Skal du være med i en debat eller et event på Folkemødet?
Så hører det med til dine forberedelser, at du skal være sammen med et andet publikum end dit bagland hjemme i organisationen eller dine faste samarbejdspartnere. Du skal altså tale foran et helt nyt publikum.
Her skal du regne med, at nogle af dine tilhørere i Allinge ikke på forhånd ved noget om den sag, som du skal være med til at tale om.
Du skal også regne med, du får nogle spørgsmål og kommentarer, som du ikke er vant til.
Og når dit nye publikum ikke kender dig på forhånd, skal du være ekstra opmærksom på at skabe kontakt til publikummet både på de forreste og bagerste rækker, sådan du er sikker på at fange deres opmærksomhed og vække sympati for dit budskab.
Selv om der ikke er længe til Folkemødet, kan du sagtens nå at få nogle gode råd om, hvordan du kan få en god kontakt med dit publikum i Allinge.
Vi er Robert Benjamin Andersen fra Artikulation og Claus Jørgensen fra Renommé Kommunikation, og med vores baggrunde inden for hhv. psykologi og kommunikation kan vi give dig gode råd og sparring i dagene op til Folkemødet.
Claus er også selv med på Folkemødet og kan hjælpe dig derovre.