Læs videre “Pitch-teknik – sådan sælger du din idé!”

"/>

Pitch-teknik – sådan sælger du din idé!

I det gode pitch kan den, du vil sælge til, se værdien i det, du tilbyder. Med det samme!

Du skal vise, at du kommer med løsningen på lige præcis dét problem eller et det behov han eller hun sider med. Du skal opbygge en relation og skabe tillid. Tillid til dig som person og til den løsning du foreslår! Det gælder uanset om du sælger et produkt, en idé eller en ydelse.
Her er de spørgsmål, du skal besvare for dig selv, for at kunne levere og komme hen til et skarpt skåret og målrettet pitch:

 

  • Vælg først og tænk på den målgruppe, du gerne vil sælge til. Se personen for dig. Hvem er han eller hun? Hvad er vedkommendes forhold til det, du gerne vil sælge? Og vigtigst: Hvad er det for et behov, han eller hun har, som du matcher med dit produkt?

 

  • Hvordan er det, du vil sælge, løsningen på et problem hun har?

 

  • Hvordan vil dit forslag give værdi for ham?

 

  • Hvad er alle grundene til, at din løsning, vil give værdi?

 

  • Hvor er du selv henne i forhold til denne løsning? Hvad er det, der gør, at du tror på den, og mener det er en god løsning – den bedste løsning ligefrem?

 

  • Hvordan skal du vinkle og fortælle denne historie, for at du kan stå inde for det, du siger?

 

  • Hvordan kan du fortælle din historie som en levende, konkret og appellerende historie?

 

Understreg så de 3 vigtigste argumenter i det, du lige har skrevet ned.

Har du svarene? Godt. Læg så papiret væk. Gå ud og tag en frisk kop kaffe, noget frisk luft, og gå måske en lille tur.

Tænk så på, hvad det vigtigste er. Hvad dit hovedbudskab er?

Hvis du kun må sige én ting – hvad er det så?

 

Når du har dette klare fokus inde i hovedet, og du har lavet dit forarbejde ved at svare på de foregående svar, er du klar! Klar til at pitche din idé og gå i en god og velforberedt dialog med din potentielle kunde eller samarbejdspartner.

 

Rigtig god fornøjelse!

Annette Bjerre Ryhede

(Billederne er fra fyraftensmødet i Dansk Journalistforbund, hvor jeg holdt en workshop i pitching tirsdag i sidste uge)

 

 

BOOK EN WORKSHOP I PITCH-TEKNIK

One Reply to “Pitch-teknik – sådan sælger du din idé!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ARTIKULATION