Hvad tænker de andre mon?
Tænker de jeg er for hård? For Blød?
At jeg er kedelig? At jeg er for meget?
Kommer jeg til at støde deres følelser?
Og mens de tanker kører rundt i bevidstheden, begynder uroen at rumstere, og modet til at tage ordet eller indtage scenen kommer måske aldrig.
Den situation hører jeg ofte.
Tanken ”hvad mon de andre tænker” bliver en mental barriere for at tage ordet. Både på arbejdspladsen blandt kollegaer, eller i forhold til ledelsen eller som leder over for de ansatte.
Der er mange måder at arbejde med den slags tanker på som skaber socialt angst under en præsentation:
-
- Der kan arbejdes med tankerne bag og udfordre dem og vise hvor urealistiske de ofte er.
- Der kan arbejdes med gradvis eksponering for situationer der udløser angsten, og på den måde opbygge mestringsoplevelse og identitet som offentlig person.
- Og der kan naturligvis arbejdes praktisk med budskab, pointer og struktur og virkemidler for en præsentation.
Lige nu er en masse danskere på scenen i Allinge på Bornholm til Folkemødet. Både NGO’er, virksomhedsledere, fagforeningsrepræsentanter og politikere.
De kæmper for at få deres budskaber og synspunkter ud i debatten og påvirke udviklingen i Danmark.
Jeg syntes det er helt fantastisk at se, at den almindelige dansker kan møde op i et mindre telt og debatere med toppolikere.
Der er få lande i verdenen hvor hvor borgerne har det previlegie.
Det er værd både at kæmpe for at holde fast i og gå foran og vise resten af verden at det er muligt.
Men det kræver modet til at tage ordet.
Så hvad mon andre landes regeringer tænker, når de ser den helt almindelige dansker har mulighed for at møde op og tage ordet og debattere uden filter med magthaverne.
Jeg håber de tænker “bare det var mig“.
Jeg har sammen med Claus Jørgensen fra Renommé Kommunikation lavet tre inspirationsvideoer til dig som skal på scenen og præsentere et budskab eller deltage i en debat.
Du kan se dem på vores Youtube kanel sammen med mange andre videoer om at håndtere bl.a. nervøsitet foran et publikum.
Tal så det kan Mærkes – særligt når du tager ordet i debatten.
Robert Benjamin Andersen