Derfor er ros afgørende

  • Lyder den feedback, du modtager på dine oplæg, noget a la dette: ”Det var rigtig fint …, men ….”
  • Får du at vide, hvad personen selv ville have gjort, fremfor hvad der rent faktisk virkede i dit oplæg?
  • Savner du feedback der forholder sig til, om du fik dit budskabet ud, pointerne frem og gjorde det indtryk på publikum, du gerne ville?

Ja så får du ikke en feedback der rent faktisk er tro med den indsats du har lagt i dit oplæg!


VI SKAL HAVE AT VIDE, HVAD DER FUNGERER

Som mennesker har vi brug for feedback. Og ikke bare det. Vi har brug for hjælp til at få øje på vores styrker, det der fungerer og det der lykkes. Hvis de, der giver os feedback, kun fremhæver det, der ikke fungerede, så er det det, vi fokuserer på. Og vores billede af vores kompetencer bliver helt skævt.

Vi kan ikke selv se alt. Især ikke når vi står foran et publikum og kommuniker LIVE! Derfor har vi brug for en seriøs spejling af vores kvaliteter og styrker for at vokse som talere og kommunikatører.

Og vigtigst af alt: så har vi brug for en seriøs og grundig fremhævelse af det, der rent faktisk fungerer, med øje for vores helt specifikke karakteristika og styrker som kommunikatører. Vi skal vide, hvad der fungerer og hvad vi ikke behøver at ændre ved.

 

FREMHÆVELSE AF VORES STYRKER ER AFGØRENDE:

• Fordi vi fra hjerneforskningen ved, at det vi sætter fokus på, vokser
• Fordi vores selvtillid og ro ved at tage ordet vokser.
• Fordi det gør det langt federe at tage ordet, når vi ved, at der rent faktisk er en række ting vi kan!

Det kan virke utrolig banalt. Ikke desto mindre er det det vi ofte glemmer. Vi glemmer at rose hinanden. Vi glemmer at high-five når noget går rigtig godt.

Vi glemmer at give en krammer når vi har en sejr.

Vi glemmer at anerkende hinanden for det, vi synes hinanden er gode til.

Vi glemmer at fortælle hinanden, hvad vi sætter pris på hos hinanden.

Ups! Og konsekvenserne tror jeg vi alle kender. Og samtidig går vi glip af alle de fede stoffer der udløses i hjernen når vi roser, smiler, anerkender hinanden, glæder os sammen, high-fiver og krammer.

 

ROS OG ANERKENDELSE

  • Styrker vores relationer
  • Styrker vores arbejdsglæde
  • Styrker vores arbejdsmiljø
  • Styrker vores selvtillid og selvværd

Prøv bare – lige nu at tage en pause fra computeren, gå hen til din kollega og fortælle hende eller ham, hvad du synes vedkommende har gjort godt for nylig.

Reaktionen er der med det samme. Smil. Glæde. Sammenhold. Fede følelser i kroppen. En langt federe dag ☺

Det samme gør sig gældende med vores følelser omkring det, at tage ordet. Være på. Fylde. Føre vores meninger, budskaber og ord ud mundtligt.

Den rosende og anerkendende spejling får os til at vokse.

Den giver os modet og lysten til at tage ordet. Jo mere vi har lysten jo mere stråler vi når vi tager ordet. Og det smitter af på vores publikum.

 

GRIB ORDET-AFTEN!

Derfor inviterer jeg den 26. August kl. 18:30-21:00 til 2,5 timers grib ordet-kursus, hvor du finder din motivation til at tage ordet.

Du giver og modtager anerkendende ros og feedback der sætter specifikt fokus på dine og andres kvaliteter som kommunikatører. Du bliver bevidst om dine styrker og muligheder som kommunikatør. Du får de værktøjer der gør det let for dig at gå ud og tage ordet.

I et trygt, roligt og anerkende rum med respekt for dine grænser.

Alt sammen for kun 410,- inklusiv moms! Og fik jeg nævnt, at aftenen garneres med kaffe fra Coffee Factory, te fra Pukka og Østerlandsk Tehus, og chokolademuffins fra Emmerys?

Tilmeld dig med det samme ved at sende en mail til info@artikulation.dk og reservere din plads.

Jeg glæder mig til at se dig den 26 august!

Kh Annette Bjerre Ryhede
Læs mere om Grib ordet-aftenen her

No related posts found

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *