Jeg er fuld af ærefrygt over den stemme, der kommer ud af nogle mennesker – eller skal vi kalde dem engle … Jeg bliver så rørt! Det går lige ind …
Jeg er så heldig at have hørt denne arie, som hedder ‘O mio babbino caro ‘live’ hele 3 gange i mit liv, alle 3 gange som en total overraskelse!
Første gang var i Sevilla hvor jeg på en ferie gik rundt i den gamle bydel. Lige pludselig stod der nogle pensionerede operasangere og fremførte dette stykke. Jeg blev helt overvældet hvad sangen gjorde ved mig og tårerne trillede afsted …
2. gang sad jeg på restauranten Mother i København. Pludselig rejste en gæst sig ved bordet ved siden af, og sang sangen som en gave til hendes søster – hun var tydeligvis professionel operasanger – igen tog oplevelsen mig med storm og mens mine tårer trillede, var jeg helt væk i oplevelsen.
3. gang var til min fars 70-års fødselsdag, hvor min mors gave til ham var dette stykke opført af en professionel operasanger. Amen altså!!! Har jeg nævnt, at sangen er en datters bøn til hendes fader?(Oh my beloved father, hedder sangen) …
I dag dukkede den op på Facebook. Jeg vil dele den med dig, fordi den for mig gør noget helt magisk, den inspirerer mig og fascinerer mig over hvor fantastisk et redskab og en gave vores stemme er, og hvor meget historie vi fortæller med den, hver gang vi åbner munden.
Det håber jeg også, at den vil gøre for dig – rigtig god onsdag.
Se den kun 9-årige Amira Willighagen syne O mio babbino caro her:
[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=46iTIASChLY[/youtube]
Kærlig hilsen,
Annette Bjerre Ryhede