FARVEL ’DEATH BY POWERPOINT’ – GODDAG BUDSKAB
- Mundtlig kommunikation med gennemslagskraft
Engang var det nok at tømme vores hoved for viden i en punktopstilling i PowerPoint. Vi kunne gennemgå hvert slide – punkt for punkt – med øjnene klinet til præsentationen. Og vi kunne have den holdning, at forstod publikum det ikke, var det deres egen skyld.
Det kommer du ingen vegne med i dag. Når du vil have opbakning til dit budskab og skabe forandringer, skal du skabe et bånd til dit publikum og vise dem, at de er de vigtigste i ligningen. Du skal zoome ind på deres behov og interesser og forme dit budskab, så det bliver nærværende, forståeligt og vigtigt for dem.
Du skal tale til ørerne og gøre dit budskab værd at huske. Du skal tage ansvar for budskabet og føre det ud i verden med alle dine talenter – det har både budskaberne og dit publikum fortjent!
Jeg viser dig hvordan.
JEG HAR SAMLET DET HELE TIL DIG
Du får hele den teoretiske viden fra Aristoteles til TED.com Talks omsat til værktøjer. Du lærer, hvordan du analyserer, former og holder klare mundtlige oplæg, der brænder igennem og får budskabet grebet af dit publikum.
ARTIKULATIONS VEJ TIL GENNEMSLAGSKRAFT
Hos ARTIKULATIONs bliver du stærk i de 7 P’er til præsentationsteknik™©, der får dig til at tage ordet med succes:
PASSION
Du finder din unikke passion for dit budskab, og hvordan du bruger den til at opnå gennemslagskraft og fange publikum. Du lærer, hvordan du opbygger din troværdighed, bygger tillid og taler med integritet.
PUBLIKUM
Du lærer, hvordan du skaber et bånd og en dialog med dit publikum gennem dit oplæg. Du lærer, hvordan du gør dit indhold levende, spændende og vigtigt for dine modtagere. Du lærer, hvordan du faciliterer dit publikum og svarer på spørgsmål – også de kritiske og dem, du tror, du ikke kan svare på.
POINTER
Du lærer, hvordan du finder og former de stærke pointer, der får dit budskab ud. Når du har pointerne på plads, kan du tale frit og med solid kontakt til dit publikum. Du kan dit stof udenad, og du kan tryllebinde dit publikum i timevis.
PRÆSENTATION
Du lærer, hvordan du giver dine pointer og dit budskab en fængende struktur, der holder din målgruppe fast, helt ude på kanten af stolesædet. Du lærer, hvordan du taler til dit publikums sanser, hjerne og hjerte, så dit budskab brænder sig fast i deres hukommelse.
PRÆSTATIONSANGST
Du lærer, hvordan du vender præstationsangsten til din fordel. Du lærer hvordan du trækker vejret rigtigt, så din stemme får kraft og du bevarer dit mentale fokus og kontakt med publikum. Du lærer hvordan du bliver fri for usikkerhed og nervøsitet og fremstår roligt, selvsikkert og hvilende i det, at være på.
POWER
Du lærer, hvordan du bruger din stemme og dit kropssprog til at få dit budskab sikkert ud over rampen. Du lærer hvordan du grounder dig, taler højt og tydeligt og bruger dit kropssprog til at understøtte dit budskab og opbygge tillid. Du lærer, hvordan du holder fokus og via dit nærvær opbygger et magisk møde med dit publikum.
PRAKSIS
Du bliver trænet i at kommunikere dit budskab med passion, klarhed og indlevelse. Du får sparring og feedback, der sætter fokus på dine styrker og potentialer som taler. Du går ud ad døren som en stærk, medrivende og klar kommunikatør – fuld af gennemslagskraft.