Sådan pitcher du dit forskningsprojekt ved at besvare ‘hvorfor’

Overblik

For enden af mødebordet står Fernando. Hans blik er venligt, skarpt og klart. På skærmen til venstre for ham, er der billeder af forskellige planter. Fernando pitcher sit forskningsprojekt til mig.

Fernando tager ordet og begynder at fortælle om planterne på hans slides. Han fortæller hvordan han vil forske i dem.

Fernando pitcher for at få 10. mio. til forskning

Han er grundig og der er styr på detaljerne. Fernando er ansøger til et fondsbaseret forskningslegat på 10. millioner kroner. Der er meget på spil. Kommer legatet ikke hjem, bliver forskningen forsinket, indtil finansieringen er på plads. Kommer der ikke finansiering, kommer projektet ikke til at se dagens lys.

Jeg spørger Fernando hvorfor vi har brug for denne forskning.

Fernando lyser op og begynder at fortælle mig, at det handler om at finde fodertyper til kvæg, som er mere bæredygtige, miljøvenlige og billigere end dem, der bruges i dag.

”Godt” siger jeg: Det er her, vi skal begynde din præsentation!

Kommunikation handler om, at tilskrive mening til begivenheder, situationer og produkter. Det sker, når vi besvarer det gyldne ord hvorfor!

Derfor skal du i dine præsentationer, oplæg og pitches altid besvare spørgsmålet: HVORFOR er det her vigtigt?

  • Hvorfor skal jeg bruge min tid på det?
  • Hvorfor skal vi bruge vores penge på det?
  • Hvorfor skal vi bruge vores liv på det?

Vi foldede nu hele Fernandos præsentation ud som en samlet historie, der besvarede det gyldne hvorfor. De detaljer, der var afgørende for at forstå det, kom med. Alle de, der var irrelevante, røg ud. Præsentationen fortalte nu en samlet historie. Den var nem for Fernando at fortælle. Den var medrivende og overbevisende for fonden.

Den 24. december dumpede en email med overskriften ’Congratulations: Your grant is approved’, ind i Fernandos indbakke. Du kan læse mere om hans forskningsprojekt her.

Husk, at besvare hvorfor …!

Kærlig hilsen

Annette

 

1:1 SESSIONER

Vil du tage ordet med den historie, der gør din præsentation overbevisende for dit publikum?

Vil du levere en professionel præstation, der imponerer og tjener dit mål?
 
Vil du lære hvordan du pitcher dit forskningsprojekt, så ansættelsesudvalget siger JA? Så star jeg klar til at hjælpe dig: Book en 1:1 session her

 

SKRÆDDERSYEDE KURSER

Vil I gerne have udvidet jeres fundament og værktøjskasse inden for kommunikation?

Har I brug for at blive bedre til at brænde igennem, videndele, pitche eller samarbejde? Læs mere om ARTIKULATIONs skræddersyede kurser her

 

ONLINEKURSER

Lær, når det passer dig: Mine 4 onlinekurser guider dig til at brænde igennem til jobsamtalen, festen og jobsamtalen.

Lær også hvordan du går fra nervøsitet til gennemslagskraft. Læs mere om ARTIKULATIONs onlinekurser og se smagsprøver her

ARTIKULATION