Overblik

Hug en hæl og klip en tå, når du forbereder din næste præsentation

Her er de 3 vitale værktøjer til klare præsentationer

Askepot behøvede ikke at hugge hverken hæle eller tæer for at kunne være i glasskoen. Det var hendes stedsøstre til gengæld nødt til. Sådan er vejen også til den skarpe præsentation, der passer perfekt til vores publikum! Vi skal skære ting fra, som vi har kært. Det er svært. Det er en proces. Men med de 3 værktøjer du får her, bliver det nemmere.

Det var også svært for de 4 fagforeningskonsulenter jeg arbejdede med i begyndelsen af ugen. Derfor gjorde jeg meget ud af to ting: Både at anerkende og give plads til, at det er en proces, der tager tid. OG at blive ved med at trykke dem blidt på maven, til den var der.

 

HVAD ER DE 3 VIGTIGSTE POINTER TIL DIT PUBLIKUM?

Jeg skal også trykkes på maven. Det er ikke svært at gå på scenen med et klart budskab, når jeg skal tale om noget, jeg har talt om mange gange. Her tør jeg godt lægge hovedet på blokken og sige: DET HER er det allervigtigste, for lige præcis jer. Det er sværere, når jeg producerer nyt stof, som jeg bl.a. har gjort til mine onlinekurser og gratis webinarer. Arbejdet er ikke gjort, når jeg har mit stof. Jeg skal have den mentale klarhed om, hvad mine 3 vigtigste pointer er, inden jeg begynder at tale.

 

HER ER DE 3 VÆRKTØJER, DER GØR DIN NÆSTE PRÆSENTATION KNIVSKARP


1: FIND DIT SVAR

Det hele handler om, at du skal nå frem til kun at have ét svar på:
– Hvad du vil dit publikum med din præsentation?

 

2: TAL FOKUS FREM

Når du har truffet valget, og det er det rigtige valg, så vil du mærke en ro og afklarethed, som gør dig i stand til at formidle klart og roligt. Dit publikum vil elske det. Men processen derhen kan være lang og besværlig. Især når vi roder rundt i vores papirer og gamle slides. Gå væk fra skrivebordet. Tag en kollega med og tal højt. Tal dig ind på , hvad det vigtigste er. Bed ham eller hende blive ved med at spørge dig om, hvad det vigtigste er, indtil du, og de kan høre, at nu er den der.

 

3: VÆR PUBLIKUMS GUIDE – IKKE DERES GOOGLER

Som den gode rejseleder skal du ikke fortælle dit publikum alt det, du ved. Så leder du dem på vildspor. Jo mere du ved, og jo mere komplekst emnet er, jo sværere er det. Men du er nødt til det. Publikum kan ikke tage alt det ind, som du har taget ind på flere uger, måneder eller år. Du skal vælge ud, hvad der er vigtigst for dem.Faktisk er det, når du kan opsummere, konkluder og trække det væsentligste ud, at du først for alvor har forstået, hvad det hele handler om.

 

SÆT IKKE PUBLIKUMS HJERNER PÅ OVERARBEJDE

… fordi du ikke selv ville sætte din på overarbejde! Det dur ikke at lade være med at træffe valgene og i stedet prøve at ’få det hele med’. Gør du sætter du publikums hjerner på overarbejde. Det er bedre givet ud, at du sætter din hjerne i sving i stedet for at sætte 4,10 eller 100 menneskers hjerner på overarbejde. Ikke mindst fordi hverken du eller de får noget ud af uskarpe præsentationer. Hvis du ikke selv ved, hvad det vigtigste er, er det stensikkert, at dit publikum finder aldrig ud af det.
Vil du have metoden på rygraden?

 

SKRÆDDERSYEDE KURSER, TIL JERES SITUATION, BUDSKABER OG MÅLGRUPPER

Læs mere om mine skræddersyede kurser her og ring til mig på tlf. 20335135 og hør mere om, hvordan jeg kan styrke jeres værktøjskasse.

 

BLIV HØRT PÅ HELDAGSKURSET

Brug mindre tid på at skabe bedre præsentationer: Kom med på heldagskursus BLIV HØRT her

 

Læg hovedet på blokken. Træf valget. Tal.
Tak!
Vh dit publikum og Annette Bjerre Ryhede


FÅ DE BEDSTE GRATIS TIPS

Få det næste indlæg til at lande i din indbakke, og få oveni min gratis e-bog: SÅ TAL DOG, med værktøjerne til at tage ordet med succes – kom med her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *