ledelse, forskning og rådgivning, oplever jeg både mænd og kvinder, som holder sig tilbage – i stedet for at tage ordet. De tænker, at det, de vil sige er banalt og at alle de andre allerede tænker det samme. Lige så vel møder jeg både kvinder og mænd, der flittigt tager ordet og ikke er bange for at skulle kæmpe lidt for det. Forskellen ligger i det mindset. Taler du ud fra den tanke, at dine indspark er banale og at andre derfor ikke lytter? Eller mener du, at du for enhver pris skal høres for det, du har at sige?
Jeg vil anbefale dig et tredje mindset, hvor du indstiller dig på at tale for at hjælpe, støtte, bidrage og være med til at udvikle jeres organisation. Jo mere du tænker, at dine ord er værdifulde, og du er værdig til at sige dem, jo mere behagelig, venlig og klangfuld bliver din stemme. Et hjælpsomt mindset får dig til at lyse op og gøre andre nysgerrige på dine ord. Dit kropssprog og din tone påvirker hvordan dit publikum afkoder det, du siger. Giv derfor dig selv et hjælpsomt mindset. Skriv det ned og kig på det inden du går til næste møde.
Vær klar til tryktestningen
Et af kendetegnende ved High Performance Teams, er, at de tør trykteste hinandens idéer og argumenter, for at finde de allerbedste. Herved hjælper de hinanden med at gøre idéer og argumenter så stærke som overhovedet muligt. Det er en fælles indsats. Hvordan reagerer du i mødet med ’kritiske kommentarer’? Tænker du straks, at andre ikke ’respekterer dig’ eller ikke ’tror på dig og det, du siger’? At de har spørgsmål og kommentarer til dit stof betyder, at de forholder sig til det, du siger. Pas på med straks at gå i forsvar. Det dræber enhver frugtbar diskussion og lægger op til skyttegravskrig.
Udvis den samme respekt overfor andres holdninger og spørgsmål, som du selv gerne vil modtage.
Tag et øjeblik til at tage en dyb indvending og reflektere, inden du svarer. Det er dette øjeblik – hjulpet af en dyb indånding – der hjælper dig til at respondere imødekommende. Hvordan du håndterer kritiske spørgsmål er lige så vigtigt for din troværdighed, som hvordan du præsenterer dit budskab.
Målret dit budskab til din modtagers beslutningsmønster
Bare fordi nogen ikke responderer på det, du har sagt, betyder det ikke, at de ikke har hørt det. Det betyder oftere, at de mangler baggrundsbriefingen for at forstå og kunne se værdien i det, du siger. De mangler din analyse og de fakta, der får dit forslag til at give mening for lige præcis dem. Vær opmærksom på, at de højst sandsynligt ikke baserer deres beslutninger på det samme incitament, som du gør.
I en artikel bragt i Harvard Business Review refererer Gary A Williams & Robert B. Miller, en undersøgelse, de har foretaget af 1600 toplederes beslutnings-mønster.
De fandt 5 meget forskellige tilgange til at træffe beslutninger:
- Entusiasten, som hurtigt bliver revet med af nye idéer, men har lært at træffe beslutninger baseret på informationer – ikke kun følelser.
- Skeptikeren, der vender hver en sten, og altid på forhånd vil være kritisk overfor de data, du fremlægger.
- Tænkeren, der har brug for klare fakta og argumenter for at blive overbevist
- Følgeren, der træffer nye beslutninger på baggrund af sine lignende beslutninger i fortiden, eller på hvordan andre topledere, de har tillid til, har gjort.
- Kontrolløren der gerne vil have kontrol med hvert et led og udelukkende fokuserer på fakta og analyse af argumenter.
Antag aldrig, at dem, du kommunikerer til, har samme beslutnings-mønster som dig. Derfor skal du altid omkring en grundig målgruppeanalyse, inden du præsenterer et beslutningsoplæg. Det skal målrettes til dem, du taler til. Det kan i mange henseende betyde, at du ikke skal formidle sagen således som du selv synes, det vil give mening. Du skal sætte dig i din modtagers sted, og formidle den, så din modtager kan se værdien.
Indflydelse er noget, du gør dig fortjent til
Jo mere det, du foreslår, indebærer forandringer og risici, jo mere spiller din relation til din målgruppe ind. Er du kendt som en der er grundig eller er god til at læse en trend? Hvad siger dine resultater? Har de øvrige forslag du er kommet med, vist sig at være fornuftige? Din historik er altid en del af hvad dit publikum hører, når du taler. Når du står i mødet med en ny gruppe, eller du har truffet en række beslutninger, der ikke har båret frugt, skal du opbygge tillid og troværdighed på ny.
Tag ansvar for de beslutninger du har truffet, og mind dit publikum om de andre, du har i rygsækken, som rent faktisk har båret frugt.
Brug dit kropssprog til at udvise sikkerhed omkring dit budskab
Læg mærke til dit kropssprog og din stemme, når du siger noget i en situation, hvor du bliver usikker eller er under pres. Hvad sker der med din stemme? Bliver den skinger? Eller gør du den overdreven sød? Lægger du hovedet på skrå eller ranker du ryggen? Trækker du vejret helt ned i maven – eller holder du op med at trække vejret?
Dit kropssprog og din stemme er en del af dit budskab. Modtageren adskiller ikke dit indhold fra dit kropssprog. Træn derfor at have et kropssprog der udstråler ro, overblik og lederskab:
- Ret ryggen. Kig på din krop i spejlet. Selvom din krop fortæller dig, at den gerne vil beskytte dig ved at runde ryggen og tage armene ind foran maveregionen. Gør det modsatte: Rank ryggen, lad være med at krydse dine ben eller hænge i hoften, og fold roligt dine hænder foran kroppen.
- Træk vejret dybt: Er du anspændt vil din vejrtrækning blive overfladisk. Det kræver en aktiv indsats at få den helt ned i maven, derfor skal du dagligt træne din dybe vejrtrækning, så du kan aktivere den, når du er anspændt. Så udtrykker du mere ro og din stemme får en behagelig klang.
- Se folk i øjnene: Gå ind i mødet og vis dig som en medspiller. Nik og anerkend, når andre siger noget, du oplever er værdifuldt. Skab oprigtig øjenkontakt og vis folk at du er med. Kig rundt på alle i lokalet i stedet for at kigge på dine slides eller ned i dine noter, når du vil overbevise.
Ordet er dit – brug det til at gøre en forskel – kh Annette.
Lær hvordan du taler troværdigt
Deltag på heldagskurset BLIV HØRT den 31. maj. Her får du ikke bare fifs, viden og værktøjer til at tale troværdigt – du får den træning, der får dig til at kommunikere troværdigt. Læs mere om kurset her.
Læs mere om skræddersyede kurser her
Læs mere om 1:1 forløb i speakercoaching her