Slip din stemme fri og få mundtlig gennemslagskraft

“Når jeg ikke censurerer min stemme, får den gennemslagskraft. Jeg bliver tryg og afslappet. Jeg tror mere på det, jeg siger, når jeg ikke pakker det ind.”

Sådan sagde en af mine klienter i går. Hun var holdt op med at gøre sin stemme ekstra sød og venlig, når hun tog ordet på faglige møder på sit arbejde. Det betød ikke, at hun holdt op med, at være sød, venlig og professionel. Men hun holdt op med at lægge et filter imellem hende og hendes stemme. Bas’en og styrken kom frem i hendes stemme, da hun satte den fri. De faglige ord og pointer kom frit frem uden anstrengelser. Det blev nemmere for hendes målgrupper at få tillid til hende, og fange hendes pointer.

Jeg møder mange, der laver deres stemmer om, i det håb, at det giver dem mere gennemslagskraft. Men din rene, ucensurerede stemme, har den største gennemslagskraft.

Jesper, vil du ikke lægge din hånd på Katrines ryg?

”På rygsøjlen lidt under skulderbladene? Og Katrine, læn dig nu lidt tilbage og hvil i den støtte, Jesper giver dig. Så går jeg hen i hjørnet, og så skal du tale, som om jeg er virkelig døv”.
Så skal jeg ellers love for, at den smukkeste og mest klangfulde stemme kom ud af Katrine! Fuld af styrke og passion. Den tryllebandt mig. Også selvom jeg ikke er synderligt interesseret i syntesebiologi … Jeg måtte høre det, hvad den stemme havde at fortælle!

Mavemuskler og dyb vejrtrækning giver dig mundtlig gennemslagskraft

Der sker noget, når du lader din rene stemme komme frem. Fuld af styrke. Med styrke fra dine mavemuskler og en dyb vejrtrækning. Nogle gange er det nok at beslutte dig for, at lade din rene stemme komme frem. Andre gange har du brug for en hjælpende hånd.

Ligesom dine ord og din præsentation fortæller en historie, fortæller din stemme også en historie. Om dig. Din faglighed. Om hvor meget du tror på dig selv i den rolle, du skal udfylde. Om hvor meget du tror på det, du siger. Sørg for at din stemme fortæller det rigtige.

Kom med på mit heldagskursus den 25. januar: Her guider jeg dig til at få din mundtlige gennemslagskraft frem. Du lærer, hvordan du brænder igennem med dine oplæg, briefinger og præsentationer. Som konsulent. Forsker. Leder og iværksætter. Du bliver sikker i dit stof og tryg foran et publikum. Du lærer, hvordan du former din mundtlige kommunikation, så dit publikum vågner op, forstår hvad du vil dem, og følger dig til målet.
Der er kun 5 pladser på holdet. Læs mere om heldagskurset i mundtlig gennemslagskraft BLIV HØRT her.

Kærlig hilsen
Annette

Kunne du bruge dette blogindlæg? Få det næste til at lande i din indbakke – Skriv dig op til ARTIKULATIONs nyhedsbrev her

Da Lars skulle bruge to millioner, tog han et jakkesæt på

Det gjorde han selvom han normalt styrede sin it- entreprenør-virksomhed i jeans, t-shirt og hættetrøje. Han rejste sig op, åbnede computeren og gik i gang med at præsentere sit pitch. Entreprenøren viste slides over, hvor hans app var i dens udviklingsfase.

Normalt oplevede jeg entreprenøren Lars som rolig og varm. Nu virkede han hård og lukket.

Jeg spurgte ham, hvorfor han havde taget jakkesæt på i dag.

Da gik det op for ham, at han af vane tog det på, når han skulle ud og have investorer. Han troede, det skulle til, for at han virkede seriøs og troværdig.

Jeg spurgte ham, hvordan han havde det, når han havde det på. Han sagde, at han følte sig låst inde i det.

Det var præcis det, jeg kunne se og høre, når han pitchede. Ordene blev leveret kort og hurtigt, i stedet for roligt og tydeligt. Hans blik var stirrende i stedet for roligt og varmt.

HVORFOR BETYDER VORES PÅKLÆDNING NOGET FOR VORES KOMMUNIKATION?

Vi bor i vores krop. Vores krop sender hele tiden signaler til vores hjerne om, hvordan vi har det i den situation, vi er i. Hvordan vi har det med vores påklædning påvirker derfor hvilke signaler, vi udstråler i vores kropssprog.

Vi matchede Lars Jeans og t-shirt med blazeren. Det havde han det meget bedre i. Samlet støttede påklædning og historie nu hinanden: Afslappet it-entreprenør, der kunne skabe en forretning.

Vi byggede hans troværdighed som entreprenør op i indledningen af pitchet. Her fortalte han om sine 20 år i branchen. Hans erfaring, successer, og læring. Alt dette gav grundlaget for at kunne fortælle historien om og overbevise investorerne om, hvorfor denne app ville blive en succes, med udgangspunkt i Lars’ erfaring, viden og person. Denne historie var langt mere overbevisende end et jakkesæt.

Lars holdt sit pitch igen. Nu var han langt mere nærværende og rolig. Hans selvsikkerhed og charme kom ud til publikum. Han blev tillidsvækkende.

Han fik selvfølgelig de 2 millioner hevet hjem og du kan i dag hente app’en Mocialcall, der gør det ekstremt billigt for dig at ringe til udlandet, her:

 

HVAD SKAL DER TIL FOR, AT DU FØLER DIG HJEMME, NÅR DU KOMMUNIKERER?

Selvfølgelig skal du med dit samlede udtryk matche situationen og dem, du taler til. Men du skal også være komfortabel i situationen. Ellers sender du via dit kropssprog og stemme nogle andre signaler, som bliver misvisende for din samlede kommunikation.

Derfor er min opfordring til dig:

Tænk over, hvilke signaler du gerne vil sende, når du kommunikerer.

Hvad der skal til for, at du selv føler de signaler, når du står der?
Når du føler dem, udstråler du dem også.

Vil du gerne have dit næste pitch kigget igennem, så det kan hive millioner hjem?

Vil du gerne have din person, dit udtryk og det, du siger til at gå op i en højere enhed?

Så book en 1:1 session med mig. Det kan betyde en forskel fra 0,- til 2. millioner kroner. Læs mere om 1:1 sessioner her.

Kærlig hilsen

Annette

Skræddersyet kursus

Få fx en skræddersyet workshop, der sikrer, at I pitcher og præsenterer troværdigt, levende og overbevisende til jeres målgrupper. Læs mere om skræddersyede kurser

 

Træn hver gang du åbner munden

Jeg øver mig altid på mundtlig kommunikation. Det er en livslang rejse. Jeg støder hele tiden på ny inspiration og værktøjer, jeg vil have ind under huden. OG jeg får indimellem dårlige vaner!

For et par uger siden opdagede jeg, at jeg var begyndt at sige den der irriterende ’tsk’ – slag med tungen lyd, inden jeg begyndte mine sætninger.

I går opdagede jeg, at jeg er begyndt at blive liiidt doven med at trække vejret helt ned i bunden af maven når jeg underviser.

Jeg bliver ikke sur på mig selv over det – det virker ikke. Det der virker, når jeg vil af med den dårlige vane igen er at:

  1. Erkende det
  2. Lægge mærke til det med nysgerrighed: ’Gud hvor sjovt, nu begynder jeg at gøre det’
  3. Spørge mig selv: Hvorfor gør jeg det? Når jeg ved det, kan jeg spørge mig selv:
  4. Hvad kan jeg gøre i stedet for?

Fx med ’tsk’ lyden var det, der skulle til at jeg: Var stille i øjeblikket mens jeg venter på, at jeg finder mine ord og starte lige på – med det jeg mener – ikke fyldord.

Med vejrtrækningen var det, der skulle til, at jeg: Sendte en tanke ned til mine fødder og min mave inden, jeg begyndte at tale. Så fik jeg fat i min grounding og min vejrtrækning kom ned i maven – nærmest af sig selv.

Blot med bevidsthed.

Jeg vil holde fast i bevidstheden om min vejrtrækning et par uger endnu. Hver gang jeg åbner munden. Så ved jeg, at det er endnu bedre på plads, næste gang jeg skal undervise – og hvad mon min stemme så kan?

Øvelse gør altid mester:

 

Hvad er på din øve-liste lige nu?

• Vejrtrækning? (helt ned i maven …)
• Din positur? (Stå rank og med fødderne i hoftebreddes afstand …)
• At tage det mere loose, og connecte med dit publikum?
• At holde mentalt fokus på dit budskab, når du taler? (og ikke blive distraheret?)
• At lytte endnu bedre?
• At få sagt det, du mener?

Lad os øve os sammen – det er altid sjovere!

I denne video deler jeg mine afgørende tips med dig, der vil blive fri af nervøsiteten og have endnu mere gennemslagskraft – få adgang til videoen her

Ordet er dit,

Kærlig hilsen Annette

 

ARTIKULATION