Når du er PÅ

Se video med Annette Bjerre Ryhede, der fortæller om, hvordan du  får kontakt til publikum, taler på en god måde og håndterer afbrydelser:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=3t4kD5GHOJE[/youtube]

Videoen er filmet og redigeret af journalist Sanne Maria Bjerno Jakobsen.

Pas på dig selv!

Et publikum der virker som om, de er totalt ligeglade med det, man siger, kan hurtigt trække al energien ud af dig som taler, og sende dig hjem med følelsen af: Hvad gjorde jeg galt?

Selvom det at tale med engagement og drive, have klare pointer og tale så målgruppen er med, kan få en langt – så har vi ikke altoverskyggende magt som talere! Det er meget svært at stille noget op overfor folk, der kun har fået tre timers søvn, fordi deres barn holdt dem vågne den halve nat/de har skændtes med ægtefællen, eller er stressede over det næste møde de skal til, som de mangler at forberede sig til, eller som simpelthen bare har holdningen: Det her er du ikke kvalificeret til at fortælle mig om!

Selvom vi måske gerne ville, så kan vi ikke tvinge folk til at lytte til det vi fortæller – vi kan kun lokke til det!

Som publikum er der ikke noget lettere, end at have en kritisk indstilling til det der bliver sagt og den der siger det. Det er det letteste i verden at læne sig tilbage og sige: Underhold mig – det er dit ansvar om jeg bliver fanget af det her!

Og til det vil jeg blot minde dig om: Har du gjort dit med at målrette dit oplæg til dem der sidder og lytter, stiller du fx spørgsmål undervejs for løbende at målrette det du siger til der hvor du er, og gør du det levende ved at bruge eksempler og tale i et sprog der er vedkommende for dem – ja så kan du ikke gøre meget mere! Så har du gjort det super godt!

Og faktisk skal vi også huske, at folk har forskellige måder at lytte på – det er de færreste, der ved, at man faktisk gør taleren bedre til at tale, ved at vise, at man lytter opmærksomt, ved at se på taleren, give udtryk for, at man hører, hvad vedkommende siger, frem for at lave kruseduller på éns blok. Men ofte hører folk tingene alligevel, de kan bare se sure ud imens, fordi er koncentrerede, eller se ud som om de har opmærksomheden vendt mod mange andre ting. Det er vigtigt at have in mente – og det behøver ikke at betyde, at de er uinteresserede, synes det man siger er irrelevant etc. Det samme kan være tilfældet hvis folk snakker undervejs, det kan også være fordi, det der bliver sagt giver dem en aha-oplevelse eller erkendelse, de simpelthen MÅ dele med sidemanden.

Så derfor: Husk at passe på dig selv: Ikke alt hvad dit publikum udtrykker handler om dig. Og husk at vi ikke har uindskrænket magt – det er deres eget valg, om de vil lytte.

Få en snak og værktøjer der kan ændre dit liv – gratis!

Det kan du til Cph Talks, som er en samtalefestival der over d. 23.-25, september spreder sig over hele København! Du kan møde de berigende samtaler i bus 3A, på Bibendum, i Vesterbro Ungdomsgård og i Elefantporten på Carlsberg, hvor ARTIKULATION lørdag d. 25. september kl. 13:00-15:00 afholder workshopen ‘En god taler er en god lytter – lær at formidle så du får modtageren med’ – helt Gratis!!!

Læs mere om det fantastiske initiativ som startede med én mand der havde en drøm, og tilmeld dig workshoppen her

Vil du på kursus eller deltage i en workshop? Så find et åbent kursus eller læs om de workshops og kurser jeg tilbyder her

Tal til rygsækken

Målgruppe, målgruppe, målgruppe …

Hvem er de egentlig, dem du skal tale til til en konference, et gå-hjem-møde, en salgspræsentation – eller dine egne medarbejdere? Hvad er dine kolleger eller medarbejdere interesserede i, når du skal give dem en status på det projekt du sidder med? Hvad fanger dem, du skal undervise i brugen af sociale medier, førstehjælp eller arbejdsmiljøregler?

Jeg falder selv utroligt let i fælden med, at fortælle ‘om’ noget, for nogen, i stedet for at prøve at ramme mere direkte ind i det, de er optagede af.

Nuvel, man ved ikke altid på forhånd lige hvor andre er – men man kan finde ud af det. Det kan man gøre på forhånd ved at researche, spørge – ‘hey, kollega’, når jeg nu i morgen på mødet skal fortælle om ‘det’ og ‘det’, hvad har du så mest brug for at blive opdateret omkring?’ Eller hvis man er rigtig sej, starter man sit oplæg ved først at spørge folk: ‘Hvorfor er du kommet for at høre dette oplæg?’ og videre: ‘Er det det samme der har tiltrukket jer andre?’ Så får du fra starten et rigtigt godt pejlemærke på, hvor de er henne, og hvad du i hvet fald skal komme ind på, for ikke at tabe deres opmærksomhed.  Samtidig har du også engageret dem fra starten – det er så rart som publikum at blive engageret, fordi så oplever man en kontakt til dem der taler, man føler, at man bliver hørt på, og så er velvilligheden overfor taleren meget større. Og min påstand er, at man husker meget mere af det der blev sagt, fordi det der sker, når man bliver inddraget er, at man meget mere aktivt forholder sig til det, der bliver sagt, end hvis man bare passivt sidder og lytter og ‘tager imod’.

Men der er også en anden øvelse du kan lave, på forhånd, der også vil hjælpe dig til at spore dig ind på dit publikum.

  • Sæt dig ned, og tænk over hvem din målgruppe er.
  • Se dem for dig. Hvem er de? beskriv dem. Se for dig den rygsæk de alle har med sig om hvem de er, hvad de laver, tidligere erfaringer etc.
  • Beskriv deres interesser, hvad de interesserer sig for, hvad de brænder for. Det vil give dig et indtryk af deres verden og hvor de er henne, og hvad du så kan bruge af eksempler, sprog, stil og historier som rammer ind i deres verden, så oplægget bliver relevant for dem.
  • Tænk så over: Hvad vil de kunne bruge det du siger til? Og gør det tydeligt for dem, i dit oplæg: Hvad er det helt konkret, du mener, at de kan bruge det til?

Selvfølgelig kan du aldrig helt vide præcist, hvem de er, hvor de er henne mentalt, og hvad hver enkelt vil kunne bruge det til. Men har du gjort dig tanker om det inden, bliver dit oplæg meget mere nærværende og relevant for dem du taler til. Og gør du det klart, hvad de kan få ud af dit oplæg, er chancen for, at det bliver tydeligt for dem, meget større end hvis du ikke havde tænkt over det.

Vent med at tale!

Synes du, det er svært at bevare roen, når du skal tale? Finde og holde fokus mens du taler? Så prøv at tage scenen stille og roligt INDEN du begynder at tale. Lad være med at begynde allerede mens du rejser dig fra stolen og er på vej op til din PP-præsentation. Lad være med at begynde, med det samme du har fået ordet. Tag dig selv tiden – og giv dit publikum tiden – til lige at samle dig, og forberede dig mentalt.

Gå stille og roligt derhen, hvor du skal stå, kig på folk, træk vejret og mærk hvordan dine fødder står soligt på jorden.  Og begynd så først at tale når DU er klar!

De sekunder du bruger på lige at samle dig, mens du står der, er guld værd for dig og for dine tilhørere. Du giver dig selv lov til at have dig selv med, inden du begynder, og du giver punlikum mulighed for at gøre sig klar til at modtage det, du siger. Resultatet er, at du selv er meget mere rolig, når du præsenterer, det bliver lettere for dig at bevare fokus, og så bliver det i sidste ende også en meget bedre oplevelse for dit publikum

Find kernen i dit oplæg!

Sidder du og skal udforme et oplæg? Du har svært ved at finde ud af, hvad der skal med, og hvad der ikke skal med? Du læser og læser for at være sikker på, at du ikke glemmer noget vigtigt? Oplægget kører rundt i hovedet – og til sidst starter du måske power point programmet, og begynder at sætte ting ind, som du synes du skal ind på, bare for at føle, at du kommer i gang med at forberede oplægget? Så sluk straks computeren, og vend rapporten om!

Læg det hele væk. Stil så dig selv spørgsmålet: Hvad synes jeg selv er det vigtigste her? Hvad synes jeg selv er det væsentligste! Stil dig selv spørgsmålet, for du har selv svaret.
Lad være med med at censurere det, du tænker, og skriv det så ned på et stykke papir – yes – et helt gammeldags stykke hvidt papir til løse noter og tanker er nogle gange en fantastisk ting! Det skyldes, at vi kan blive fri for det pres, vi ellers typisk lægger over os selv, når vi skriver noget ‘rigtigt’, fx på computeren. Vi giver os med det blanke note-papir lov til at tænke løst – og kreativt – og får dermed lettere adgang til den viden der allerede er inde i hovedet på os!

Bare lad tankerne flyve ud fra spørgsmålet: Hvad synes du selv er det essentielle her?

Først efter denne vigtige fase, som hjælper dig til at finde fokus, kan du gå videre til de andre vigtige spørgsmål, som du arbejder dig igennem ét efter et:

– hvad er det vigtigste, dem jeg skal tale for, har brug for at vide?

– hvad vil jeg gerne have, at du skal vide, kunne, eller gøre anderledes, efter de har hørt mit oplæg? (Hvad skal de bruge det til?)

– hvad skal mit hovedbudskab være?

– hvilke argumenter skal jeg have med?

Hvilke sproglige billeder, visuelle hjælpemidler eller rekvisitter vil hjælpe mig med at få mit budskab igennem til målgruppen?

– hvad er mine tre hovedpointer?

Hæs – eller træt i stemme og kæber?

Har du prøvet, efter du har holdt et oplæg, eller har undervist, at du føler dig træt i stemmen? Du har faktisk ikke rigtig lyst til at sige noget? Du føler dig måske lidt hæs eller øm i halsen? Så overanstrenger du din stemme.

– Få her et par øvelser og fif til at passe bedre på din stemme, til at kunne tale højt uden at overanstrenge den og til at få en rundere og behagelige klang i stemmen.

Når vi taler – og især når vi holder oplæg – Læs videre “Hæs – eller træt i stemme og kæber?”

Bliver du også nervøs?

Bliver du også nervøs, inden du skal holde en præsentation, eller ved et møde, hvor du gerne vil skyde noget ind i diskussionen?

Så er du helt normal! Nervøsitet er en helt naturlig reaktion på den usikkerhed, der følger med ved at være i ‘spot light’.

Hvad gør man? Acceptér, at du bliver nervøs – det er helt normalt! Det hjælper ikke, at blive irriteret på sig selv over, at man bliver nervøs. Forbered dig på oplægget, så du selv føler dig klar. Gør dig klart, hvad det vigtigste er, du gerne vil have sagt, så skal du nok komme sikkert og hurtigt frem til det, når du taler – tro mig! Og træk så vejret dybt, inden du går i gang, og undervejs, det sænker altsammen nervøsiteten, og kan få den til at flyve væk igen!

  • Allerførst hjælper det, at acceptere, at du bliver nervøs. Sig ‘hej nervøsitet, det er ok du er her’. Du vil bare passe på mig.
  • Og så gælder det om, at være forberedt. At være forberedt giver en følelse af overblik over situationen. Du ved hvor du skal hen, hvad der skal ske, hvad du skal tale om etc., hvem der skal lytte. du ved hvordan du kommer hen,  hvad du vil have på (ja, det er rart også at have dette på plads) dine remedier er klar – og du ved, hvad du gør, hvis Power Pointen (eller mikrofonen) strejker.
  • Hav dit hovedbudskab klar. Til en præsentation kan tiden skride pga. spørgsmål, det du havde forberedt tager længere tid end du troede, eller bøvl med teknikken eller andre oplægsholdere har stjålet tiden. Vær derfor bevidst om, hvad det vigtigste er, du vil have sagt, så skal du nok få det sagt, selvom du pludselig kun har 10 minutter i stedet for 40. DEt er også det publikum sidder og søger efter i det du siger. Får du sagt det vigtigste, du gerne vil sige, er din præstation en succes. Dette gælder også inden et møde, hvor du gerne vil spille ind. Tænk over dagsordenen inden, og hvad du umiddelbart tænker om det, I skal tale om. Hermed får du allerede din hjerne i gang, og det bliver lettere for dig, at forholde dig til de andres udspil, i forhold til, hvad du selv mener og ved, og gør det lettere for dig klart at kunne formulere dit indspark under mødet.
  • Tag den med ro. At have god tid til at ankomme, blive bekendt med rummet, teknikken, og gøre dig klar, giver dig en ro, du tager med dig, når du går i gang med din præstation. Men husk også, at give dig tid undervejs. Stil dig op, kig på folk og træk vejret INDEN du begynder at tale. Mærk lige rummet først. Træk vejret helt ned i maven, mens du forbereder dig, på vej med talerstolen, og undervejs, når du giver dit publikum en pause. Det fortæller din krop; der er ikke fare på færde, og gør dig mere rolig. Samtidig hjælper pauserne dig – og dit publikum – til at have overblik over det der bliver sagt.

Bliv Obama god!

Du er allerede god til at holde præsentationer – men vil du blive genial til det? Du ved godt det der med, at man skal få budskabet skarpt ud over rampen, have en klar struktur på det, du siger, og målrette det, du siger, til dem du vil have til at lytte til det. Men savner du træning i at gøre det i praksis, så det bliver til en leg?

Så er du ligesom mange andre i den situation, at du har brug for at komme ‘i ilden’, og ‘op på ølkassen’ for at finde ud af, hvordan lige præcis du, den du er og med det du kan, kan blive endnu bedre til at fange din målgruppe, få budskabet klart afsted og brænde igennem. Jeg er derfor ved at oprette et hold, hvor vi mødes fire gange af to timer, og hvor I som deltagere kommer i ilden fra start til slut. I har hver gang et nyt oplæg med, som vi arbejder med. Her får I feedback på både oplæg og performance, og vi arbejder med begge dele, så I bliver skarpe på formidlingen af lige præcis dette oplæg til den ønskede målgruppe. Det gælder både indhold, form og gennemslagskraft. I kommer derfor op på ølkassen flere gange, og jeg slipper jer ikke, før ‘den er der’.

Vil du have sådan et kursus? Så skriv til mig på annette@artikulation.dk eller ring på 20335135 for at høre nærmere. Det kommer til at ligge i efteråret 2010. Læs om tidligere kurser på www.artikulation.dk

STIL SPØRGSMÅL!

Vil du engagere og gøre det let for dit publikum at følge med i dit oplæg, så stil spørgsmål som led i præsentationen!

Jeg holdt forleden en session for et konsulentbureau, som ofte holder foredrag. Én af dem sagde, at han ikke brød sig om at skulle holde et helt langt foredrag uden at være i dialog med modtagerne. Han syntes faktisk, at han var bedst, når han havde et rigtig kritisk publikum, fordi så blev han stærkere på pointerne og blev tvunget til at komme med slagkraftige argumenter. Samtidig gjorde det, at han så vidste hvor han havde sit publikum, og løbende kunne rette oplægget ind efter hvor de var.

Også retoriske spørgsmål – spørgsmål du selv svarer på – gør oplægget mere levende og giver samtidig tilhørerne nogle ting at hænge det de hører op på. Så er det ikke bar en lang strøm af pointer og detaljer, men er bygget op som svar på spørgsmål, der fx kan få lov at strukturere oplægget. Så ved at stille retoriske spørgsmål, gør du oplægget mere levende. Spørgsmål har samtidig den effekt, at de prikker til vores nysgerrighed, og vi bliver nysgerrige efter at høre svarene.

Så næste gang du forbereder et oplæg, eller bliv bedt om at redegøre for noget ved at møde, så stil dig selv og dine tilhørere nogle spørgsmål og få et langt mere ud af den tid og energi du bruger på at tale.

ARTIKULATION