Afsløring: Verdens bedste taler er dig selv!

Verdens bedste taler er den taler, der tør være sig selv! Der tør slippe kontrollen og være i det sårbare møde med publikum, hvor de – måske – gør noget, som man så må reagere helt spontant på – uden at kunne have forberedt det!!!!! I videoen kan du se et fantastisk eksempel på det:

Verdens bedste taler er den der tør komme med sig selv, bruge sig selv i det, der bliver talt om, og være med alle de følelser vedkommende har. Den der tør vise sig selv for den, vedkommende er, når man ikke prøver at være noget bestemt!

Så for at blive en god taler, er du nødt til at forlene dig med, byde velkommen og elske, at dit publikum kan finde på ’alt muligt’, som du ikke havde forudset. Du er nødt til at slippe kontrollen!

Så enkelt er det! Nej vi skal ikke være som Obama eller andre vi synes er fantastiske. (Vi kan blive inspirerede, men vi skal gøre det, vi låner, på vores måde). Vi skal simpelthen vise hvem vi selv er! Og nu hvor jeg har sagt det, så tænker du sikkert: Det vidste jeg godt! Gjorde du det? Hvorfor er det så at vi ikke gør det?

Mange, jeg underviser, tager en maske på, når de stiller sig op. Jeg ser det gang på gang. Når vi kommer til ’i ilden’ seancen, så er det som om, hos nogle, at de træder ud af sig selv, som om de som person forsvinder ud af deres krop, og der står en robot tilbage, der fortæller om noget. Når jeg så beder personen tage sit eget engagement med i emnet, så træder personen pludselig frem, og vi kan som publikum ikke andet end at lytte.

Jeg har også selv gjort det. Simpelthen fordi jeg ville kontrollere situationen og blive opfattet på en bestemt måde. Jeg ville faktisk gerne styre, hvordan jeg ville have publikum til at opfatte mig. For det første: Det kan man ikke: Vi har – heldigvis – vores egne fortolkninger, dem kan man som speaker ikke styre, og for det andet, så fortolker vi – heldigvis folk vi møder og ser forskelligt.

Men hvorfor er det så, at vi er så bange for det? Jeg tror, at meget af forklaringen findes i denne fantastiske talk af Brené Brown. Se den!

Og så er hun samtidig én, der med hele sig selv, det hun siger, og måden hun siger det på, netop udtrykker sin hovedpointe: Vis din sårbarhed – den er din styrke!

Men: At det gælder om, at være sig selv, betyder ikke, at det at forberede sin speak ikke er vigtigt. For det er det. Det er essentielt, at du ved, hvad det er, du vil sige. Ikke at du ved det ordret, men at du ved, hvad det er for nogle idéer, du vil kommunikere. At de er tænkt igennem, så de er klokkeklare for dig selv. Men vær så klar til at omfavne, at publikum kan reagere på alle mulige måder, netop fordi de er, dem de er. Og det er jo det, der er spændende, interessant – og netop der, at magien mellem en taler og publikum opstår. Lige der, hvor vi tør læne os ind i det nærvær!

2 comments on “Afsløring: Verdens bedste taler er dig selv!

Skriv et svar til artikulationdk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *