Sådan brænder du igennem! 37 effektive værktøjer
– lige til at tage i brug!
Så skete det endelig! Hold op, hvor har jeg glædet mig til denne dag, hvor jeg kan
lancere min spritnye e-bog.
Til dig og alle andre, der gerne vil have værktøjerne til at blive hørt.
Til dig, der gerne vil blive skarpere på egne kompetencer og styrker inden for præsentationsteknik, mundtlig kommunikation og gennemslagskraft.
Og til dig, der gerne vil af med den insisterende nervøsitet og have det sjovt med at tage ordet og kommunikere dine budskaber foran publikum og blive set, hørt og mødt!
E-bogen har været længe undervejs. Faktisk et helt år.
Først udvalgte jeg de helt rigtige værktøjer fra værktøjskassen. Derefter skrev og omskrev jeg i ét væk. Jeg lagde første version ud på bloggen og fik en masse god feedback. Jeg fortsatte med at udbygge og omskrive. Når jeg var ude og undervise, coache, vejlede og træne mennesker, blev jeg inspireret til at putte nye ting ind i bogen. Budskaber og idéer, som jeg gerne ville have med … Og så måtte jeg jo igen sortere og vælge ud! For alt er jo ikke lige vigtigt. Hvis det hele vurderes som lige gyldigt – bliver det … ligegyldigt! Det gælder BÅDE, når du holder oplæg, men det gjaldt også for mig, da jeg skulle lave en afstemt helhed, som giver dig værdi – uden at drukne dig i tekst.
Bogen blev færdig. Den blev sendt til korrektur. Den blev layoutet. Og NU er den færdig!
I e-bogen
- guider jeg dig til at finde din stil og dine styrker som taler.
- Jeg hjælper dig til at finde de indsatsområder, du skal arbejde med for at blive en endnu bedre mundtlig kommunikatør.
- Jeg guider dig igennem planlægningen og udarbejdelsen af din næste præsentation, tale, oplæg eller briefing.
- Jeg lærer dig, hvordan du arbejder med din nervøsitet, så du forstår, hvad du har med at gøre, og hvad du skal gøre for at dæmpe den
- Jeg fører dig derhen, hvor du bliver mere til stede i mødet med dit publikum,
- Og jeg fortæller dig, hvordan du bruger dit kropssprog til at understøtte dit budskab og opnår større gennemslagskraft.
Du får den med det samme, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev her i øverste højre hjørne.
Mange hilsener,
Annette Bjerre Ryhede
Ejer af ARTIKULATION