Tal & mobiliser dine medarbejdere

Ledelseskommunikation: Fra krise til mobilisering

Vi er lige trådt ud af corona-pandemien for blot at opleve en ny krise som følge af krig, stigende energipriser og inflation. Krisen er igang med at give dønninger ikke bare på aktiemarkedet men også i vores organisationer og i medarbejdernes bevidsthed. Modløshed og trætheden ligger lige under overfladen.

Vi har nu brug for følelsen af fællesskab. Af håb og fornyet mening med vores mission. Det stiller nye krav til din ledelseskommunikation.  Derfor skal din kommunikation kunne meget mere end blot at opdatere dine medarbejdere retvisende om den nuværende situation. Du skal kunne mobilisere håb, tro og nye kræfter til i fællesskab at finde organisationens svar på situationens krav. Du skal med dine ord kunne danne bro over jeres udfordringer og omverdenens krav. Du skal kunne gøre målet, strategien og vejen hen til jeres løsning konkret, motiverende og nødvendig.

 

Hvad har dine medarbejdere brug for at høre lige nu?

Som leder er det svaret på det spørgsmål, der vil flytte dine taler, oplæg, briefinger og præsentationer fra ’fine’, til inspirerende. Motiverende. Til at mobilisere det følgeskab, der skal til for at lede din organisation igennem den krise, der lige nu ruller i vores samfund.

 

Vi udklækker sammen dit mobiliserende budskab

Det mobiliserende budskab er langt fra ’det er det, der er opgaven nu’. Det mobiliserende budskab opstår i spændingsfeltet imellem din passion, din organisations mission, dit publikums motivationsfaktorer og psykologiske behov i mødet med samfundets, omverdenens og jeres organisations krav og behov.

 

Vi udruller den historie, der leder dit team til handling

Når der er styr på det mobiliserende budskab, udruller vi den rejse – den historie – du skal tage dit publikum på i spændingsfeltet imellem det der var, og der hvor I nu skal hen. Du bliver klædt på med konkrete værktøjer til at rulle den historie ud og føre dit publikum igennem den. Historien vil indkapsle det, der er jeres bro over udfordringerne hen til den nye virkelighed. Uden at du er afhængig af fede slides og essentielle stikord. Dem kan du tilvælge eller lade være. De bliver ikke dine krykker. Dine krykker kommer til at sidde inde i din hukommelse, fordi dit oplæg med brug af kontraster, historiefortælling og et budskab, der tænder dig, gør dig klar til at levere og mobilisere de kræfter, situationen kræver.

 

Plads til usikkerheden

At udklække sådan et budskab er ikke det samme som, at der ikke er plads til det usikre og det, der stadig er uvist. Dette skal historien også kunne rumme uden at dit publikum efterlades der. Det er vigtigt for din autenticitet, troværdighed og tilliden imellem dig og dit publikum.

 

Dit ønske om at give, giver dine ord lederkraft

Når du er tændt af dit budskab og af opgaven om at give noget til dit publikum, for at I kan udrette i fællesskab, øger dit nærvær, din tilstedeværelse og din gennemslagskraft i en sådan grad, at dit kropssprog, din stemmeføring og din kontakt kommer ud over scenekanten og når dit publikum.

 

I denne talk bliver I:

  • Klædt på med et strategisk og analytisk værktøj til at aflæse behovet hos jeres team & medarbejdere.
  • Inspirerede og guidede til at udklække det budskab, der vil mobilisere jeres team.
  • Inspirerede og guidede til at udvikle den historie, du skal guide dit publikum igennem, for at de lander ved klarheden til at handle.

I går fra talk’en med klare værktøjer på hånden til at udarbejde og kommunikere mobiliserende budskaber i oplæg, briefinger, præsentationer og taler. Men vigtigst af alt er I kommet i kontakt med følelsen af nødvendigheden for at kommunikere for et højere formål – og for at nå ud til jeres publikum, så I sammen kan bestige det næste bjerg.

”Sjældent har jeg deltaget i en workshop så sent på eftermiddagen og gået ud fra lokalet med mere energi, end jeg gik ind med! Annettes kombination af mindfull fokusering og praktiske øvelser til at opnå større klangbund for sine budskaber, både for sig selv og sine tilhørere, var en enestående oplevelse – Ubetinget den bedste workshop, jeg deltog i på årets KL kommunikationsdøgn!”

Stefan-Lildal Schrøder
Ledelsesrådgiver,
Køge Kommune 

”Tak for et godt og interaktivt foredrag! Gode råd i god stemning. Det var inspirerende at høre om teknikker og historiefortælling, og dit oplæg har fået mig til at blive opmærksom på flere ting, jeg skal benytte mig af fremover.”

Mads-Peter Jakobsen
Head of UX, Partner
www.pentia.dk

Læs mere om Annette herOm Annette
icon-headphones

Find mit onlineforedrag ‘Lær storytelling’ her

icon-ticket

Book kursus til din organisation

icon-megaphone

Deltag i mit åbne kursus ‘Bliv Hørt’

icon-message

Find 1:1 sessioner her