Kan jeg nu leve op til det, jeg har lovet?

Sådan tænker mange af os, inden en stor præsentation. Inden vi skal guide en flok igennem et krævende seminar. Inden mødet med en ny chef eller kunde. Vi vil gerne give dem, den værdi, de har brug for. Vi vil gerne rykke dem, det rigtige sted.

I denne proces er der typisk to spørgsmål, der melder sig:

  • Synes de, jeg er dygtig?
  • Synes de om mig?

Det er to faktorer, der er udenfor vores kontrol. Det ligger ikke på vores banehalvdel, men på publikums. Det er op til deres vurdering. Og ja: Jo mere vi har et ærinde, som går udover blot at underholde, men også rykke deltagerne, så de ser, forstår og gør noget anderledes, efter seancen, jo større er chancen for, at deres modstand kommer i spil. Helt forståeligt. Helt naturligt, Held sund og godt.

Det betyder, at vi må finde fred med, at der er nogen, der ikke vil komme med på vognen. Der ikke er klar. Der har bedre argumenter end os. Der ikke vil give slip på det, de har kært: Deres verdensbillede. Deres måde at gøre tingene på.

Vi kan kun invitere til det nye. Og så må vi for én gang for alle finde fred med, at vi, og det, vi siger, ikke er alles kop te. At vi ikke kan udrette mirakler. Vi kan kun gøre vores for – respektfuldt – at tale ind i deres verdensbillede og give andre måder at se det på. Vi kan kun i vores kommunikation være faste og klare. Vi kan kun ryste lidt med pisken, og påpege konsekvenser og vi kan kun vifte gevaldigt med guleroden, der gør det klart, hvad de får ud af det nye.

  • Valget om at åbne sig overfor det, der bliver sagt, er publikums
  • Valget om at lytte, er publikums
  • Valget om, at tage det, der bliver sagt, til sig, er publikums

Vi kan kun invitere til det. Det skal vi tale endnu mere om, til årets første webinar: Fra nervøsitet til gennemslagskraft!

Det er på torsdag den 12. januar kl. 19:00-19:45 og DU er inviteret med. Gratis. Tilmeld dig på info@artikulation.dk

Kærlig hilsen Annette Bjerre Ryhede

37 effektive værktøjer til at brænde igennem? Hent e-guiden ‘Så tal dog’, her

ARTIKULATION