”Der var engang tre brødre, som drog ud for at bejle til prinsessen“. Du kender begyndelsen på en god historie. Du har nok også allerede nu, dit eget indre billede på nethinden af de tre brødre?
Historier er guldet i din mundtlig kommunikation, fordi de får dit publikum til at danne deres egne billeder ud fra det, de hører. Billederne husker de bedre, end de husker informationer. Men ikke bare det. Historier giver din præsentation fremdrift. Fremdriften skabes via en dialektik imellem mødet med modstandere og hjælpere. Vi mærker spændingen og indlever os i historien. Vi bliver nysgerrige på, hvordan det falder ud.
Vi vil med. Helt til klimaks, hvor historien ender ved sit mål, og budskabet slås fast.
Selvom vi tænker, at det nok ender godt, så er vi ikke sikre. Det at komme med til slutningen forløser os. Vi vil forløses. Vi vil ikke blive efterladt uden at få slutningen med. Vi vil vide, om der er håb, en løsning, hjælp at hente, noget at lære. Når du lader dig inspirere og lærer af historiernes struktur og iboende dynamik, kan du bruge begge dele til at skabe fremdrift i dine præsentationer, briefinger, din næste tale eller dit næste foredrag.
”Joe … men jeg skal præsentere vores næste it-projekt. Jeg skal præsentere fakta.
Analyser og overbevisende argumenter.
Bliver det ikke useriøst, hvis jeg blander historier ind i det?
Og jeg kan slet ikke se, hvordan en struktur fra historiefortælling skal kunne bruges til mit stof?”
Det forstår jeg godt, du siger.
Ikke mindst fordi fakta-formidling typisk kalder på vores rationelle tækning, hvor historiefortælling kalder på vores kreative og empatiske sider. Men som du nok har hørt mig sige før, styrker du dit budskab og dine præsentationer, når du taler til flere sider af din modtager.
Brug sammenhænge og modsætninger i din præsentation
I stedet for at køre én af deres sider træt, skal du kombinere virkemidler. Det er dét, der gør, at dit publikum ikke er fuldstændig bombede efter din præsentation, men kan blive inspirerede. Motiverede. De kan tænke med på det, du siger. Der bliver plads til deres værdifulde synspunkter, idéer, og indspark, der beriger jeres opgaveløsning. Idégenerering – og også kritiske tækning.
Hvordan bruger du historiefortælling i praksis? Først skal du lade alle dine informationer ligge. Se nu på dit emne og dit budskab fra denne vinkel:
Du har måske set denne model før? Det er Greimas’ aktantmodel:
Prøv så at se, hvad der sker, når jeg om lidt fusionerer modellen med dit it-projekt.
Det er nemlig ikke kun mennesker og deres handlinger, der kan sættes ind i modellen. Det kan it-systemer, strategier, visioner, produkter, visioner, mål, arbejdspladser, kultur, din analyse også.
Når du sætter dit emne ind i modellen, kommer der en historie til syne. Historien om dit it-projekt:
Mål: Tidsbesparende & brugervenligt it-system.
Modtagere: Vores kunder
Givere: Os
Hovedperson: Vores kunder
Modstander: Tidsmangel; skal investere i læring og konvertere gamle filer
Hjælpere: Vores kurser, vores guides, støtte og opmuntring, vores særlige design + tidsbesparelse i fremtiden
”Jo, men mit publikum ved jo godt, hvad der er vores udfordringer og muligheder. Det giver da ingen mening at fortælle dem om det?”
Jo det gør det. Du præsenterer ikke udfordringer og hjælpere som nyheder for dit publikum men som bindeled i din historie om status på dit it-projekt.
Du skal præsentere de to elementer for at give historien fremdrift, så dit publikum bliver vækkede og lytter.
Brug aktantmodellen til at skabe spænding i dine præsentationer:
”Men som, I ved, så har vi nogle udfordringer på vejen til vores mål;
– Vores kunder er presset på tid
– De skal investere i oplæring i det nye system
– De skal konvertere deres filer til det nye system.
Den måde, vi hjælper dem over udfordringerne, er ved at ….
Status er nu på vores kurser/guides/design …… Men vi er ikke helt i mål med …. Derfor skal vi de næste 2 uger have fokus på ……..”, ”derfor er det afgørende for projektets fremdrift, at I ….”
Prøv nu at sætte det, du arbejder med ind i modellen, og se hvad der sker med din måde at tænke om det på – men også med din måde at formidle det på.
Ganske rigtigt. Du får dynamik ind i stoffet.
Du kan se sammenhængene. Stoffet bliver langt mere spændende. Det bliver også nemmere for dig at huske de forskellige pointer, du skal af med, fordi strukturen binder elementerne sammen på en måde, der taler bedre til din hukommelse. Din hukommelse elsker nemlig kontraster, dynamik, følelser og stemninger, som du får frem, når du veksler mellem ’det der hjælper os’, og ’det, der udfordrer os’.
Brug historiefortælling til at kommunikere forandringer
Der er et niveau mere til din historiefortælling. Et niveau, der tager dit publikum på en længere rejse. Ikke bare forbi modstandere og hjælpere, men hen til et vendepunkt. Et vendepunkt, hvor det bliver lysende klart, hvorfor vi ikke kan fortsætte som vi gør nu. Med klimaet/vores arbejdsliv/vores tid/vores sundhed/vores projektledelse/vores strategi/vores vaner/vores organisering/vores kundeservice/vores …(…?)
Niveauet hedder ‘The Hero’s Journey’ og den har en klar struktur. Strukturen fører dit publikum over vendepunktet og hen til det nye. En ny tænkning. En ny plan. Ny adfærd. En ny forståelse. Ny motivation.
Derfor er strukturen særligt velegnet til at indføre mennesker i forandringer. Så forandringerne ikke bare bliver ord på en PowerPoint eller i fine kasser i excel. Men føles mere virkelige. Og lidt mere meningsfulde. Strukturen går langt videre end aktantmodellen.
Hvis du vil have strukturen, der omdanner dine informationer til en medrivende historie, der kan inspirere og motivere, så ligger den klar til dig her, sammen med optagelsen af mit foredrag ”Sæt ild til dit budskab”.
I foredraget bruger jeg the Hero’s Journey og guider dig til at bruge den.
Prisen er 349,- inklusiv moms.
Tilmelder du dig ét af mine onlinekurser inden mandag den 13. juli kl. 12, får du struktur-værktøj, foredrag og bonusmaterialer med gratis.
Tilbuddet gælder alle mine onlinekurser – også dem med min bog og 1-1 coaching.
Rigtig god sommer!
Kærlig hilsen
Annette
