Hvilken tale drømmer du om at holde?

Den, du vil fortryde aldrig at få holdt?

Hvad vil det betyde for dig at holde den tale?

Hvordan vil det føles endelig at sige det, du brænder inde med?

Og hvad vil det betyde for den eller dem, du taler til?

 

JEG HAVDE BRUG FOR – VIRKELIG – AT FÅ SAGT TAK

Sidst jeg havde det sådan, var inden jeg skulle af sted på en længere tur og uddanne mig til yogalærer. Før turen havde jeg været igennem en masse omvæltninger, der havde ændret mit liv og mig fuldstændig

Der var en masse gamle vaner og måder at gøre ting på, der simpelthen bare, fra den ene dag til den anden, ikke virkede mere.

Og den forandring krævede det masser af støtte, kram og lyttende ører at komme igennem. At være i. At prøve at finde bare lidt hoved og hale i undervejs. Og støtte til at høste alle gaverne og alt det guld, der var at lære. I al forvirringen og frustrationen.

Det havde aldrig – aldrig – lykkedes uden mine fantastiske venner! Deres ører, der tålmodigt igen og igen hørte mig fortælle de samme historier igen og igen, kun med et lille nyt twist fra gang til gang.

De var der til at tage min hånd og holde den, når jeg følte mig allermest frustreret og sårbar. Derfor blev jeg ved med at tro på, at det hele nok skulle gå. At det var en GOD proces, jeg var i gang med.

At den var for det bedre.

Og at jeg på vejen havde al den støtte, jeg havde brug for, og at de ikke ville svigte mig, fordi jeg forandrede mig.

 

JEG GLEMMER DET ALDRIG

Da jeg i julen 2011 havde samlet mine nærmeste venner til middag forud for afgang, rejste jeg mig op og holdt denne tale for dem. Og sagde tak. Med en stemme og krop fyldt af følelser. Og sårbarhed. Og taknemmelighed.

Det var så dejligt at sige det til dem. For i hverdagen kan jeg glemme det. Vi kan glemme at sige tak og fortælle hinanden, at vi værdsætter det, vi er for hinanden.

Jeg havde brug for at rejse mig op og sige det – og til dem alle sammen på én gang. Jeg havde brug for det helt særlige og magiske øjeblik, der opstår, når vi rejser os op og siger tingene til hinanden. Hvor vi står ved det.

Nu er det jul, og lige om lidt åbner det nye år. Er der noget, dit hjerte brænder for at sige? Sige tak for? For det, du har lært af dine nærmeste, eller andre der har gjort en forskel for dig? Eller bare for, at de er der, og for det, I har været igennem sammen?

Jeg takker for, at du er her.

At du læser mine ord.

Tak for, at jeg må skrive til dig!

Det er mit højeste ønske, at det jeg skriver, må bringe værdi for dig og gøre det nemmere for dig at tage ordet, blive hørt og få dine ord og budskaber ud i verden!

Tak!

Rigtig god jul og godt nytår!

Annette Bjerre Ryhede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *