Se video med Annette Bjerre Ryhede der fortæller om, hvordan du forbereder et oplæg der rammer din målgruppe:
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Pb21NNtfyEg[/youtube]
Videoen er filmet og redigeret af journalist Sanne Maria Bjerno Jakobsen.
Pas på dig selv!
Et publikum der virker som om, de er totalt ligeglade med det, man siger, kan hurtigt trække al energien ud af dig som taler, og sende dig hjem med følelsen af: Hvad gjorde jeg galt?
Selvom det at tale med engagement og drive, have klare pointer og tale så målgruppen er med, kan få en langt – så har vi ikke altoverskyggende magt som talere! Det er meget svært at stille noget op overfor folk, der kun har fået tre timers søvn, fordi deres barn holdt dem vågne den halve nat/de har skændtes med ægtefællen, eller er stressede over det næste møde de skal til, som de mangler at forberede sig til, eller som simpelthen bare har holdningen: Det her er du ikke kvalificeret til at fortælle mig om!
Selvom vi måske gerne ville, så kan vi ikke tvinge folk til at lytte til det vi fortæller – vi kan kun lokke til det!
Som publikum er der ikke noget lettere, end at have en kritisk indstilling til det der bliver sagt og den der siger det. Det er det letteste i verden at læne sig tilbage og sige: Underhold mig – det er dit ansvar om jeg bliver fanget af det her!
Og til det vil jeg blot minde dig om: Har du gjort dit med at målrette dit oplæg til dem der sidder og lytter, stiller du fx spørgsmål undervejs for løbende at målrette det du siger til der hvor du er, og gør du det levende ved at bruge eksempler og tale i et sprog der er vedkommende for dem – ja så kan du ikke gøre meget mere! Så har du gjort det super godt!
Og faktisk skal vi også huske, at folk har forskellige måder at lytte på – det er de færreste, der ved, at man faktisk gør taleren bedre til at tale, ved at vise, at man lytter opmærksomt, ved at se på taleren, give udtryk for, at man hører, hvad vedkommende siger, frem for at lave kruseduller på éns blok. Men ofte hører folk tingene alligevel, de kan bare se sure ud imens, fordi er koncentrerede, eller se ud som om de har opmærksomheden vendt mod mange andre ting. Det er vigtigt at have in mente – og det behøver ikke at betyde, at de er uinteresserede, synes det man siger er irrelevant etc. Det samme kan være tilfældet hvis folk snakker undervejs, det kan også være fordi, det der bliver sagt giver dem en aha-oplevelse eller erkendelse, de simpelthen MÅ dele med sidemanden.
Så derfor: Husk at passe på dig selv: Ikke alt hvad dit publikum udtrykker handler om dig. Og husk at vi ikke har uindskrænket magt – det er deres eget valg, om de vil lytte.
At stå inde for det du siger … kan være sin sag!
‘Stå inde for det du siger, tag dit budskab på dig – står du ikke selv inde for det du siger – hvorfor skal folk så tro på dig og lytte til dig?
Men det kan være ret svært – se bare Schweitz’ finansminister her:
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=E3zwycMPBSo[/youtube]
15 minuter – så står folk af!
Som mødeleder har du et ansvar. Men det er et dobbelt ansvar, for du skal både sikre dig, at du får alle med, men også at I når frem til nogle konklusioner I kan handle på efter mødet. Og de to ting kan godt være modstridende, hvis alle skal høres og have lov til at byde ind med deres tanker, idéer og reflektioner til alt der diskuteres.
Som vi hørte I DRs pengemagasin om dyre møder, så er det dyrt at holde møder uden en rød tråd, uden kompetent mødeledelse og uden opsamling og konklusioner – også nedskrevet, så I kan handle på baggrund af det der blev talt om. Og det er dyrt når medarbejderne føler, at de spilder deres tid!
Det sker især når deltagerne kobles af. Og det kan både være mødelederen der kobler folk af, ved at
– holde enetale uden klare pointer og uden at folk får at vide hvad de skal bruge det, der bliver sagt, til
– og ved ikke at have gjort deltagerne klart, hvad det er man ønsker at de skal forholde sig til eller hvilke input man ønsker fra dem. (For så sidder de andre og tænker; hvorfor er det han siger lige nu relevant?)
Derfor:
– indkald folk med en dagsorden, kort og præcist – hvad skal I tale om, hvad er status på det der skal tales om, og hvad er det du ønsker folks input til – hvad ønsker du, at de bruger 5 minutter på at tænke over og lave et par stikord til inden mødet?
– Gør det tydeligt hvad det er I diskuterer og hvad formålet er med det – hvilket output skal der komme af diskussionen? (og vær selvfølgelig realistisk og anerkend de barrierer der dukker op for at komme derhen – de kan være vigtige opdagelser man så må diskutere/afklare inden man kan gå videre)
– Anerkend så vidt muligt hvad folk siger – lyt og støt. Hvis du vil have folk med i din retning må du anerkende hvor de selv er først. Stil spørgsmål hvis det ikke er klart for dig hvad de mener. Der kan være værdifulde pointer der går tabt, fordi pointen ikke bliver præsenteret så den giver mening i vores hoved.
– Saml op til sidst. Spørg ud: Hvad har I oplevet, at vi er kommet frem til i dag?
– Få pointerne med, og skriv også ned: hvor er vi i processen nu – Hvad skal afklares inden næste møde, for at vi kan komme videre. Hvad skal vi tale om til næste møde.
Øh – hvad var det lige du sagde …?
Ja, det er ikke altid vi kan høre hvad andre siger. Men det er heller ikke altid at vi lytter. Og der er der gode grunde til. Vi har hovedet fuld af, hvad vi selv gerne vil spille ind med til mødet, med den pointe vi lige glemte at få med, eller andre ting og distraktione der optager os. Og det gør det svært at lytte ordentligt på andre, og til stor frustration!
Vi kender det jo selv: Vi har lige sagt det til mødet, vi selv havde af inspark til det der blev diskuteret, og fem minutter efter hører vi en anden, sige præcis det samme! Det er irriterende! Men jeg vil vove at påstå, at det er meget sjældent at folk gør det med vilje – personen tænkte bare det samme som du gjorde, og havde hovedet fuldt af, at gerne ville sige det, og sad og tænkte på, hvordan det skulle siges, og hørte derfor ikke efter, hvad du sagde. For det ER utrolig svært både at lytte til ens eget hoved og til det andre siger samtidig. Ligesom vi ikke kan lytte og læse samtidig er det svært at tænke og lytte samtidig. Hvis vi også er usikre på, hvordan det, vi vil spille ind med, bliver modtaget, er det endnu sværere at lytte godt på andre.
What to do?
- Ha’ kuglepen og papir med. Skriv det du gerne vil sige ned, når du tænker på det. Gerne bare i stikord. Det giver plads i din arbejdshukommelse så du bedre kan lytte til det de andre siger, for du behøver ikke at være bange for at du glemmer det – du har nemlig lige skrevet det ned – det er på papiret. Gør det allerhelst inden mødet – brug 1-2. minutter på at skrive ned i stikord, hvad du har af kommentarer og input til dagsordenen.
- Vend din opmærksomhed mod de andre og hvad de siger. Er du optaget af tanker om indkøb, skænderiet med kæresten eller hvor du skal hen på ferie næste gang, så anerkend det – grib fat i tanken, men slip den så også igen. Læg mærke til, at det er det du tænker på, men slip det så igen. Som mennesker har vi hele tiden tanker – det kan vi ikke slukke – det er der heller ikke nogen grund til. Men slip tankerne og vend fokus tilbage til mødet, til det de andre siger. Igen og igen. Hver gang du kan mærke, at du tænker på andre ting, så slip det og træk dig selv tilbage til det der foregår lige nu. Vend din opmærksomhed mod den der taler, kig på vedkommende. Så er det ofte lettere at lytte og følge med i det der bliver sagt.
Få en snak og værktøjer der kan ændre dit liv – gratis!
Det kan du til Cph Talks, som er en samtalefestival der over d. 23.-25, september spreder sig over hele København! Du kan møde de berigende samtaler i bus 3A, på Bibendum, i Vesterbro Ungdomsgård og i Elefantporten på Carlsberg, hvor ARTIKULATION lørdag d. 25. september kl. 13:00-15:00 afholder workshopen ‘En god taler er en god lytter – lær at formidle så du får modtageren med’ – helt Gratis!!!
Læs mere om det fantastiske initiativ som startede med én mand der havde en drøm, og tilmeld dig workshoppen her
Vil du på kursus eller deltage i en workshop? Så find et åbent kursus eller læs om de workshops og kurser jeg tilbyder her
”Hej, jeg er din nye kuglepen!
Se, jeg har allerede dit firmanavn på, skriv med mig og se hvor fint det går!”
Sådan dumpede en kuglepen ind ad min brevsprække den anden dag. Den blev fulgt af et brev, der opfordrede mig til at opleve kuglepennen. Et par dage forinden havde jeg til en veninde, udbrudt ’det, der, det skal du holde foredrag om’, da hun, på baggrund af sin fireårige psykoterapeut-uddaannelse fortalte mig om, hvordaan sindet hænger sammen og fungerer, og hvorfor vi derfor opfatter verden som vi gør og gør som vi gør i forskellige situationer. Og ikke mindst: Hvad der så skal til for at lære nyt og opnå forandring i ens liv.
Da hun fortalte og tegnede og forklarede, så lyste hun, og jeg kunne mærke hendes engagement. Samtidig kom hun med så mange guldkorn, så der var rigtig mange ting der gik op for mig om, ’nåe ja, det giver da god mening at vi derfor går rundt og får det sådan og sådan når der sker sådan og sådaan’, men samtidig blev det også ekstremt tydeligt, hvad det så var, man ville kunne få ud af, at gå i terapi hos hende.
Og derfor skulle hun holde foredrag om det, så potentielle kunder, inden de køber noget, kan få lov at opleve det det hele handler om, inden de køber varen.
Fælles for de to eksempler er, at ved begge får jeg lov at mærke og OPLEVE produktet inden jeg køber det. Jeg får en positiv oplevelse, og det gør en kæmpe forskel. Derfor betyder det personlige møde, med dem man overvejer at købe noget af, og det man ønsker at købe, så utrolig meget.
Budskabet bliver i begge tilfælde så tydeligt som overhovedet muligt – jeg står allerede med kuglepennen foran mig, og til foredraget oplever jeg hende, og den viden og erfaring, der ligger til grund for, om jeg overvejer, at gå i terapi hos hende. Der bliver knyttet følelser på – og du er et skridt nærmere salget!
Det er det foredraget kan – det kan tage dig med ind i en helt anden verden. Og du møder en person, der viser dig den verden og tager dig med ind i den – du ser, mærker og oplever den – og du mærker budskabet på en helt anden måde!
Derfor skal dine kunder ikke kun møde dit produkt på Facebook, via www og i pjecer etc. – de skal også møde det i virkeligheden!
Er Obama faldet af på den?
De sidste gange jeg har set Obama på tv, synes jeg, at han begynder at virke lidt kedelig! Og det overrasker mig! Manden jeg – og så mange andre – faldt i svime over, fordi ‘han kunne bare virkelig noget med ord‘! Han kunne begejstre, skabe en helt særlig stemning af ‘hope for change’, og han kunne tale sig selv frem som statsmand. Altsammen på samme tid. Han gjorde det ved hans dybe, seriøse men blide stemeføring, hans rolige og seriøse blik og kropssprog, og hans måder at lave pauser på. Han gjorde det også ved det han sagde – selvfølgelig – hvor han lagde op til en ny politik der turde gå i dialog, skabe forståelse, være (fra mit danske ståsted) mere socialt fair, og gøre op med nogle af Bush’s tiltag. Og hans performance og det han sagde gik godt i spænd. Det banede vejen for ‘the Obama feeling’!!!!
Men på det seneste har jeg mere fået fornemmelsen af en embedsmand end en statsmand. Det virker i højere grad som om han lirer ting af, uden at have sit eget engagement og drive med. Nuvel, selv en præsident kan blive træt, og det kan også have sine fordele, at kunne ‘turn it on’ og ‘turn it off’ – det der med gejst og charme. Det er heller ikke de sjoveste beskeder han skal komme med for tiden, og her er det vigtigt at være ydmyg, seriøs og vise forståelse for situation og mennesker. Men for mig at se virker det som om, Obama mangler at finde sig en statsmandsstil der passer til de ting han kommunikerer om nu, som præsident. Han har taget den stil med, han brugte under valgkampen, med pauserne hvor han lige drejer hovedet for at bygge stemningen op. Men der er ikke nogen stemning at bygge op i det han siger. Men han har bare taget stilen og taget engagementet ud, og det efterlader desværre et tomt indtryk.
Men som med al kommunikation og udvikling tager det tid før tingene lander, og man finder sig selv i det hele. Selvfølgelig er der mange forventinger til Obamas retoriske kundskaber, da han kunne noget helt særligt som kommunikerende ‘jeg er præsidentkandidat’. Det bliver spændende at se, hvordan Obamas stil fortsat udvikler sig – og hvilken type af statsmandsstil vi forhåbentlig kommer til at se!
Tal til rygsækken
Målgruppe, målgruppe, målgruppe …
Hvem er de egentlig, dem du skal tale til til en konference, et gå-hjem-møde, en salgspræsentation – eller dine egne medarbejdere? Hvad er dine kolleger eller medarbejdere interesserede i, når du skal give dem en status på det projekt du sidder med? Hvad fanger dem, du skal undervise i brugen af sociale medier, førstehjælp eller arbejdsmiljøregler?
Jeg falder selv utroligt let i fælden med, at fortælle ‘om’ noget, for nogen, i stedet for at prøve at ramme mere direkte ind i det, de er optagede af.
Nuvel, man ved ikke altid på forhånd lige hvor andre er – men man kan finde ud af det. Det kan man gøre på forhånd ved at researche, spørge – ‘hey, kollega’, når jeg nu i morgen på mødet skal fortælle om ‘det’ og ‘det’, hvad har du så mest brug for at blive opdateret omkring?’ Eller hvis man er rigtig sej, starter man sit oplæg ved først at spørge folk: ‘Hvorfor er du kommet for at høre dette oplæg?’ og videre: ‘Er det det samme der har tiltrukket jer andre?’ Så får du fra starten et rigtigt godt pejlemærke på, hvor de er henne, og hvad du i hvet fald skal komme ind på, for ikke at tabe deres opmærksomhed. Samtidig har du også engageret dem fra starten – det er så rart som publikum at blive engageret, fordi så oplever man en kontakt til dem der taler, man føler, at man bliver hørt på, og så er velvilligheden overfor taleren meget større. Og min påstand er, at man husker meget mere af det der blev sagt, fordi det der sker, når man bliver inddraget er, at man meget mere aktivt forholder sig til det, der bliver sagt, end hvis man bare passivt sidder og lytter og ‘tager imod’.
Men der er også en anden øvelse du kan lave, på forhånd, der også vil hjælpe dig til at spore dig ind på dit publikum.
- Sæt dig ned, og tænk over hvem din målgruppe er.
- Se dem for dig. Hvem er de? beskriv dem. Se for dig den rygsæk de alle har med sig om hvem de er, hvad de laver, tidligere erfaringer etc.
- Beskriv deres interesser, hvad de interesserer sig for, hvad de brænder for. Det vil give dig et indtryk af deres verden og hvor de er henne, og hvad du så kan bruge af eksempler, sprog, stil og historier som rammer ind i deres verden, så oplægget bliver relevant for dem.
- Tænk så over: Hvad vil de kunne bruge det du siger til? Og gør det tydeligt for dem, i dit oplæg: Hvad er det helt konkret, du mener, at de kan bruge det til?
Selvfølgelig kan du aldrig helt vide præcist, hvem de er, hvor de er henne mentalt, og hvad hver enkelt vil kunne bruge det til. Men har du gjort dig tanker om det inden, bliver dit oplæg meget mere nærværende og relevant for dem du taler til. Og gør du det klart, hvad de kan få ud af dit oplæg, er chancen for, at det bliver tydeligt for dem, meget større end hvis du ikke havde tænkt over det.
Vent med at tale!
Synes du, det er svært at bevare roen, når du skal tale? Finde og holde fokus mens du taler? Så prøv at tage scenen stille og roligt INDEN du begynder at tale. Lad være med at begynde allerede mens du rejser dig fra stolen og er på vej op til din PP-præsentation. Lad være med at begynde, med det samme du har fået ordet. Tag dig selv tiden – og giv dit publikum tiden – til lige at samle dig, og forberede dig mentalt.
Gå stille og roligt derhen, hvor du skal stå, kig på folk, træk vejret og mærk hvordan dine fødder står soligt på jorden. Og begynd så først at tale når DU er klar!
De sekunder du bruger på lige at samle dig, mens du står der, er guld værd for dig og for dine tilhørere. Du giver dig selv lov til at have dig selv med, inden du begynder, og du giver punlikum mulighed for at gøre sig klar til at modtage det, du siger. Resultatet er, at du selv er meget mere rolig, når du præsenterer, det bliver lettere for dig at bevare fokus, og så bliver det i sidste ende også en meget bedre oplevelse for dit publikum